Rumænere dominerer på de nordeuropæiske gader
Antallet af rumænske prostituerede i Danmark er steget markant, siden Rumænien og Bulgarien ved årsskiftet blev medlem af EU. Samme udvikling ses i andre EU-lande
Siden Rumænien den 1. januar 2007 blev medlem af EU, har trafikken af rumænske kvinder til det danske prostitutionsmarked været i markant vækst. Kvinderne er især at finde i København i området omkring Skelbækgade og Istedgade, fortæller både lokalpolitiet og folk, der beskæftiger sig med de prostituerede.
En af dem er Trine Lund-Jensen, leder af Reden-STOP Kvindehandel, der arbejder med udenlandske kvinder i prostitution og kvinder, der er ofre for menneskehandel.
De rumænske kvinder udgør nu ofte den største gruppe af udenlandske prostituerede på gaden i Danmark. Allerede i februar og marts kom de første grupper, og siden har der været flere udskiftninger af kvinderne, fortæller hun.
Også hos det lokale politi i København har man bemærket, at der er sket en vækst i antallet af rumænske kvinder, der trækker på gaden, fortæller efterforskningsleder på Station City i København, Henrik Svindt.
Hen over sommeren kunne man se 15-20 rumænske kvinder, der havde taget ophold på Vesterbro, siger han.
Hos Reden-STOP Kvindehandel har medarbejderne indtil nu været i kontakt med 50 rumænske gadeprostituerede, men de har ikke overblik over, hvor mange rumænere, der befinder sig på bordeller, massageklinikker og i stripklubber. Gadeprostitution udgør cirka 10 procent af den samlede prostitution i Danmark.
Mange af rumænerne bevæger sig videre fra gadeprostitution til escort, så snart de har mulighed for det. Så når de forsvinder fra gadebilledet, betyder det ikke, at de er væk fra hverken Danmark eller prostitution, siger Trine Lund-Jensen.
Ifølge Kim Kliver, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter, er det umuligt at fastslå, hvor mange rumænske prostituerede, der er i Danmark, fordi grupperne af udenlandske prostituerede hele tiden ændrer sig.
Desuden er kvinderne meget tilbageholdende med at fortælle om deres situation af frygt for de bagmænd, der har hjulpet dem med at komme til landet og ofte holder dem i en ubetalelig gæld. En gæld, som bagmændene tvinger kvinderne til betale af på ved at sælge deres krop igen og igen.
Vores erfaringer viser, at størstedelen af de udenlandske prostituerede får hjælp til at betale transporten herop. Der er bagmænd, der udnytter kvindernes sociale armod og er med til at sikre sig et afkast i relation til deres seksuelle aktivitet, siger Kim Kliver og fortsætter:
Op mod 95 procent af kvinderne kommer her vel vidende, at de skal udøve prostitution, men derfor kan de alligevel godt være udsat for groft bagmandsmiljø, hvor de bliver udnyttet.
Udviklingen med flere rumænske prostituerede siden den seneste EU-udvidelse, hvor Rumænien og Bulgarien kom med i fællesskabet, har man også set i Sverige, fortæller Kajsa Wahlberg, leder af det svenske rigskriminalpolitis særlige enhed mod handel med kvinder til sexindustrien.
I Holland ses samme udvikling, dog med nogle års forspring. Rumænere og bulgarere har i flere år frit kunnet rejse ind i Holland, og de to landes borgere har da også i flere år domineret prostitutionsstatistikkerne. En rapport fra den nationale menneskehandelrapportør i Holland fra juni 2007 viser, at bulgarske kvinder kommer ind på en førsteplads som ofre for menneskehandel til prostitution, mens de rumænske kvinder ligger på fjerdepladsen.