Fakta er ved at finde vej til prostitutions-debatten
Fakta afliver i stigende grad myter om prostitution, mener forsker
Når Laila, Lisa og Joy sælger sex fra danske fortovsfliser og massageklinikker, er det virkelig et emne, der sætter sindene i kog. Måske endda lige rigeligt. Herhjemme har debatten om prostitution nemlig i årevis været præget af følelser og holdninger, der blev fremført, som om de baserede sig på fakta.
Det understøtter blandt andet en nyere rapport fra Servicestyrelsen, som hamrer en pæl igennem flere af de myter, som hidtil har præget debatten om prostitution.
Sine Plambech, socialantropolog og ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier og forsker i prostitution og kvindehandel, mener dog, at reelle fakta nu er ved at finde vej ind i debatten.
"Inden for det seneste år er der sket noget. Jeg ser en tendens til, at det er ved at rykke sig. Blandt andet er der blevet givet penge til flere forskningsbaserede undersøgelser på prostitutionsområdet, i stedet for at man som tidligere læner sig meget op ad oplysninger fra for eksempel organisationer, som har både moralske og politiske holdninger. Hidtil har debatten været præget af utroligt mange påstande, som ikke rigtig blev udsat for kildekritik," siger hun.
Den pointe understøttes også af en nyere rapport, "Prostitution på Massageklinik", fra Servicestyrelsen. Rapporten konkluderer blandt andet, at der ikke er forskningsmæssig belæg for, at prostituerede på massageklinikker lider af posttraumatisk stress-syndrom (PTSD), at de decideret får fysiske skader af selve prostitutionsakten, eller at de har været udsat for sekuelle overgreb i barndommen. Om det sidste siger Majken Wiingaard, konsulent i Servicestyrelsen og hovedforfatter til rapporten:
"Vi ved ikke, om antallet af prostituerede, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, er lavere, højere eller tilsvarende andre grupper. For det er aldrig blevet undersøgt."
Tilsvarende gælder med påstanden om en øget forekomst af PTSD blandt prostituerede.
"Det kommer af en udenlandsk undersøgelse, hvor man fandt den sammenhæng. Men det var en undersøgelse, der handlede om prostituerede med helt andre leve- og livsvilkår, og det er derfor ikke en undersøgelse, man kan overføre til danske forhold. Og da der ikke er lavet tilsvarende danske undersøgelser, ved vi faktisk ikke, om der er en sammenhæng mellem PTSD og prostitution," siger Majken Wiin- gaard.
Alligevel har både den og de øvrige påstande ofte optrådt i den offentlige debat om prostitution herhjemme. Det handler i høj grad om, at politikere og andre aktører forsøger at øge validiteten af deres moralske holdning til prostitution ved at behæfte argumenterne med "fakta" af den mere naturvidenskabelige art.
"Det er ganske enkelt nemmere at argumentere for, at prostitution er skidt, fordi det skader den prostituerede, end at prostitution er unaturligt eller en krænkelse af kroppen. De etiske problemstillinger kan nemt ende i luftige begreber og tågesnak, og der kan det være et godt formidlingsmæssigt greb at konkretisere budskabet med fakta, hvis den fakta vel og mærke har rod i virkeligheden," siger professor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen.
Problemet er bare, mener Sine Plambech, at det moralske syn på prostitution hidtil har styret de "fakta", der har været fremme i debatten.
"I Danmark er antallet af handlede kvinder for eksempel en moralsk diskussion. Hvis udgangspunktet på den ene side er en holdning om, at kvinder aldrig kan sælge sex frivilligt, jamen så er alle prostituerede jo handlede. Og hvis udgangspunktet på den anden side er, at kvinder godt kan sælge sex, fordi det i en periode af deres liv er et bedre alternativ end, hvad de ellers kan gøre, så bliver tallet et helt andet. Det er derfor, at vi i Danmark hører stærkt varierende tal for antallet af handlede kvinder på mellem de 20 til 50, som politiet af og til anslår, til visse organisationers bud på flere tusinde," forklarer hun og tilføjer, at de forskellige uvidenskabelige fakta er blevet adopteret af og gentaget i debatten af politikere alt efter deres moralske syn på prostitution.
Vivi Kier, socialordfører for De Konservative, er enig i, at der er brug for flere reelle og forskningsbaserede fakta i debatten. Derfor, fremhæver hun, har politikerne nu også bevilget penge til en større kortlægning af prostitutionsområdet. For hendes egen argumentation i debatten ændrer det dog ikke noget, at Servicestyrelsen nu har slået flere myter ihjel.
"Men jeg mener, at det bør ændre noget for oppositionen, som vil forbyde købesex. Jeg synes, at Servicestyrelsens rapport slår fast, at vi ikke bare kan se alle grupper af prostituerede under ét. At det altså ikke er det samme at være prostitueret på en massageklinik som på gaden, eller hvis man er en handlet kvinde," siger hun.
Fra oppositionen er SF?s Pernille Vigsø Bagge en af de politikere, der har markeret sig skarpt i debatten og blandt andet peget på posttraumatisk stress og tab af egen seksualitet som konsekvens af prostitution. At ny viden undsiger den og andre påstande, får hende dog ikke til at ændre syn på sagen:
"Det kan godt være, at jeg har udtalt mig bombastisk, men det har jeg gjort på baggrund af holdninger. Jeg synes ikke, det er i orden, at seksualitet er til salg som varer på en hylde, og det synes jeg, der er alt mulig grund til at være bombastisk omkring. Jeg kunne da sagtens holde mig til den værdipolitiske diskussion, men når jeg peger på posttraumatisk stress og tab af egen seksualitet, så skyldes det, at det netop er problematikker, som bekræftes af den ellers begrænsede internationale og danske forskning, der er på området."