Har danskere brug for kirkens etiske modspil?

Præster har en mere konservativ holdning end den øvrige befolkning til stort set alle etiske spørgsmål. Danskerne har brug for kirkens grænser, mener flere. Sociolog kalder præsternes holdning ligegyldig

Fri abort, aktiv dødshjælp, organdonation, rugemødre og gentest. Ligegyldigt hvilket af disse etiske spørgsmål man vælger, er holdningen langt mere konservativ blandt folkekirkens præster end blandt danskere i øvrigt. Den konklusion står klar ud fra flere spørgeundersøgelser, hvis resultater kan ses her på siden.

LÆS OGSÅ: Præster er mere end Guds repræsentanter - de er ansatte af staten

Men mangel på fælles fodslag er intet problem tværtimod, mener højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen.

Jeg ville egentlig være mere bekymret, hvis præster udgjorde fortroppen for gennembrud af nye meninger. Præster har normalt en sund konservatisme indbygget. Og det her drejer sig om følsomme etiske spørgsmål.

Dog kan der selv blandt præster ske store forandringer over år, mener han. Eksempelvis er det ikke mere end 150 år siden, at homoseksuelle kunne få dødsstraf for deres seksualitet en tanke rodfæstet i Bibelen.

Samfundsdebattør og præst Asger Baunsbak-Jensen ser intet problem i, at præster ikke rykker sig i etiske spørgsmål i samme tempo som resten af befolkningen.

Vi lever i en tid med store dynamiske forandringer på alle felter, og hvis man tænker sig, at præster skulle afspejle så hurtige forandringer, så ville de løsrive folkekirken fra sit fundament. I stedet er flere præster bundet til en meget direkte tolkning af det, der står i Bibelen, og det er godt, så længe folkekirken kan rumme alle holdninger, siger han.

Asger Baunsbak-Jensen spår, at befolkningen i de kommende år bliver glad for, at der er nogle, der står fast på et moralsk grundlag.

Vi har en generation af unge, der har fået helt frie tøjler og derfor skal skabe deres egen holdning til livets store spørgsmål. De har brug for nogle, der sætter grænser og trækker grænser op for dem, som de kan forholde sig til.

Folketingspolitiker og tidligere kirkeminister Bertel Haarder (V) mener, det er vigtigt, at præster ikke forsøger at gøre sig bedre end andre.

Præster skal ikke slå andre i hovedet med deres etik, og det er etisk kynisme, hvis en præst afviser at hjælpe sin næste af etiske grunde, siger han og tilføjer, at det ikke er et problem blandt folkekirkens præster, som ikke har tradition for at hæve sig over andre.

Nogle præster skiller sig ud i forhold til flertallet. Eksempelvis er sognepræst Katrine Bjørn Andersen på de fleste punkter mere enig med befolkningen end med mange af sine kolleger. Hun mener, at gabet mellem befolkning og præster kalder på samtale.

Jeg synes, at de præster i undersøgelsen, der afviser de fleste af de medicinske landvindinger, burde fortælle, hvorfor de mener sådan. Vi har jo allerede magt over liv og død, fordi man kan mere og mere medicinsk, så det er en helt anden situation, vi står i end tidligere.

Men forskellen mellem præster og befolkning er helt uden betydning, mener forfatter og sociolog Henrik Dahl. Dels har de fleste danskere en forventning om, at præster er mere konservative, dels er de ligeglade med, hvad kirken mener om etik.

For danskerne er præsterne vigtige, når det kommer til overgangsritualer og deres evne til at tale om døden og sorg. Men størstedelen finder det dybt uinteressant, hvad præster siger om etik og om andre ting for den sags skyld. Det gennemsnitlige medlem af folkekirken betragter ikke folkekirkens holdning som retningsgivende.