Tom signalpolitik: Et prostitutionsforbud fjerner ikke begæret

Hvordan får vi lært at leve med et seksuelt begær, der ikke udmønter sig i uværdig omgang med vore medmennesker? Foto: Rene Asmussen Denmark

Selve kernen i prostitution er hverken fattigdom, bagmænd, uetisk menneskesyn eller magt. Sagens kerne er begær.

Alverdens velmenende personer står i kø for at udtrykke deres frustration over prostitutionens mulighed i Danmark. Mange ser gerne prostitutionen ulovliggjort her i landet, ligesom det er i Sverige og Norge. Et argument for ulovliggørelsen er, at en lov imod prostitution vil udtrykke Danmarks officielle afstandtagen til fænomenet.

Der er tale om symbolpolitik, men ikke desto mindre en politik, der ser ud til at virke i nabolandene. I København udføres et meget stort og bredt funderet arbejde mellem KFUKs sociale arbejde (Reden), København Vine-yard, Hope Now, Mariatjenesten, Kirkernes Integrationstjeneste og sikkert mange flere.

Deres fælles arbejde går ud på at hjælpe prostituerede til et værdigere liv via medmenneskelighed, integration, øjenhøjde, omsorg og forhåbentlig udfrielse af bagmændendes grumme kløer. For det er især bordellernes handlede kvinder fra tredjeverdenslande, der er i fokus hos disse organisationer og deres frivillige. Jeg bifalder bestemt arbejdet og indsatsen.

Men hvad organisationerne end gør, er det blot symptombehandling. Selve kernen i problemet er hverken fattigdom, bagmænd, uetisk menneskesyn eller magt. Sagens kerne er begær. Mænds og kvinders? begær efter billigt kød. Så længe begæret eksisterer og næres af det pornoficerende danske samfund, ophører hverken prostitution eller menneskehandel dertil.

Jovist kan Folketinget bestemme, at politiet skal udstede klækkelige bøder, og domstolene idømme lange fængselsdomme, men hvor der er penge at tjene, er der altid andre til at overtage en ledig stilling bogstavelig talt. Min lille analyse her er dystopisk, idet jeg mener, at man ikke kan fjerne menneskers seksuelle begær.

Og hvis man fra politisk side vil forsøge sig dermed, vil jeg råbe vagt i gevær, for det kan kun føre til voldsomme overskridelser og krænkelser af disse begærende mennesker.

Spørgsmålet bliver altså: Hvordan får vi lært at leve med et seksuelt begær, der ikke udmønter sig i uværdig omgang med vore medmennesker?

Ole Madsen, cand.theol. Kastanie Allé 18, 202 Ribe