Humanitær pligt at hjælpe gravide uden cpr-nummer

Som sundhedsperson er det bedste, jeg kan gøre at hjælpe mor og barn rent professionelt, siger vicechefjordemoder Marianne Tolstrup fra Hvidovre Hospital, der hjælper fødende kvinder uden lovligt ophold i Danmark

Det er sidst på aftenen og en halv time før lukketid i den særlige Røde Kors-klinik for såkaldt udokumenterede migranter på Vesterbro i København.

En afghansk kvinde kommer ind sammen med sin mand. Hun er gravid i fjerde måned, men da hun ikke har opholdstilladelse i Danmark, må hun opsøge den private klinik for at få en gynækologisk undersøgelse. Den afghanske kvinde er en af de foreløbig 60 gravide kvinder, der har søgt hjælp, siden klinikken blev oprettet i efteråret 2011.

LÆS OGSÅ: Gravide illegale indvandrere er i en gråzone

Den afghanske kvinde, der er beskrevet i klinikkens seneste halvårsrapport, er typisk for mange af de kvinder, der søger hjælp, fordi de ikke har cpr-nummer og dermed heller ikke ret til dansk hospitalsbehandling. Det fortæller vicechefjordemoder Marianne Tolstrup fra Hvidovre Hospital, der både arbejder som frivillig på klinikken for illegale indvandrere i København et par gange om måneden og samtidig står for at tage sig af fødende kvinder uden opholdstilladelse på Hvidovre Hospital.

Marianne Tolstrup har været jordemoder i 40 år, og gennem alle årene har hun mødt gravide kvinder uden cpr-nummer.

Kvinderne uden opholdstilladelse og sygesikringsbevis har altid været der. Da jeg begyndte som jordemoder, mødte jeg hustruer til tyrkiske gæstearbejdere, som ikke havde opholdstilladelse. I dag støder vi på kvinder fra Afrika, Filippinerne og Sydamerika uden papirer, men jeg synes ikke, at vi møder flere kvinder end tidligere, fortæller Marianne Tolstrup.

Hun understreger, at de fødende kvinder, som kommer uden papirer og legalt ophold, er en meget lille gruppe i forhold til de 7000 fødsler, Hvidovre Hospitals fødeafdeling forestår hvert år.

Jeg vil skyde på, at vi modtager 10-15 kvinder om året. De bor ikke på et loft eller i et havehus, og vi ser ikke nogen forlade hospitalet uden lift eller babytøj. De har en bolig og ofte også kontakt til en praktiserende læge, der behandler dem, selvom de ikke har cpr-nummer. Det er mit indtryk, at de fleste af kvinderne er gift med en mand, der har opholdstilladelse her i landet. Vi modtager også au pair-piger, hvis opholdstilladelse er udløbet, siger Marianne Tolstrup, som forklarer, at fødselshjælpen til de illegale indvandrere foregår efter en fast procedure.

Når kvinden kommer ind og skal føde, beder vi om hendes pas, og vi opretter et midlertidigt cpr-nummer. Vi screener også barnet for de samme sygdomme, som alle andre nyfødte danske børn bliver undersøgt for. Vi tilbyder ikke graviditetsundersøgelser, men nu har vi heldigvis fået klinikken for udokumenterede migranter. Der kan vi tilbyde kvinderne screening og undersøgelser af det ufødte barn.

Marianne Tolstrup understreger, at hun som jordemoder ikke beskæftiger sig med kvindernes personlige forhold.

Vi hjælper kvinderne rent sundhedsmæssigt, men vi spørger ikke ind til deres situation. Selvfølgelig kan man da godt som person bekymre sig om deres forhold her i Danmark, men som sundhedsperson er det bedste, man kan gøre, at lægge personlige bekymringer til side og koncentrere sig om at give mor og barn den bedst mulige hjælp. Vi har fagligt besluttet, at vi ikke beskæftiger os med, om der er penge mellem kvinden og sygehuset. Det hører under hospitalets administrative afdeling.

Marianne Tolstrup fortæller, at mor og barn typisk vil forlade hospitalet nogle få timer efter fødslen, medmindre der er opstået komplikationer. Hvis hospitalet kender moderens adresse, får kommunen en underretning om fødslen. Men i nogle få tilfælde ved de hospitalsansatte intet om moderens og det nyfødte barns videre færd.

Marianne Tolstrup understreger, at der blandt personalet altid har været bred opbakning til, at kvinder uden cpr-nummer skal hjælpes nøjagtig som alle andre gravide og fødende kvinder.

Jeg tror, det hænger sammen med, at de fleste, der arbejder i sundhedssektoren, har et humanitært menneskesyn. Det er en del af vores faglige etik, at vi skal hjælpe alle, der har et behov, uanset om deres formelle papirer er i orden.

Men hvis Danmark åbner for gratis hjælp til alle illegale indvandrere, vil det så ikke betyde, at sundhedssystemet bryder sammen?

Personligt forstår jeg godt argumentet. Men den situation ville aldrig opstå. Da det er så få kvinder, det drejer sig om, mener jeg, samfundet bør stille gratis svangreomsorg og fødselshjælp til rådighed. Det vil give kvinden og hendes barn den bedste start på livet, lyder det fra vicechefjordemoderen på landets største fødeafdeling.

Gravide uden cpr-nummer

Der findes ingen opgørelse af, hvor mange kvinder uden cpr-nummer, der føder deres barn i Danmark. Men ifølge Sundhedsministeriet har personer, der ikke har ophold i landet, ret til gratis sygehusbehandling i tilfælde af ulykke, pludselig opstået sygdom og fødsel uden for termin. De kan også få dækket udgifterne graviditetshjælp og børnevaccinationer, hvis de giver sig til kende over for udlændingemyndighederne. Region Hovedstaden oplyser, at de yder gratis svangerskabsundersøgelser til alle kvinder, der har papir på, at de søger om familiesammenføring i Danmark, men ikke til kvinder uden papirer på deres ophold. Regionen kan også opkræve penge for selve fødslen, hvis den foregår inden for planlagt termin. Men ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger sker det kun et par gange om året, at fødende kvinder i hovedstaden opkræves gebyr for fødslen. Region Midtjylland oplyser, at regionen ikke har faste retningslinjer for hjælpen til gravide uden opholdstilladelse.