Børn opdrages af reklamer og medier

Børn glider i stigende grad væk fra forældrene og påvirkes i stedet via kammerater af ungdomskultur og markedskræfter

Gennem de seneste årtier har børn overtaget stadig mere af styringen med deres eget liv. I stedet for kun at efterleve forældrenes opdragelse og lærernes undervisning, kaster de sig med kammerater, medier og markedskræfter som pejlemærker også ud i en form for selv-opdragelse, som kan gå i helt andre retninger, end forældrene havde tænkt sig.

Det konstaterer barndomsforskeren Jesper Olesen, som er projektleder ved Learning Lab Denmark under Danmarks Pædagogiske Universitet og har skrevet flere bøger om børn og medier og "Det forbrugende barn".

- Mens de voksne tidligere havde ansvar for at definere, hvad børn har brug for, definerer børn i dag deres egne behov. Dette har markedet forlængst gjort sig klart, og derfor henvender flere og flere producenter sig direkte til børn som forbrugere, siger han.

Jesper Olesen nævner som eksempler, at legeredskabsfabrikken Kompan bruger børn som konsulenter, og at for eksempel burgerkæden McDonald's og diverse morgenmadsproduktfirmaer i årevis har henvendt sig meget direkte til børn. Det fører til, at børnene ikke alene kommer til at bestemme, hvad de selv skal spise, men påvirker hele familiens forbrugsvalg.

Samtidig er børnenes selv-opdragelse en udvikling, som tager til, efterhånden som det enkelte barn bliver ældre, og jævnaldrende børn får større indflydelse på deres holdninger og handlinger.

- Medierne og markedet får især betydning i takt med, at børn vokser ud af familien og over i kammeratskabsgruppen. Det betyder, at forældrene må indse, at der sker noget hos deres børn, som de ikke har snor i, og det giver mulighed for konflikter, forklarer Jesper Olesen, som dog tilføjer, at børn ikke nødvendigvis er mere optaget af forbrug og mode end deres forældre.

- Både børn og voksne lever i et forbrugssamfund, og tv-kiggeri og skiftende modeluner spiller en rolle for begge. Og selv om medier som tv, film og computerspil, kan man heller ikke slutte, at de bliver opdraget til at være som det, de ser. For eksempel ville ungdomsfilmen "Terkel i knibe", som er ekstremt voldelig, skabe små monstre, hvis de tog den bogstaveligt. Men den slags film tager børn med ironisk distance, forklarer forskeren.

Seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk fra Socialforskningsinstituttet har forsket i "Ansvar og værdier i børnefamilier". Hun er enig i, at forbrug har fået en central rolle i børnefamiliers liv og nævner som eksempel, at det nye butiskcenter "Fields" i Ørestad uden for København er blevet et regulært børnecenter, som mange børn tager på udflugt til på egen hånd.

- Presset på familierne er taget til. Hvert år kommer der landeplager, som både børn og forældre skal være stærke og modige for at kunne stå imod. Det negative ved den udvikling er, at der fokuseres på alt det, der handler om forbrug, og det bliver sværere at finde sammen om fælles ting, der ikke koster penge, siger hun.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Leder side 8

Kronik side 9 Interview på bagsiden