Jeg bliver ved med at tro på, at deres liv kan ændre sig
I søndagens lignelse fortæller Jesus om det mistede får, som bliver fundet. På Reden i København tager Anette Rix sig af kvinder i prostitutions- og misbrugsmiljøet, som har brug for hjælp
For et par år siden kom en af de faste kvinder ind på Reden. Hun var blandt de hårdest stofmisbrugende prostituerede i området. Da Anette Rix tog imod hende, fortalte kvinden, at hun var blevet gravid. Anette Rix kendte alt for godt til lignende historier og havde erfaring med, at stofmisbrugere kan have svært ved at tage sig af et barn. Men kvinden var fast besluttet på at beholde barnet og tog direkte i behandling. Siden har hun været stoffri og brudt med prostitutionsmiljøet.
Set fra et samfundsmæssigt perspektiv er størstedelen af vores kvinder billedlige får, som er blevet mistet og tabt fra resten af flokken. De er faldet gennem det sociale sikkerhedsnet, og det er vores arbejde at hjælpe dem til at komme op igen, siger 43-årige Anette Rix, da Kristeligt Dagblad møder hende i Reden i København, der er en del af KFUKs sociale arbejde for prostituerede.
Ligesom i søndagens tekst, som der prædikes over i kirkerne i morgen, har hun og hendes ansatte hjulpet et utal af kvinder, der har haft brug for hjælp. På Reden kan kvinderne blive set og lyttet til, og for Anette Rix er hver enkelt kvinde vigtig. Hun ser en værdi i dem alle, som er værd at lede efter. Og det har hun nu gjort som leder i snart fem år.
Selv er hun opvokset i den lille jyske by Brørup i en kernefamilie, hvor hun aldrig har manglet opmærksomhed og tryghed.
Alligevel har hun altid været tiltrukket af skævhed og det liv, som falder uden for normen. Som teenager gjorde hun derfor oprør mod barndommens retlinede tilværelse og rejste til London et par år for blandt andet at leve som punker.
Jeg har altid syntes, at de mennesker, der lever på kanten, er sjovere at være sammen med. Der er ikke så mange hensyn at tage, for man får altid tingene tilbage råt for usødet, og det kan jeg godt lide. Jeg er ikke så god til pænhed og det friserede, siger hun og rykker ud på kanten af stolen.
Armene gestikulerer vildt i luften, og den grove stemme vidner om, at hun har fundet sit rette element her blandt kvinderne i et barskt miljø, hvor man skal være gjort af en stærk afstøbning for at kunne arbejde i så mange år.
Før hun kom til Reden, arbejdede hun som frivillig i Mariatjenesten i København, som er et værested, der drives i samarbejde med Kirkens Korshær.
Her kom hun i kontakt med kvinderne i prostitutions- og misbrugsmiljøet, og hun blev indigneret over de vilkår, kvinderne levede under. Derfor søgte hun kort efter ind på socialrådgiveruddannelsen for senere at arbejde på Reden.
Siden 1983 har Reden hjulpet kvinder, der har været en del af prostitutionsmiljøet, og sidste år var der omkring 430 besøgende. Her får kvinderne tilbud om et måltid mad, en seng eller en samtale med en af Redens ansatte. Der udleveres kondomer, glidecreme og kanyler, ligesom der tilbydes undersøgelser hos en tilknyttet jordemoder. Selvom der ikke er sengepladser til flere end 12 ad gangen, er alle velkomne her.
I stuen er der smarte lædermøbler, på væggen hænger en fladskærm, og orkidéer pryder vindueskarmene. Alt er rent og pænt, og det afspejler den værdi og omsorg, som kvinderne bliver mødt med her på Reden.
Vi lever i en tid, hvor holdningen er, at man skal være sin egen lykkes smed, og at man ligger, som man har redt. Vi bliver opflasket med, at vi skal tage ansvar for os selv, men det er lettere sagt end gjort for mange af disse kvinder, siger Anette Rix.
På trods af kvindernes svære levevilkår ser Anette Rix nogle værdier hos dem, som hun ikke finder andre steder. Hun beskriver dem som overlevere, der er stærkere end de fleste. Det liv, de lever, ville de færreste kunne klare.
Flere gange dagligt sælger de deres krop til forbipasserende mænd for at finansiere deres omfattende stofmisbrug. De færreste har et sted at bo eller en seng at sove i, og derfor er de helt afhængige af den hjælp, Reden tilbyder.
Anette Rix oplever samtidig, at mange af kvinderne er spirituelt søgende. Selvom mange af kvindernes tanker naturligt kredser om det næste fix eller den næste kunde, søger de ofte efter noget mere. I eftertænksomme stunder om natten, ved et dødsfald eller i svære øjeblikke leder kvinderne efter en forklaringsmodel, som kan være af religiøs karakter. De håber særligt på, at der findes et andet og bedre liv end det, de lever på gaden.
Gud omfavner alle afskygninger af mennesket og i særdeleshed dem, som har mest brug for det, og det har de her kvinder. Jeg oplever dem som mere troende og spirituelle end de fleste andre danskere, siger Anette Rix.
De kristne værdier, som hun selv er opvokset med, er nogle, hun gør brug af i sit arbejde. Reden drives ud fra et kristent fundament, og særligt medmenneskeligheden er altafgørende for Anette Rix, når hun omgås kvinderne.
Jeg tror på tilgivelse, kærlighed og solidaritet. Men først og fremmest tror jeg på, at man skal behandle hinanden, som man selv gerne vil behandles. Det er min tommelfingerregel nummer et, og det synes jeg, det burde være for alle, siger hun.
Eksempler som det med den gravide kvinde, der kom ud af prostitutionsmiljøet, er sjældne. Alligevel ser Anette Rix små solstrålehistorier hver dag, og det er dem, der er hendes drivkraft til at fortsætte arbejdet. Kunsten er at have blik for dem. Det sværeste i arbejdet er, at kvinderne lever et liv, som Anette Rix finder uretfærdigt. Hun kan ikke acceptere de vilkår, de må leve under:
Jeg bliver ved med at tro på, at deres liv kan ændre sig i en positiv retning. Ikke fra den ene dag til den anden, men vi vil fortsat hjælpe kvinderne i deres kamp for en bedre tilværelse. Jeg har en udtalt tro på, at vi alle har en forpligtelse til at række hånden ud til dem, der har brug for det, siger hun.