Sundhedsvæsenet gør raske til patienter

På både Hvidovre Hospital og Skejby Sygehus opsporer man personer, der ikke har vist sygdomstegn. Konsekvensen er, at vi stempler mennesker som patienter, menerprofessor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet John Brodersen. Foto: .

Personer med høj risiko for at udvikle en livstruende sygdom opsøges uden deres samtykke

Fra rask til måske syg. Sådan kan det gå de danskere, som sundhedsvæsenet tager kontakt til, alene fordi de har en risiko for at udvikle en livstruende sygdom. Kontakten kan redde liv, men også skabe unødig bekymring, lyder kritikken fra professor.

På Hvidovre Hospital opsporer man familiemedlemmer, der har en høj arveligt betinget risiko for at udvikle tarmkræft. Og på Skejby Sygehus henvender sygeplejersker sig til mennesker, der kan være smittet med hiv.

LÆS OGSÅ: Hvor langt bør man gå for at forebygge sygdomme?

Men konsekvensen er, at vi stempler mennesker som patienter, selvom de endnu ikke er syge og måske heller ikke bliver det, vurderer professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet John Brodersen.

Når der bliver tilbudt forebyggende undersøgelser, får nogle af de raske mistillid til deres krop. Og så risikerer man, at sundhedssektoren bliver brugt unødigt, blot fordi raske mennesker er bange for at blive syge. For når alt kommer til alt, har vi alle en sygdom, hvis vores kroppe undersøges grundigt nok.

Med genteknologiens fremskridt vil dilemmaet for alvor melde sig, mener praktiserende læge og medlem af Det Etiske Råd, Lotte Hvas.

Vi får altså rigtig meget viden i fremtiden, og hvor stor skal risikoen så være, førend man oplyser vedkommende?, siger hun.

Lotte Hvas påpeger samtidig, at der kan være gode grunde til at tage kontakt.

Hvis der ligger behandlingsmuligheder, vil de fleste nok mene, at man bør gå videre med sin viden, fordi det kan redde menneskeliv, siger hun.

Ved registret på Hvidovre Hospital har de fået tilladelse fra sundhedsmyndighederne til at tage kontakt til de enkelte familiemedlemmer ved høj risiko for sygdom, fordi behandlingsmulighederne er gode. Men i andre grene af sundhedsvæsenet er retningslinjerne ikke tilstrækkelig klare. Sundhedsloven om informeret samtykke, hvor retten til ikke at vide hører under, er ikke blevet justeret siden 1998.

Det betyder, at det kan blive op til den enkelte i sundhedsvæsenet, hvornår det er rigtigt at tage kontakt, siger professor på det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Mette Hartlev:

Sundhedsmyndighederne har forsømt at tage initiativ til en ordentlig regulering på området. I Norge har man for eksempel lovgivning, som tager stilling til, hvornår genetisk testning er berettiget, og hvordan man håndterer den information, som kommer frem. I Danmark er dette en vurderingssag for sundhedspersonalet, og det burde der blive gjort noget ved.