Sexarbejdere revser kampagne mod sexkøb

Arkivfoto fra et udenlandsk bordel. - Foto: NICKY LOH Denmark

Den københavnske kampagne mod sexkøb under klimatopmødet bør baseres på viden, ikke på moral, mener Sexarbejdernes Interesseorganisation

Rød blok på Københavns Rådhus er enige om at føre kampagne mod sexkøb under klimatopmødet i december. Men det handler om moral, mere end det handler om egentlig viden, mener Susanne Møller fra Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO).

Hun mener ikke, der er noget belæg for at tro, at der vil være flere kunder under et topmøde end ellers.

- Det her forslag bygger ikke på nogen repræsentative undersøgelser. Der er ikke nogen evidens for, at det gør en forskel, at der kommer flere til byen. Det må de gøre bedre. De må simpelthen undersøge det, siger hun og fortæller, at SIO har gennemført en mindre rundspørge til 10 escortbureauer og 15 sexarbejdere, som viser, at de ikke havde nogen ekstra omsætning, da erhvervslivet den sidste weekend i maj holdt klimamøde.

- Det er en moralsk kampagne mod prostitution uden noget videnskabeligt grundlag. Og hvis det skulle gøre en forskel, så kan jeg ikke se problemet i, at vi får mere travlt, siger hun.

Taiwan-born sex worker Niko, 47, poses for a photograph after an interview with Reuters inside a brothel in Taipei June 24, 2009. Taiwan began a process of legalising prostitution on Wednesday making the island the latest place in the world to decriminalise the world's oldest profession. In six months, authorities will stop punishing Taiwan sex workers after prostitutes successfully campaigned to be given the same protection as their clients, a government spokesman said. REUTERS/Nicky Loh (TAIWAN EMPLOYMENT BUSINESS SOCIETY CRIME LAW) Foto: NICKY LOH Denmark