Danone kan have vildledt syge mennesker

Den internationale ­mejerigigant Danone kan ikke finde ud af at overholde den danske ­fødevarelovgivning

Gratisavisen 24timer kan i dag afsløre, at Danone for femte gang har vildledt sine danske kunder - denne gang ved på sit website at hævde, at bakterien probiotika i yoghurten Actimel kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på kræft, autisme, betændelse, mundsygdom­me, allergi, højt blodtryk og højt kolesteroltal.

Sådan nogle løfter ser man ikke med milde øjne på i Fødevarestyrelsen, så lovbruddet udløste for nylig styrelsens hårdeste kritik og bøde på 10.000 kroner.

"Danone har givet indtryk af, at deres produkter har helbredende virkning på kræft og andre sygdomme," konkluderer Fødevarestyrelsens fødevarechef, Bjørn Wirlander.

"Sådanne sygdomsanprisninger er lodret forbudte, for de kan medvirke til, at folk, herunder syge, får et stort og overdrevet forbrug af en bestemt fødevare. Jeg siger det igen: Lovgivningen er tindrende klar: Sygdomsanprisninger er strengt forbudte," fastslår han over for 24timer.

Han fortæller, at sygdomsanprisningerne på Danones website var tilknyttet yoghurten Actimel, og at det først var anden gang, at Fødevarestyrelsen kritiserede vildledningen, at Danone fjernede den.

"Jeg forstår simpelthen ikke, at Danone havde svært ved at forstå loven og vores første sanktion, som var en indskærpelse," siger Bjørn Wirlander.

47 dage - og altså endnu et besøg fra Fødevarestyrelsen - tog det, før Danone fjernede ulovlighederne.Også Gitte Gross, chef for DTU Fødevareinstituttets ernæringsafdeling, siger, at nogle forbrugere kan have troet på Danones budskaber.

"Sådan nogle udsagn har en effekt, for forbrugerne kan ikke skelne mellem, hvad der er videnskabeligt belæg for, og hvad der bare er udokumenteret markedsføring," siger hun.

STORT TEMA: Reklamer og etik

Gitte Gross fastslår, at der er tale om ganske udokumenterede påstande.

"For EFSA, som er den EU-myndighed, der skal vurdere, hvorvidt probiotika har de påståede egenskaber, har ikke vurderet dem, så Danone må selvfølgelig ikke gå ud med disse anprisninger," slår hun fast.

Sagen er kulminationen af en række af sager, hvor den franske fødevarekæmpe er blevet kritiseret for at markedsføre mejeriprodukter med løfter, som typisk har imødekommet forbrugernes ønske om at forblive sunde eller raske.

Men løfterne har ofte væ­ret usande eller udokumenterede, og hidtil har Danone fået fem bøder fra Fødevarestyrelsen - flere gan­ge for at forherlige Actimel.

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik

For godt to år siden påstod Danone i en tv-kampagne, at den opreklamerede probiotika-bakterie i Actimel kunne styrke immunforsvaret. Den blev stoppet, efter at 24timer beskrev vildledningen.

I 2005 påstod Danone, at samme fødevare kunne forebygge sygdomme, og at produktet var uden tilsætningsstoffer, hvilket heller ikke passede ifølge myndighederne.

På intet tidspunkt har det europæiske fødevarepoliti, EFSA, set overbevisende dokumentation for påstandene om probiotika.

"Og uanset, om det nogensinde skulle blive dokumenteret, at priobiotika har en helbredende effekt på sygdomme, må Danone ikke markedsføre sig med det," fortæller Gitte Gross.

Den danske fødevaremyndighed har heller ikke på noget tidspunkt set tilstrækkelig dokumentation for påstande om, at eksempelvis den søde, kulørte børneyoughurt Danonino skulle være sund. Så også derfor har Danone fået en bøde og kritik.

TEMA: Virksomhedsetik

Kampagneleder Klaus Melvin Jensen fra Aktive Forbrugere, siger, at han er foruroliget.

"Det er mig totalt ubegribeligt, at det fortsætter. Danone har haft en lang, lang række sager, som både myndighederne og vi hos Aktive Forbrugere har taget op. Det her er trist, og det er svært at tro på, at det ikke er bevidst, at Danone vildleder," siger han.

"For Danone har tidligere vildledt med løfter om, at Actimel kunne forebygge sygdom. Det blev stoppet, og vi er rystede og dybt skuffede over, at virksomheden har genoptaget denne groft vildledende og uetiske markedsføring," fortsætter Klaus Melvin Jensen.

Hver gang Danone har brudt reglerne, har forbrugerorganisationer og politikere givet udtryk for, at der er behov for større bøder for at få de store fødevarekoncerner til at makke ret.

"Også denne gang griner de i Danones hovedsæde i Paris. For bødestørrelsen har ingen afskrækkende effekt, faktisk er den latterlig og ligegyldig. Sølle 10.000 kroner signalerer, at det kan betale sig at vildlede forbrugerne så groft, man overhovedet vil. Men vi har efterhånden opgivet at få politikerne til at ændre noget," siger Klaus Melvin Jensen.

Danone, der årligt omsætter for over 130 milliarder kroner, har betalt bøden på 10.000 kroner, selv om koncernens nordic health & corporate affairs director Frida Kean - modsat Fødevarestyrelsen - mener, at udsagnene på websitet stod uden sammenhæng til fødevarerne, og at forbrugerne derved ikke er blevet vildledt.

"Jeg er ikke enig i den vurdering (om vildledning, red.). Vi ved udmærket godt, at en stor del af den forskning, vi bedriver, ikke kan anvendes til at markedsføre konkrete produkter. Men blot at oplyse generelt om vores forskning uden sammenhæng til produkterne synes jeg ikke er vildledende," oplyser hun i et skriftligt svar til 24timer.

Hun afviser videre, at Danone bevidst har vildledt for at øge omsætningen. Og hun bebrejder Fødevarestyrelsen for under det første kontrolbesøg i oktober i fjor ikke at have vejledt om, at Danone skulle fjerne de oplysninger, som Frida Kean betegner forskningsresultater, og som Fødevarestyrelsen, Gitte Gross og Aktive Forbrugere kalder sygdomsanprisninger.

Kritikken af, at styrelsen ikke skulle have vejledt tilstrækkeligt, afviser Bjørn Wirlander på det klareste.