Læserne: Handicappede har ret til prostituerede

Man skal ikke forbyde offentligt ansatte at formidle kontakt til prostituerede, mener stort flertal af debattørerne på Kristeligt Dagblads og etik.dk's Facebook-sider

Prostitution er et lovligt erhverv i Danmark. Det offentlige har til opgave at give handicappede et normalt liv med samme muligheder og rettigheder som alle andre danskere. Derfor er det forkert, at regeringen nu vil forbyde, at offentligt ansatte formidler kontakt mellem prostituerede og handicappede.

Tværtimod er sex en ret, og at formidle kontakt til prostituerede bør være en opgave for offentligt ansatte med ansvar for handicappede.

Sådan kan man opsummere, hvad hovedparten af læserne skriver i en lang og ophedet debat på Kristeligt Dagblads og etik.dk's Facebook-sider i dag.

Så længe alle de involverede parter er enige om omstændighederne, kan jeg ikke se problemet, skriver Kristine Skov Rasmussen og udtrykker dermed det brede flertals mening om problematikken.

Tina Holt Jespersen konfronteres med det etiske dilemma i sin hverdag på arbejdet. Hun skriver:

Jeg er pædagog på et bosted for udviklingshæmmede voksne og hvis en af borgerne vil have sex med en prostitueret ser jeg ikke noget galt i det Jeg må jo også gå til en som borger i det danske samfund, så hvorfor ikke de handicappede?

Samfundet er forpligtet til så vidt muligt at kompensere borgere for de ulemper deres handicap giver dem, så de kan leve et så normalt liv som de kan og ønsker, skriver Peter Westh og fortsætter:

Så længe prostitution er lovligt skal de handicappede der måtte ønske at frekventere en prostitueret have den nødvendige hjælp til at gøre det.

Hvad kan der i virkeligheden gå af handicapmedhjælperen ved at ringe og formidle kontakten, spørger Hanne Lauritzen.

Nogle debattører mener, at handicappede har ret til sex, og at det er en ret, der overgår personalets ret til at sige nej. Signe Heinfelt Tolbøll skriver for eksempel:

Lad dog de handikappede, som også har en seksualitet (!) og de ældre få et mere beriget liv med sex. Og personalet? De skal helt ærligt bare holde deres kæft og passe deres arbejde!

Og hun bakkes op af flere. For eksempel Rasmus Underbjerg Pinnerup, der skriver:

Det er ikke hjælperens eller statens opgave at bestemme, hvem den handicappede må kontakte; i hvert fald ikke, så længe det er fuldt ud lovligt.

|Rune Rasmussen skriver, at netop sex med handikappede er en situation, hvor de prostituerede VIRKELIG føler, at de giver et andet menneske noget stort. Et eksempel jeg navnlig husker (fra en tv-dokumentar red.) var en prostitueret, der på morens foranledning besøgte en 19-årig ung mand der lå med muskelsvind og havde 3 måneder tilbage at leve i. Drengen LEVEDE FOR de besøg.

Det er ikke alle, der er lige så overbeviste. Søren Stidsen skriver:

At alle mennesker har ret til et sexliv, synes jeg nu ikke, er så åbenlyst. Der er forskel på, hvad man har ret, hvis éns liv ellers flasker sig, og hvad man har en ubetinget ret til. Sex må være noget man har ret til, hvis man selv finder sig en partner og der ikke er andre ting, der forhindrer det. Hvis det endelig er det offentlige, der skal formidle det, burde staten vel ansætte nogle prostituerede, der havde en særlig uddannelse i at have sex med handikappede. Det ville både give en økonomisk besparelse, give større tryghed for både den prostituerede og den handikappede og fjerne problemet med at formidle kontakt

Og Thomas Heie Nielsen skriver med henblik på de offentligt ansatte:

Jeg mener IKKE at man kan forlange at offentlige ansatte skal medvirke i borgeres sexliv på nogen måde. Hverken i kontakt/formidling, i hygiejne eller på nogen anden måde.

Han bakkes op af et mindretal af debattørerne, som for eksempel Kirsten Wenneberg, som skriver, at ingen har ret til alt, og prostitution er ikke værdig for hverken leverandør eller bruger, handikappet eller ej, og af Claus Agersbæk, der mener:

Gud har skabt os med de fordele og ulemper, det har. At samfundet skal virke som en slags alfons med modsat fortegn for handicappede, er jo helt hen i vejret.

Debatten om hvorvidt offentligt ansatte skal formidle kontakt til prostituerede for handicappede fortsætter på Facebook. Og den er mangesidig, for emnet indeholder flere etiske dilemmaer, og der er mange hensyn at tage: Hensynet til den handicappede, hensynet til den ansatte, der skal formidle kontakt, og hensynet til den prostituerede.

Spørgsmålet om prostitution skal forbydes, dukker også op. Det samme gør spørgsmålet, om det er dobbeltmoralsk af regeringen på den ene side at tillade prostitution som et lovligt erhverv, og på den anden side at gøre det svært for handicappede at benytte sig af muligheden.

Gennemgående i diskussionen er om sex kan kaldes for en ret. Det er der flere, der argumenterer for og imod. Joan Amalie Holck mener ikke, at det forholder sig sådan. Hun bemærker tørt:

Hvis sex er en rettighed, så vil jeg gerne vide, hvor jeg kan få erstatning.