Er det moralsk acceptabelt at købe sex?

Er det moralsk acceptabelt at købe sex? Foto: colourbox.com

Massageklinik. Ludder. Prostitueret. Roskildevej 47 A. Den prostituerede Sandra arbejder her. Foto: MARIA HEDEGAARD/NF

relevante temaer

Danmark er låst i en forældet forestilling om mænds ret til sex, lyder det fra kønsforsker. Lad være med at fortælle os, hvad vi kan tåle, lyder det fra Sexarbejdernes Interesseorganisation. Også blandt præster er der uenighed

De har gjort det i Norge, de har gjort det i Sverige, de er gået et godt stykke af vejen i Finland, og tidligere i år skete det også i Island. Nordens lande er i det hele taget tæt på at være enige om et forbud mod køb af sex. Med en enkelt undtagelse.

For mens man i det øvrige Norden har oplevet en stigende politisk tilslutning til et forbud mod købesex, er den danske debat stadig kendetegnet ved to hårdt optegnede fronter, som i kampen for og imod handel med sex beskylder hinanden for henholdsvis moralsk nypuritanisme og stiltiende accept af kvindeundertrykkelse.

Nu tegner der sig dog den hidtil største politiske mulighed for et forbud. For når Socialdemokraterne i den kommende weekend holder kongres i Aalborg, er det blandt andet for at diskutere folketingsgruppens forslag om et forbud mod købesex. Og kan partiets medlemmer også støtte forslaget, vil det uundgåeligt blive sendt til afstemning i Folketinget efter et eventuelt regeringsskifte.

At vi netop i Danmark har forholdt os så skeptisk til et forbud mod prostitution, er dog langt fra tilfældigt, lyder det fra Kenneth Reinicke, kønsforsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.

– Den danske debat om prostitution er tæt koblet sammen med en forældet selvopfattelse af dansk mentalitet. Vi kan godt lide historien om det liberale danske frisind og om Danmark som det første land i verden, der frigav porno. Så når vi diskuterer et forbud mod prostitution, rører det dels ved en forældet opfattelse af dansk seksuelt frisind som hyggeligt og uskadeligt, dels ved nogle privilegier, man mener, at mænd har, siger Kenneth Reinicke, der selv støtter et forbud og har opfordret flere mænd til at stå frem med deres modstand mod prostitution, hvilket blandt andet Dansk Kvindesamfund har takket ham for med tildelingen af deres æresbevisning, Mathilde-prisen.

Det er dog ikke kun på politisk niveau, at danskerne adskiller sig fra de øvrige nordiske lande. Også i befolkningen er der en modvilje mod et forbud.

I kølvandet på de socialdemokratiske overvejelser om at kriminalisere købesex viste en meningsmåling eksempelvis, at 71 procent af mændene og 55 procent af kvinderne er imod et forbud.

Bag denne modstand gemmer sig dog en lang række fordomme og myter om især mænds seksualitet, mener Kenneth Reinicke.

– Det er påfaldende, at mens man i Sverige diskuterer prostitution som et fænomen, handler debatten i Danmark om især mænds rettigheder. Så siger man, at kvinderne jo selv kan bestemme, og at de for øvrigt tjener penge på det, men den bagvedliggende præmis er en forestilling om mandens ret til sex. På ethvert værtshus kan du eksempelvis høre mænd tale om, hvordan man "da har ret til at købe sig et knald for at få lettet trykket". Man har en forestilling om mænd som væsener, der går helt grassat, hvis de ikke har ret til at købe andres krop for at få udlevet deres egne lyster, siger Kenneth Reinicke, der ikke giver meget for argumenterne om seksuel frigørelse og nypuritanske holdninger.

– At gøre prostitution til en diskussion om kvinders seksuelle frigørelse er helt misforstået. Det er et fænomen, der langt overvejende eksisterer på mændenes præmisser, og derfor skal man sætte fokus på mænds seksualitet og mænds ansvar for de konsekvenser, som prostitution har. At mænd er særligt liderlige og derfor har ret til at bruge andre mennesker mod betaling, er dels udtryk for en misforstået opfattelse af mænds biologiske natur, dels en accept af misbrug af mennesker, siger Kenneth Reinicke.

Debatten for og imod prostitution er langt fra ny. Men i takt med, at stadig flere lande omkring os løbende først har strammet lovgivningen og senere kriminaliseret prostitution, er fronterne også blevet skærpet i den hjemlige debat.

Kendetegnende har det dog været, at mens politikere og forskere ivrigt har argumenteret for og imod prostitution, har hovedpersonerne, de prostituerede, været stort set fraværende eller kun deltaget i glimt.

Det ændrede sig dog i foråret 2008, da flere prostituerede gik sammen og stiftede Sexarbejdernes Interesseorganisation. Formålet var dels at skabe en lobbyorganisation for bedre erhvervsrettigheder, såsom a-kasse og dagpengeret, dels at stå mere samlet i kampen mod det stadig stærkere krav om et forbud mod prostitution.

Siden har de prostituerede optrådt langt mere organiseret i den politiske strid om prostitutionens fremtid, blandt andet med deltagelse i konferencer, henvendelser til ministre og en direkte kontakt til pressen i form af talskvinden Susanne Møller, der tidligere har arbejdet som sygeplejerske, men i dag betegner sig selv som sexarbejder.

Og spørger man Susanne Møller om det moralske argument for at tillade køb og salg af sex, er der ingen tøven.

– Det er min krop, og jeg kan som voksen kvinde selv bestemme, hvad jeg vil bruge den til, og hvad jeg kan tåle. Det er i det hele taget trættende med alle de velmenende politikere og veluddannede middelklassekvinder, der vil fortælle os, hvad der er godt for os, og hvad der er skadeligt for os, men som ikke vil lytte, når vi insisterer på selv at have en mening, siger Susanne Møller, der i det hele taget tager afstand fra en lovgivning baseret på moralske vurderinger.

– Jeg synes ikke, at moral skal danne grundlag for lovgivning. Undersøgelser, viden og fakta skal danne grundlag. I denne debat er viden fuldstændig fraværende. Der findes ikke danske videnskabelige undersøgelser af sexarbejderne og deres arbejde, og man kan derfor intet konkludere, som kunne berettige et forbud, siger Susanne Møller

Talskvinden for Sexarbejdernes Interesseorganisation lægger dog ikke skjul på, at sexarbejde eller prostitution er forbundet med risici.

Men det berettiger ikke et totalt forbud mod salg af sex, påpeger Susanne Møller.

– Der er problemer i erhvervet, ligesom der er i så mange andre erhvervsgrupper. Der er jo ingen af os, der forsvarer trafficking eller andre former for udnyttelse af kvinder, som ikke frivilligt har valgt at blive sexarbejdere. Men det betyder ikke, at man skal forbyde et helt erhverv, som vi faktisk er mange, der trives med efter at have truffet et bevidst valg, siger Susanne Møller og tilføjer, at situationen kan sammenlignes med den, man finder i andre grupper af ufaglærte arbejdere.

– Mange sexarbejdere er formentlig ufaglærte, og der er formentlig også en del, der har haft en barsk opvækst, hvilket kan gøre dem sårbare. Men det samme mønster finder man i mange andre grupper af ufaglærte, og derfor er det den samme tilgang til problemerne, vi efterlyser. Man skal fokusere på de kvinder, der er udsatte, og så ellers skabe bedre sociale, juridiske og økonomiske vilkår for hele gruppen af prostituerede, så man netop kan undgå, at sexarbejde bliver stadig mere marginaliseret, hvilket bare vil presse sexarbejderne endnu mere og føre til endnu flere problemer, siger Susanne Møller.

At et forbud mod køb af sex er udtryk for bornerthed og nypuritanisme er et af de gennemgående argumenter fra den fløj, der forsvarer lovlig prostitution.

For nylig kunne man i Kristeligt Dagblad eksempelvis læse et indlæg fra sognepræst Poul Joachim Stender, der betegnede det socialdemokratiske forslag som udtryk for "et seksuelt lavtryk over Danmark".

– Ethvert menneske har en seksuel selvstændighed, som man også har ret til at bruge på prostitution. At begrænse den frihed, som Socialdemokraterne vil gøre ved at forbyde køb af sex, er ikke kun udtryk for den nypuritanisme, der synes at være på vej ind over Danmark som et seksuelt lavtryk. Det er også en stærk moralisering af menneskers seksualitet, lød det fra Poul Joachim Stender, sognepræst i Kirke Saaby-Kisserup Sogn.

Den holdning er dog stærkt bekymrende, lyder det fra en anden af folkekirkens præster, sognepræst Nikolaj Kjærby Johansen fra Husum Kirke.

– Jeg kan ikke se det som andet end en form for slavehandel, når man betaler sig til at have råderet over et andet menneskes krop. Man reducerer et andet menneske til en handelsvare, som man bruger og derefter efterlader med de skader, det kan have på sind og krop, siger Nikolaj Kjærby Johansen, der har markeret sin modstand ved at tilslutte sig kampagnen "Tag stilling mand!", der netop opfordrer flere mænd til at markere deres ønske om et forbud mod handel med sex.

– Det er jo langt overvejende mænd, som med deres penge holder prostitutionen i gang, og derfor er det også mændene, der skal mere frem i debatten, så vi kan få skabt en forståelse for, at det ikke er alle mænd, der støtter prostitution, og at mænds handlinger har store konsekvenser, lyder det fra Nikolaj Kjærby Johansen, der samtidig ser prostitution som en degradering af seksualiteten.

– Sex er fantastisk, men hvis det ikke er forbundet med kærlighed mellem to mennesker, mister det sin værdi.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Morten Rasmussen

Født 1972. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1998. Tidligere ansat som journalist ved Randers Amtsavis, Landsbladet, ErhvervsBladet og Ingeniøren. Journalist på Kristeligt Dagblad 2001-2008 med integration, organdonation, kloning, abort og sundhed som stofområde.Netredaktør på Kristeligt Dagblads Digitale Medier fra januar 2010 til august 2012.Presserådgiver ved Sundhedsstyrelsen fra august 2012 til marts 2013. I dag indlandsredaktør på Kristeligt Dagblad

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.