Unge piger prostituerer sig for mad og husly

Det er tabubelagt for unge at tale om give seksuelle ydelser for mad, mobiltelefoner eller andre ting, mener Gyda Heding, der er leder af Pigegruppen på Vesterbro i København.

For tre år siden skabte en undersøgelse furore ved at vise, at et stort antal unge finder det i orden at sælge sex for en burger. Siden da har problemet bidt sig fast, og det skal en kampagne nu forsøge at rette op på

Seje piger sætter grænser. Sådan lyder sloganet for en ny kampagne, som skal sætte fokus på den såkaldte gråzone-prostitution blandt socialt udsatte unge kvinder.

Begrebet dækker over, at piger i alderen 13-19 år sælger seksuelle ydelser til gengæld for eksempelvis en burger, en togbillet eller en sofa at sove på. Den tendens vil kampagnen nu forsøge at modvirke, for problemet har tilsyneladende bidt sig fast.

LÆS OGSÅ: Når kroppen bliver det sidste betalingsmiddel

I slutningen af 2008 viste en undersøgelse fra Servicestyrelsen med 1.300 unge i alderen 15-19 år, at 10 procent af pigerne og 37 procent af drengene fandt det helt i orden, at en pige tager imod penge eller en burger til gengæld for en seksuel ydelse. Og intet har ændret sig siden da, fortæller Gyda Heding, der er leder af Pigegruppen på Vesterbro i København, hvorfra kampagnen er skudt i gang.

Omfanget er det samme som for tre år siden, men emnet er blevet endnu mere ømtåleligt. Hvis du går ind i en 10. klasse og spørger, hvem der har røget hash, skal eleverne nok række hånden op, men at tale om en seksuel ydelse er utroligt tabubelagt. Mange helt unge har mistet deres naturlige grænser og kan samtidig ikke finde ud af at tale om det, men det er ikke okay, når en 13-årig giver en seksuel ydelse.

Kampagnen består af to elementer: rådgivningsforløb hos selve Pigegruppen samt oplysningsmateriale til uddannelsesinstitutioner, sagsbehandlere og ungdomsklubber. For oplysning er vejen frem i forhold til at hjælpe de piger fra samfundets bund, der bruger sex som et betalingsmiddel, mener Gyda Heding.

Emnet er stærkt underprioriteret og derfor enormt tabubelagt. Det drejer sig om at hjælpe piger i en gråzone, som først kan mærke, at det, de har gjort for en fyr, er forkert, når det er sket.

I Café Klare, Natcaféen for Kvinder på Vesterbro er problemet med seksuelle ydelser for håndørebetaling eller husly velkendt. Pigerne, som her spænder fra 18-21 år, ses som sofa-sovere og kommer primært fra nederste samfundslag, fortæller Britta Lindqvist, som er leder af caféen.

Vi møder jævnligt det her med, at de overnatter på tilfældige, skiftende sofaer. Det er svært at sige, hvor ofte der er sex indblandet, for pigerne er ikke stolte af det. De udlægger det måske, som at de sover hos en kæreste, men hvis kæresten hele tiden skifter navn, spørger vi ind til det.

Ifølge Britta Lindqvist ser pigerne ikke de seksuelle ydelser som en levevej.

Nej, oftest er det faktisk en oprigtig tro og vilje på, at fyren vil dem det godt. Pigerne kæmper for at få et godt liv, og så prøver de alle muligheder af for at få noget, der ligner det gode liv. Men de er på ingen måde stolte af det, og de fortæller os ikke om det. Det er unge piger, som ikke har lært at blive voksne, og så overlever de ved at overnatte tilfældige steder mod betaling i form af seksuelle ydelser eller oprydning.

Et af de steder, hvor unge piger kan henvende sig, hvis de har spørgsmål om sex, er hos Sexlinien for Unge hos organisationen Sex og Samfund. Men her oplever man ikke denne type henvendelser.

Typisk vil de piger, som ringer til os, have svar på praktiske spørgsmål om for eksempel prævention og abort. Det er yderst sjældent, at en pige kommer ind på det, som her er omtalt, siger koordinator for Sexlinien Jeppe Hald. Og en af grundene kunne meget vel være, at det er stærkt tabuiseret.

Det er jo let at ringe ind og spørge til praktiske ting, men lige så snart det drejer sig om mere grænseoverskridende spørgsmål, så kan det være svært.

Fra Kompetencecenter Prostitution, som hører under Servicestyrelsen, lyder det, at omfanget af gråzone-prostitution er fuldstændig ukendt, fordi det er umuligt at føre kontrol med. Og kontrol og statistik er i denne sammenhæng heller ikke lige så vigtig som oplysning, mener Ole Thomsen, centrets faglige leder.

Gråzone-prostitution er en optakt til egentlig prostitution, og derfor er det vigtigt at sætte ind over for. Der skal sættes ind rent uddannelsesmæssigt, så personalet på de steder, hvor pigerne kommer, er særligt opmærksomme på problemet. Det handler ikke om at skaffe flere millioner til rådgivning, men om at øge opmærksomheden, så personalet ikke har berøringsangst over for den type sager.