10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik

Smukke kvinder og opfindsomme slogans får os til at købe - men hvor går grænserne for, hvad reklamer kan tillade sig? Læs her 10 udvalgte etiske dilemmaer, som opstår omkring reklamer. Foto fra en omdiskuteret dansk computerspilsreklame. -

Etiske dilemmaer, der opstår omkring reklamer kort fortalt

1) Reklamer virker. Ikke altid, men i cirka 50 procent af tilfældende får en reklame for en bestemt vare flere folk til at købe varen. Det betyder ikke noget, om reklamen er god eller dårlig, sjov eller uopfindsom effekten af at blive gjort opmærksom på noget, som man kan overtales til at tro, man har et behov for, virker. Især på små børn. Og her er et stort etisk dilemma:

Forstår børn, at legetøjsproducenter vil lokke dem til at købe eller plage sig til legetøj, eller sluger de den slags budskaber råt?

LÆS OGSÅ: Forældre skal tale reklamer med børn

3) Sex virker.
Nøgne kroppe og seksuelle antydninger er det mest almindelige, ældste og udbredte trick i reklamebranchen. Det virker, fordi seksualdriften er en af de stærkeste indbyggede biologiske drifter i mennesket og har indflydelse på de dele af hjernen, der har med de fleste former for nydelse at gøre, herunder nydelsen ved at anskaffe ting, købe, forbruge og kort sagt: tilfredsstille behov.

Men hvor langt må reklamebureauerne gå, hvor seksualiseret må det offentlige rum blive?
(Er dette for eksempel for meget?)

4) Skjult reklame virker. Hvis paraderne er oppe, er man mindre påvirkelig for reklamer. Er paraderne derimod nede, er man mere påvirkelig. Derfor er skjult reklame, også kaldet "product placement," stadig mere populær. Det klassiske eksempel er James Bond-filmene, der er 100 procent finansieret igennem skjult reklame for bilmærker, alkoholdrikke, ure, mobiltelefoner med mere. Et kendt dansk eksempel er filmen Polle Fiction, der var betalt af telefonselskabet Nokia.

I England har man forbudt skjulte reklamer. Så langt er man ikke gået i Danmark. I USA indeholder 7 ud af 10 storfilm reklamer for usunde fødevarer og slik.

Det etiske dilemma er igen, hvor langt hen ad vejen dette er i orden? Skal film for eksempel være forbudt for børn, hvis de indeholder skjulte reklamer, eller vejer ytringsfriheden og det personlige ansvar tungere?

5) Reklamer manipulerer. At lyve om sit produkt i en reklame er ulovligt (tidligt i reklamens historie var det ret almindeligt med grove overdrivelser). I stedet benyttes psykologiske virkemidler og overtalelsesteknikker, som smiger (for rigtige kvinder), autoritetstro (tandlæger anbefaler), lokkemidler (Du tror, det er løgn!, "Tænk hvis du vandt!, Kun XXX kroner!) og lignende.

Spørgsmålet er, hvor grænsen går mellem information og manipulation?

6) Hvis reklamer virker, skal der så være begrænsninger for hvad, der må reklameres for? Tobaksproducenter må ikke længere reklamere uden samtidig at advare om skadevirkninger, og tv er forbudt område. Men hvad med alkohol, som cirka 860.000 danskere ifølge Sundhedsstyrelsen drikker for meget af? Hvad med usunde fødevarer, sodavand og slik? Hvad med anorektiske modeller, der kan skabe mindreværdskomplekser hos visse unge? Hvad med kaffe, sukker, salt, hovedpinepiller, benzin, rødt kød og så videre og så videre?

Hvor skal grænsen for forbud sættes?


7) Reklamer skader miljøet. 79 procent af danskerne modtager reklamer i postkassen, og en husstand i Region Hovedstaden modtager i gennemsnit 60 kg reklamer om året. Det udleder CO2, som skader miljøet. En husstand i Region Hovedstaden kan årligt spare miljøet for ca. 140 kg CO2 ved at sige nej tak til reklamer. Det svarer til den mængde CO2, der indgår i en tankfuld benzin. Hvis man i stedet læser tilbudsaviser på nettet, koster det mindst 75 kg CO2 pr. husstand om året.

Det etiske dilemma er, om reklamer er vigtig nok læsning til at retfærdiggøre denne effekt på miljøet i en tid med stadig større klimaproblemer?

8) Journalistik betales delvist af reklamer. I juni 1836 begyndte den franske avis Le Presse som den første at bringe reklamer, og det var med til at holde avisens udsalgspris nede. I 1988 fik danskerne for første gang tv-reklamer. De nye netmedier er i mange tilfælde udelukkende betalt af annoncører.

Spørgsmålet er, om eller hvor længe journalistiske medier kan forblive neutrale, når de i stigende grad er afhængige af sponsorer. Kan man være sikker på, at en avis ikke undlader eller nedtoner en kritisk historie om sin hovedsponsor?

Med andre ord: Kan journalistikkens uafhængighed garanteres?

9) Vi bytter i stigende grad oplysninger for rabatter. Fordi det bedre kan betale sig for virksomheder at målrette reklamer, tilbyder de i stigende grad rabatter og lignende i bytte for personlige oplysninger som for eksempel alder, bopæl, antal børn, uddannelse, indkomst og så videre. Et typisk eksempel på det er loyalitetskortordninger, hvor man afgiver oplysninger om sig selv i bytte for kontant rabat og/eller et medlemskort til cafeer, supermarkeder, biografer og så videre.

Det etiske dilemma er ikke, om virksomhederne kan tillade sig det for de kan kun indsamle de oplysninger om dig, hvis du giver samtykke. Dilemmaet er, hvor du som enkeltperson vil sætte grænsen.

Hvornår er rabatter mere værd for dig end dit privatliv?

LÆS OGSÅ: Hvornår er rabat mere værd end privatliv?

10) Reklamer målrettes i stigende grad. Hvor reklamen siden 1900-tallet har været henvist til massemedier som aviser, biografer og plakater i bybilledet, kan annoncører i dag i stigende grad målrette reklamer. Digitale medier gør det nemmere at indsamle og behandle oplysninger om enkeltpersoner reklamebureauerne trækker simpelthen oplysninger om dig ud af din computer eller mobiltelefon. På den ene side betyder det, at du kan få reklamer om det, du er interesseret i. På den anden side betyder det, at du bliver overvåget.

Hvor skal grænsen sættes, hvor meget må virksomheder som for eksempel Google indsamle af oplysninger om enkeltpersoner?

LÆS OGSÅ: Hvad er reklamer? - Definition, historie og lovgivning kort fortalt

STORT TEMA: Reklamer og etik

_______________________________________________________
Kilder til denne artikel:
http://www.kommunikationogsprog.dk/?id=1640
http://projekter.aau.dk/projekter/files/14380696/Kristian_Hertoft_Speciale.pdf
http://www.update.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB04894538
http://www.markant-reklamebureau.dk/2011/05/reklamerne-virker/
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/243938:Kirke–-tro–Dansk-film-paa-amerikansk-maner
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/124440:Danmark–Foraeldre-skal-tale-reklamer-med-boern
http://en.wikipedia.org/wiki/Advertising
http://www.asgerliebst.dk/page1/page8/page8.html
http://tvtid.tv2.dk/nytomtv/article.php/id-21081798.html
http://www.etik.dk/Reklamer-etik
http://reklamernejtak.nu/reklamer-og-miljoe

Kim Schou

Født 1982. Journalist fra Syddansk Universitet, bachelor i Film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Forhenværende freelance-redaktør på Egmont Serieforlaget og journalist på ugeavisen Udfordringen. 2010. Forfatter til bogen "Kinas kristne revolution" (2011). Journalist på Kristeligt Dagblad 2009-2014. Digital tilrettelægger på Kristeligt Dagblad 2014 ff.

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.