Holland tiltrækker prostitution Sverige afskrækker

natural warm light, selective focus on the nearest part

MED AFSTEMNING Der er bred enighed om, at legalisering af sexindustrien i Holland har virket som en magnet på menneskehandlerne, og derfor samler interessen i Europa sig nu om Sveriges sexkøbsforbud

Den hollandske legalisering af sexindustrien i 2000 havde til formål at mindske markedet for handel med udenlandske kvinder til prostitution, men stik imod hensigten har de nye forhold virket som en magnet på menneskehandlerne, viser erfaringerne godt 10 år senere.

Der er kommet nye grupper af prostituerede til Holland, som er meget vanskelige at komme i kontakt med. Et nyt skjult marked er opstået, herunder et marked for ganske unge, ofte udsatte piger, der rekrutteres af unge mænd, de såkaldte loverboys, siger Floris Noordhof, talsmand for Hollands Nationale Rapportør om Menneskehandel.

LÆS OGSÅ: Forbud mod købesex vinder frem i Europa

Hun tilføjer, at en legalisering af forbuddet mod bordelvirksomhed kan ikke i sig selv bremse menneskehandelen. Det kræver en betydelig politiindsats, og det fik vi ikke fra den ene dag til den anden.

Den illegale prostitution florerer til dels i ly af den legale sektor, og det fik hollænderne især øjnene op for med den såkaldte Sneep-sag, hvor to brødre udnyttede mindst 120 kvinder fra Syd- og Østeuropa i et prostitutionsnetværk i Holland og Tyskland.

Mændene opererede i legale bordeller, og den hollandske regeringer arbejder nu på et delvist indgreb mod købesex med et forslag om, at kunderne ligesom i Finland og Storbritannien skal kunne straffes, hvis de køber sex af en prostitueret, der er sexhandlet.

Desuden skal alle prostituerede og ikke blot arbejdsgiverne i sexsektoren have licens for at kunne arbejde legalt, siger et nyt lovforslag.

I Europa vender interessen sig derfor mod Sverige, der har et meget lavt antal prostituerede i forhold til indbyggertallet, omkring 2500 mod mindst 300.000 Tyskland ifølge tal fra University of Exeter eller én prostitueret for 32.000 indbyggere i Sverige mod én for 266 indbyggere i Tyskland.

En rapport, som blev afleveret til justitsminister Beatrice Ask i juli sidste år, viser, at gadeprostitutionen er faldet markant siden 1999.

Til gengæld er handelen med seksuelle ydelser er i nogen grad flyttet til internettet og private lejligheder. Men det afgørende, mener tilhængerne af den svenske model, er det signal, som samfundet sender til de potentielle købere.

I Sverige signalerer samfundet klart, at det ikke er acceptabelt at købe en andens krop. Det påvirker holdningerne, ikke mindst blandt de unge drenge. Det er et helt andet budskab, man får, når man vokser op med Eros-centre eller reklamer for sexklubber. Vi skal derhen, hvor prostitution ikke ses som et frivilligt valg, men som en form for vold, siger Claire Quidet fra bevægelsen Le Nid, den franske udgave af Reden.

Og Pierette Pape fra den europæiske kvindeorganisation European Womens Lobby, der vil være en af talerne ved Kvinderådets konference på fredag, peger på, at det er et mindretal af mændene i Europa, der benytter sig af prostituerede. Der er ikke et nødvendigt behov for at kunne købe sex, sådan som tilhængerne af prostitution ofte hævder.

Men hvad med argumentet om, at prostitution kan være et frit, individuelt valg, og at det ikke tilkommer staten at blande sig i, om to voksne mennesker beslutter at have sex med hinanden formedelst en sum penge?

Det er netop den traditionelle vinkel på prostitutionsdebatten, som har været fremherskende i de seneste 10 år.

Men det er netop denne sysnvinkel, som er ved at skifte, mener Pierrette Pape:

Hidtil er prostitution blevet fremstillet som et spørgsmål om individuelle frihedsrettigheder og den enkeltes frie valg. Prostitution er o.k., bare det er et frit valg, lyder argumentet. Men der er en stigende tendens til at gøre debatten til et spørgsmål om, hvilket samfund vi ønsker, og om vi ønsker et samfund, hvor man køber andres kroppe.

Også Majken Lundberg, Kvinderådets ekspert vedrørende prostitution og kvindehandel, nikker genkendende til dette skift.

Man kan for det første sætte spørgsmålstegn ved, hvor frit valget er, når det kommer til stykket. Ofte handler det om, at kvinderne ikke har ret mange andre valg end at prostituere sig for at tjene penge. Og for det andet er der mange eksempler på, at man fra samfundets side regulerer den individuelle adfærd, siger Majken Lundberg og uddyber:

Der kan for eksempel godt være ansatte, som vil arbejde for mindre end mindstelønnen. Men vi har alligevel en mindsteløn. Vi har også et rygeforbud i offentlige bygninger, der griber ind i den individuelle frihed.

Hensigten med fredagens konference er blandt andet at anspore den danske regering til at lade sig inspirere af lovgivning og praksis i andre EU-lande.

På grund af Danmarks retlige forbehold er vi ikke omfattet af EUs direktiv om menneskehandel, hvor strafferammen for bagmænd er på 10 år. I Danmark ligger den på otte år, men heldigvis har Folketinget netop i denne uge vedtaget at følge EU-direktivet og forhøje den danske strafferamme, så den i fremtiden kommer til at ligge på de 10 år. Vi synes, det er vigtigt, at Danmark ikke er et mere favorabelt land at handle kvinder til end Sverige og Finland, der ikke har noget retligt forbehold og som samtidig har et helt eller delvist forbud mod køb af seksuelle ydelser, siger Majken Lundberg.

BEP/PATRICK GHERDOUSSI/LA PROVENCEIllustration sur la prostitution Foto: colourbox.com