Religiøs pression bruges til at undertrykke handlede kvinder

I Afrika bruges religiøse forestillinger som pressionsmiddel mod prostituerede. Men kristendom hjælper også ofrene med at bearbejde sorgen og smerten, fortæller cand.mag. i religionsvidenskab Rune Hjarnø Rasmussen

Østeuropæiske menneskehandlere bruger som regel god, gammeldags vold til at kontrollere handlede kvinder, men de har det problem, at det fremmedgør offeret, og derfor ser man ofte, at for eksempel albanske kvinder bliver overvåget af deres bagmænd. Det behøver man slet ikke i samme grad med religiøs undertrykkelse, fordi frygten er blevet en del af kvindernes indre.

Sådan siger cand.mag. i religionsvidenskab Rune Hjarnø Rasmussen. Han har forsket i emnet for Center mod menneskehandel og har interviewet advokater, præster, socialarbejdere og akademikere i Holland, Italien og Norge. Det er også efter lang tids forsøg lykkedes ham at få interviews med to tidligere prostituerede, der nu er i Danmark.

Negle og hår gemt i et tempel i Nigeria
Men hvordan fungerer den religiøse pression mod kvinderne? Rune Hjarnø Rasmussen giver et konkret eksempel:

Når man har afhørt anholdte kvinder fra Nigeria, har det ofte været umuligt at få noget ud af dem, de taler oftest i øst og vest. Man fandt hurtigt ud af, at kvinderne er bange for nogle guder på grund af eder, de har afgivet hjemme i Nigeria. Under disse edsaflæggelser lægges kropsdele som negle og hår fra kvinderne i pakker, der forbliver i et tempel. Edsaflæggelsen skal sikre, at udlægget for rejsen til Europa betales tilbage under trussel om, at templets guddom straffer kvinden. Kvinderne er bare ikke klar over, at det kan dreje sig om 50.000 euro, og at de ikke skal tjenes ind i en frisørsalon, men gennem hard core prostitution.

Han uddyber:

En typisk edsaflæggelse inden for traditionel afrikansk religion er baseret på den guddom, der hedder Aiyélála. Denne gud er man meget bange for i Nigeria. Den fungerer i virkeligheden som en lov-opretholdende figur. Aiyélála-præster kan gå ud på gaden og forbande banditter, der hærger et område, og så bliver der pludselig bedre at være, så på sin vis er det nogle steder godt for samfundet. Og så dukker denne gud alligevel op på trusselsbreve i Norge og Danmark. Her er det sandsynligvis fupmagere og ikke rigtige præster. Faktisk er det sådan, at fupmagere ofte finder på falske ritualer, fordi de ikke tør bruge de rigtige af frygt for samme guddom.

Dette tyder på, at bagmændene har en meget god fornemmelse for, hvor vigtig religion er for kvinderne og for, hvordan dette bedst kan udnyttes:

Denne edsaflæggelse bruges så på gadeplan i for eksempel i Italien, hvor en madam (bordelmutter, red.) kan gå og true de prostituerede med, at Aiyélála vil komme og skade dem. Et ganske tydeligt eksempel er Mary-sagen fra 2010, hvor man oplevede, at hovedvidnet i en sag om prostitution modtog trusler fra bagmandens Aiyélála-tempel. Desværre stak hun af lige før retssagen.

Kristendommens rolle
Ifølge Rune Hjarnø Rasmussen kan kristendommen kan spille en positiv rolle i forhold til de handlede kvinder, der har været udsat for religiøs undertrykkelse:

Der er mange eksempler på, at præster i Danmark i hjælpearbejdet bruger de klassiske bibelhistorier i terapeutisk arbejde, for eksempel nogle af renselseshistorierne. I forbindelse med terapi er problemet, at disse kvinder ofte ikke forstår, at samtale således skulle kunne helbrede sygdom, men en samtale med en præst i et religiøst rum kan ofte få kvinderne til at tale friere om tingene. Evangelisk kristendom er deres håndteringsstrategi nummer ét."

"Mange mener, at kvinderne oplever voldsomme identitetsbrud, deres drømme har været at få et småborgerligt, kristent liv, og BANG, så står de på Istedgade og skal sælge sex ti gange om dagen. Derfor er der sket et brud, og hvis de så kommer i en afrikansk-inspireret kirke, vil de igen føle en forbindelse til deres tabte identitet.

Sidste år blev der handlet 2,5 millioner mennesker på verdensplan. Heraf anslås det, at 80 % af dem blev handlet med seksuel udnyttelse som formål.