Etisk oprustning i det danske sundhedsvæsen
Stadig flere hospitaler opretter etiske komiteer efter forbillede fra udlandet
En ældre mand er indlagt på psykiatrisk afdeling, fordi han flere gange har forsøgt selvmord. Han taler stadig om at tage sit eget liv, men vil gerne hjem og bo. Er det i orden at udskrive ham, når der ikke kan gøres mere behandlingsmæssigt?
Dilemmaet er hentet fra virkeligheden. Dét og forskellige bud på, hvordan personalet kan håndtere det svære spørgsmål, kan man læse i årsrapporten fra Klinisk Etisk Komite i Psykiatrien i Region Syddanmark. Komiteen er en af de mange, som de seneste år er skudt op inden for både psykiatrien og det almindelige hospitalsvæsen over hele Danmark.
LÆS OGSÅ: "Der rejser sig flere etiske dilemmaer end nogensinde før"
I 2009 var der to komiteer i dag er der ti og flere på vej. Og de tager stilling til så forskellige emner som genoplivning, livsforlængende behandling og politianmeldelse af voldelige patienter. Overlæge Poul Jaszczak, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, er begejstret for udviklingen:
Jeg tror, det hænger sammen med et stigende behov for at finde balancepunktet mellem et på den ene side stresset og belastet sundhedsvæsen, som samtidig skal gøre sit yderste for at behandle brugerne så nænsomt og etisk korrekt som overhovedet muligt. Og så er spørgsmålet: Hvad er etisk korrekt? Der findes næppe én sandhed, og netop derfor er sådan et forum så vigtigt, siger Poul Jaszczak, ansat på Herlev Hospital, som sidste år oprettede en klinisk etisk komite.
I Region Syddanmark har Klinisk Etisk Komite 14 medlemmer fra psykiatere, psykologer og sygeplejersker til jurister og teologer. De mødes 10 gange om året og behandlede sidste år 15 sager. Formand for komiteen Peer Nøhr-Jensen er til daglig overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatri Odense.
Ordret oversat betyder etik skik og brug, men mange mennesker har en opfattelse af etik som meget abstrakt og højtravende og har svært ved at få det ned i den daglige kliniske hverdag. Komiteen giver en mulighed for en mere systematiseret måde at lave etiske vurderinger på, så man kan hjælpe medarbejderne med at udvikle redskaber til at lave egne etiske analyser. Vi giver ikke svar på, hvad medarbejderne skal gøre det er jo ikke et etisk dilemma, hvis man kan sige, hvad der er rigtigt. Men vi viser, hvordan man kan bryde det ned i elementer, og ud fra en bevidstgørelse træffe et valg, siger Peer Nøhr-Jensen.
Komiteen lægger efterfølgende de anonymiserede sager på regionens intranet, så overvejelserne kan være en inspiration i dagligdagen, når lignende dilemmaer skal løses.
Den 8. juni 2012 holder Danske Regioner en konference om emnet, og samtidig er der stiftende generalforsamling for Dansk Selskab for Klinisk Etik en fælles platform for de mange nye komiteer. Et af formålene med konferencen er at øge samarbejdet mellem komiteerne, men håbet er også at få oprettet endnu flere, siger formand for Danske Regioners sundhedsudvalg Ulla Astman (S):
Vi synes, det er vigtigt, at vores personale har et reflektionsrum, hvor de kan vende etiske problemstillinger både inden og måske efter, at de har truffet en svær beslutning. Det er med til at styrke kvaliteten i behandlingen, når de ikke kun træffer hurtige beslutninger ud fra målinger og tal. Det har altid ligget der, men jeg oplever mere og mere, at det er i orden at sige, at de, der arbejder i sundhedsvæsenet, er mennesker, og at patienten er et helt menneske ikke bare en blindtarm eller et sygt hjerte. Og at det ikke kun er den stringente, kølige naturvidenskabelige evidens, der afgør beslutningerne, siger hun.
Foredragsholderne på konferencen kommer fra lande, hvor etisk komitearbejde er udviklet gennem mange år, blandt andet Storbritannien og Norge. I Norge har et enigt storting siden 2001 anbefalet etiske komiteer på alle hospitaler, fortæller Reidun Førde, professor ved Seksjon for medisinsk etikk ved Universitet i Oslo.
Klinisk etiske komiteer sikrer gode processer omkring etisk vanskelige beslutninger. Det kan være en fordel at få et blik udefra, særligt hvis der er uenighed om, hvad der er rigtigt. Det er en støtte for beslutningstagerne og sikrer, at alle værdier og interesser er belyst inklusive patientens og de pårørendes. Men beslutningsansvaret er stadig den ansvarlige læges, siger hun.