Navnet er Bond

James Bond ved sin BMW. God reklame for bilformaet.

Forretningen Bond: James Bond har gjort sig i mange medier, og ikke mindst er han en god forretning

Den13. april 2003 er det 50 år siden, den første bog om James Bond agent 007 udkom i England. Forfatteren, Ian Fleming, havde selv designet omslaget på det, der skulle vise sig at blive den første af i alt 14 romaner og novellesamlinger om agenten, hvis to nuller foran syvtallet fortæller, at han har ret til at dræbe i tjenesten. Titlen på denne rå, men også distingverede roman var »Casino Royale«, og bogens første oplag var på 4750 eksemplarer. I Danmark udkom den i 1959 - med forfatterens fornavn stavet med »J« og ikke det engelske »I«.

Bond har været en millionforretning siden begyndelsen af 1960'erne, hvor filmatiseringerne af Flemings bøger for alvor fik kasseapparaterne til at klinge. I det forgangne efterår, nærmere bestemt den 7. oktober, var det 40 år siden, den første Bond-film, »Dr. No«, havde premiere i London. På fredag er der dansk premiere på den 20. af slagsen med Lee Tamahoris »Die Another Day«.

Bond har gjort sig i mange forskellige medier. På film har han været spillet af en håndfuld ganske forskellige skuespillere: Sean Connery, George Lazenby, Roger Moore, Timothy Dalton og Pierce Brosnan. Formlen har været den samme i 50 år, men alligevel har der hele tiden været variationer, og en stor del af Bonds vedholdende succes ligger i spillet mellem kontinuitet og forandring. De store budgetter og den visuelle overflod, der efterhånden er kommet til at præge filmene, spiller også ind: Når man går ind for at se en Bond-film, kan man være sikker på, at der ikke er sparet på noget og på, at der sker noget. Hele tiden.

Bøger og film er Bond-fænomenets grundlag. Men i tilknytning til dem er der blevet produceret ting og sager af snart sagt enhver art. Allerede i 1954 blev »Casino Royale« lavet på amerikansk tv som direkte tv-teater, og ud over de officielle nu 20 film er der lavet endnu to film. De er produceret af folk, der af forskellige årsager har haft rettighederne til to af Flemings bøger: »Casino Royale« blev i 1967, da Bond-bølgen var på sit højeste, lavet som agentkomedie, og i 1983, i en periode hvor Roger Moore ellers havde rollen som Bond, spillede Sean Connery sin gamle rolle i »Never Say Never Again«.

Mærkevarer til Bond

Men Bond er mere end det. Tegneserier har der været lavet siden 1957 - også til det danske marked - og også musikbranchen har kendt sin besøgelsestid. Musikken har fra første færd været en vigtig del af Bond-filmenes univers, og musik og film har gennem årene kunnet hjælpe hinandens salgstal i vejret. Bond er selvfølgelig også velegnet til computer- og playstationspil, og at man igennem årene har kunnet sælge forskelligt drenge-legetøj såsom pistoler, agentkufferter og biler, kan næppe overraske. Dog har det altid har undret mig, at min barndoms små, hårde hoppebolde hed James Bond-bolde. Men det gjorde de altså.

Bond-fænomenet har siden midten af 1960'erne været knyttet sammen med en lang række af den slags produkter, der ikke umiddelbart havde noget med Bond-fortællingerne at gøre. Det er der flere grunde til. I første omgang skyldes det, at bøgernes i øvrigt meget alvorsfulde Bond af Fleming fik tillagt dyre og meget specifikke vaner. Flemings beskrivelser af Bonds mad-, drikke- og rygevaner er legendariske. Bonds forbrug af luksusvarer fulgte med over i filmene. Hans hang til kaviar og champagne er legendarisk, ligesom hans casinobesøg, hvor han iført smoking og ledsaget af kvinder, der lever op til det til enhver tid fremherskende skønhedsideal, bestiller sin Vodka-Martini, »shaken, not stirred«.

Så det startede i bøgerne, men fortsatte i filmene, og i en kommerciel verden ser man ikke filmhelte bruge mærkevarer, uden at han får penge for det. Bond er til fals for penge. Han har gjort ure, champagner og biler berømte: først den ene slags, så den anden. Filmene er efterhånden blevet så overlæssede med product placement af mærkevarer, at filmholdet ikke altid kan slippe afsted med at vise produkterne i en helt naturlig sammenhæng i filmen. En indstilling, der lidt for omhyggeligt dvæler ved etiketten på Bonds vodka, virker påfaldende ligesom en række meget lange indstillinger på Bonds mobiltelefon. I forbindelse med »Die Another Day« oplyser den normalt meget troværdige internet-filmdatabase www.imdb.com, at de 120 af filmens budget på 142 millioner dollar stammer fra product placement!

En overlever

Noget af det mest tankevækkende ved Bond-fænomenet er, at og hvordan figuren har kunnet overleve i 50 år i to brancher, der har undergået store forandringer: spion- og underholdningsbranchen. Bond er ubetinget et barn af den kolde krig, og forholdet til Sovjet og siden Rusland er centralt og ganske foranderligt i filmenes samtidsuniverser.

Fjenden i Bonds tidlige litterære missioner var Sovjet og dets agenter, men allerede i bøgerne begyndte de forrykte mesterforbrydere, der arbejdede for egen vindings skyld, at tage over. Bond har ligefrem samarbejdet med det officielle Sovjet, selvom ingen vist kan beskylde ham for på noget tidspunkt at nære sympatier for erklærede kommunistiske regimer, der ikke har plads til en entreprenant, opfindsom enspænder og livsnyder som Bond. Den nye film har da også fået Nordkorea til at reagere meget kraftigt på grund af en scene, hvor Bond bliver torteret af nordkoreanske agenter!

Også i underholdningsbranchen har Bond overlevet store ændringer. Da filmene kom til Danmark i begyndelsen af 1960'erne, sammenlignede anmeldere dem med de franske Lemmie-film med Eddie Constantine; film, som kun få husker i dag. Tidens Hitchcock-film, især »Menneskejagt«, var et tydeligt forbillede for den anden Bond-film, men ellers var det typisk for 1960'er-filmene, at de var banebrydende inden for deres egen genre: moderne, frigjorte, spektakulære, actionprægede, ikke tyngede af efterkrigstidens knaphed. Der var gang i den, og Bond slog i skikkelse af Sean Connery tonen an i 1960'ernes opsving. Bond-universets og dets placering i populærkulturen har ændret sig gennem årene, men der er stadig en plads til det, selvom Bond i snart lang tid ikke har sat dagsordenen.

Nu er De forberedt på Bonds ankomst. Det er lige som forbryderne i filmene. De ved altid, at Bond, der tror sig uset, er ved at snige sig ind i deres paladser. Her modtager de ham venligt og spydigt med ordene: »We've been expecting you, Mr. Bond«.

Fakta

James Bond

I morgen er der gallapremiere på den 20. James Bond film, ´Die Another Day´, i 62 biografer landet over, og fredag er der premiere i 72 biografer landet over. Kristeligt Dagblad anmelder filmen ved premieren fredag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk