Dilemma: Skal der sættes pris på et menneskeliv?
Skal en patients dyre behandling gå ud over tre andre patienter? Der bør være en grænse for, hvor meget den enkelte kan få lov at trække ud af kassen, siger lægeformand
Fru Hansen er syg. Så syg, at hun dør af det. Men hvis hun får en ny, dyr medicin, kan hun måske leve et år længere og opleve sit barnebarns konfirmation eller sin datters 50-års-fødselsdag.
Hvor meget må behandlingen koste? En halv million? En hel million? Og kan man overhovedet sætte pris på liv på den måde?
LÆS OGSÅ:Hvordan skal sundhedsvæsenet prioritere?
Hvor meget en behandling maksimalt må koste, er man i dag ikke enige om. Og det er en stor udfordring, forklarer formanden for de praktiserende læger, Henrik Dibbern til Information.
»Lad os nu bare sige, at vi havde dobbelt så mange behandlingsmuligheder, som vi havde penge til at behandle for - så kunne en af metoderne være at sige, at vi for eksempel ikke har råd til behandlinger, hvis de koster over en million kroner om året for et raskt leveår,« siger Henrik Dibbern til Information og fortsætter:
»Så kunne vi jo flytte de penge et andet sted hen, hvor de kunne hjælpe to eller tre gange så mange patienter til at opnå det samme for de samme penge. Derfor bør der simpelthen være en grænse for, hvor meget den enkelte kan få lov at trække ud af kassen, fordi pengene vil blive taget fra nogle andre, der kunne have fået dem.«
Økonomiske og eksistentielle spørgsmål mødes i debatten om, hvordan vi skal prioritere i sundhedsvæsnet.
Dyr medicin og behandling presser sundhedsudgifterne på blandt andet kræftområdet kraftigt i vejret. De høje udgifter på nogle områder betyder, at andre områder bliver nedprioriteret.
Sundhedsøkonomer arbejder allerede med metoder til at gøre liv op i kroner og øre for at beregne, hvordan man kan få mest mulig sundhed for pengene.
Den mest udbredte fremgangsmåde er at beregne såkaldt kvalitetsjusterede leveår eller 'Qaly'er'.
Her er de afgørende faktorer: Hvor meget en given behandling koster, hvor meget den kan forlænge patientens liv, og hvor høj en livskvalitet, patienten får i den tid.
»Populært sagt så dividerer vi sundhed og økonomi med hinanden,« siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi og direktør for Dansk Sundhedsinstitut, til Information.
I dag bruger man kun metoden i begrænset omfang i det danske sundhedsvæsen, men ifølge Jes Søgaard vinder den større indpas hos lægerne.
Han henviser til en rapport udarbejdet af en række af de førende kræftlæger i verden. Det banebrydende i rapporten er ifølge sundhedsøkonomen, at lægerne erkender, at man er nødt til mere aktivt at overveje pris og effekt, fordi den nye medicin i dag er blevet så dyr.
»Internationalt set er der simpelthen ved at ske noget lige nu. Lægerne kan selv se, at det her kan man ikke fortsætte med,« siger han.