Næstekærlighed har trange kår på hospitalerne

I dag er det legitimt at diskutere, om det bedre kan betale sig, at den yngre patient skal behandles før den ældre, og om patienter i arbejde skal behandles før arbejdsløse. Det mener Jacob Birkler. Foto: Stock.xhcng

Der er opstået et A- og et B-hold i sundhedsvæsenet. Den kristne etik om, at alle har ret til samme hjælp, er erstattet af en nytteetik, hvor man behandler og yder omsorg, hvis det kan betale sig. Sådan lyder det fra fagfolk. Formanden for Danske Regioner afviser kritikken

Birgitte Baadegaard har en følelse af, at hun og hendes familie var til gene, da hendes far døde for to måneder siden af komplikationer efter en cancersygdom. Han var i et halvt år indlagt på forskellige hospitaler og var ifølge datteren udsat for manglende pleje.

LÆS OGSÅ: Når omsorgen er for dyr i sundhedsvæsenet

Blandt andet oplevede familien ham ligge et par gange i sin egen urin og afføring og i et gennemkoldt rum. Og han fik kun korte, upersonlige tjek af personalet, der behandlede ham og Birgitte Baadegaards familie med utålmodighed:

Vi oplevede en følelse af, at han ikke blev set og hørt som det menneske, han var. Og som pårørende havde vi fornemmelsen af at være i vejen. Vi blev ulykkelige. Det er et elsket menneske, du ser forsvinde for øjnene af dig. Plejen og omsorgen var der ikke. Det var upersonligt. Det dør folk af. Barmhjertigheden og næstekærligheden druknede i et presset system, siger Birgitte Baadegaard.

Hun mener, at der skabes en offer-kultur blandt personalet, fordi sundhedsvæsenet er presset på økonomien. Og det går ud over etikken, mener hun.

Det kan flere fagfolk godt nikke genkendende til. De peger på, at næstekærligheden og etikken om, at alle mennesker har ret til samme hjælp, er blevet skiftet ud med en nytteetik, der hersker i et stadig mere økonomisk presset sundhedssystem:

Parolerne om solidaritet og idealerne om lighed er udfordret på radikal vis i disse år. Det er galt med hele den måde, der tænkes og tales om borgere og patienter på. Sundhedsvæsenet er blevet inficeret af en nyttetænkning, der mere end nogensinde graver grøfter mellem befolkningsgrupper i samfundet, siger lektor, ph.d. Jacob Birkler, der er formand for Det Etiske Råd.

Han mener, at der ikke længere er lige adgang til sundhed. I dag er det legitimt at diskutere, om det bedre kan betale sig, at den yngre patient skal behandles før den ældre, og om patienter i arbejde skal behandles før arbejdsløse:

Det er her, kløfterne opstår, og de flotte paroler om lighed falder til jorden.

Og det er Niels Høiby, professor og overlæge ved Rigshospitalet, enig i. Det går særligt ud over ældre og socialt udsatte, mener han:

Næstekærligheden og pligtetikken har ikke en lige så synlig plads som tidligere. Den humanistisk kristne tankegang, hvor den enkelte patient er i centrum, er ikke central længere. Det er et problem, for det betyder, at alle ikke behandles lige, og nogen udsættes for omsorgssvigt, siger Niels Høiby.

Jakob Hjørnholm, der gennem mange år har været korshærspræst og hospitalspræst for socialt udsatte, peger også på, at nytteetikken skaber en splittelse i sundhedsverdenen:

Der er sundhed for de velfungerende. Ikke for de svage. Det giver en kæmpe kløft i sundhedsverdenen.

Bent Hansen, formand for Danske Regioner, er ikke enig:

Der er både masser af varme hænder og næstekærlighed i sundhedsvæsenet. Vores personale er meget bevidst om den del af det, og der er ingen, der bliver udskrevet, uden at en læge har taget stilling til, om det nu er det rigtige at gøre, siger han.

Så den bekymring, kritikerne giver anledning til, synes jeg, peger for meget bagud. Det er rigtigt, at problemet tidligere var, at ældre ikke fik samme adgang som yngre patienter til den mest effektive behandling og den nyeste teknologi. Men i dag er det faktisk de ældre, der får mest gavn af de forbedrede behandlingsmetoder, siger Bent Hansen.