Gravide illegale indvandrere er i en gråzone

Sidste år oprettede Dansk Røde Kors sammen med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp en sundhedsklinik for illegale indvandrer. Det første år har klinikken fået 1300 henvendelser fra omkring 600 personer, heraf var 10 procent gravide kvinder. Foto: Jørgen Schytte Denmark

Danske hospitaler modtager fødende uden cpr-nummer. De har ikke ret til gratis graviditetsundersøgelser, og det bringer Danmark på kant med internationale konventioner, mener ekspert

Det skønnes, at flere tusinde indvandrere bor illegalt i Danmark. De ulovlige immigranter har kun ret til akut lægehjælp, og det rammer en lille gruppe gravide kvinder og deres nyfødte børn.

En endnu ikke offentliggjort opgørelse fra den særlige Røde Kors-klinik for illegale indvandrere viser, at klinikken har givet konsultation til 60 gravide kvinder inden for det seneste år.

LÆS OGSÅ: Humanitær pligt at hjælpe gravide uden cpr-nummer

Samtidig viser en rundringning til fire af landets største fødeafdelinger, at hvert af de større danske hospitaler modtager mellem 5 og 15 fødende kvinder om året, som ikke har lovligt ophold i Danmark. Kvinderne får akut hjælp til at føde, og de nyfødte bliver vaccineret, men mor og barn tilbydes ikke undersøgelser før og efter fødslen, og efter udskrivelsen fra hospitalet er deres videre færd i det danske samfund ofte ukendt. I enkelte tilfælde bliver kvinderne opkrævet betaling for fødslen.

For personalet er det lidt af en gråzone. Vi giver kvinderne akut hjælp, og vi ved ikke, hvad der sker efter udskrivelsen. Men mit indtryk er, at kvinderne i mange tilfælde er gift med mænd, der har opholdstilladelse, og at de så får hjælp af mandens praktiserende læge uden om systemet, siger vicechefjordemoder Marianne Tolstrup fra landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital, der hvert år klarer 7000 fødsler.

I Region Midtjylland oplyser to af regionens fem fødeafdelinger, at de hver modtager op til fem fødende kvinder uden cpr-nummer om året.

Problemet er ikke stort. Men hver eneste gang, det forekommer, udspiller der sig en vis diskussion, for vi mangler retningslinjer. Nogle er gengangere, som har boet i Danmark i flere år. Der knytter sig ofte en speciel historie til hver af disse kvinder, siger vicechefjordemoder Joke Habben fra fødeafdelingen på Skejby Sygehus.

LÆS OGSÅ: Er det en pligt at give lægehjælp til illegale indvandrere?

Men det er i strid med FNs børnekonvention og kvindekonventionen, at kvinder og nyfødte børn ikke har ret til gratis fødsel, svangreomsorg og sundhedsplejerske. Det mener Ann-Charlotte Nygård, der er ekspert i international ret og migration ved EUs agentur for grundlæggende rettigheder i Wien.

Når en illegal indvandrer ikke har penge til at betale, og betalingen er afgørende for adgangen til hjælp, så er det et brud på konventionerne, siger Ann-Charlotte Nygård.

Sidste år oprettede Dansk Røde Kors sammen med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp en sundhedsklinik for illegale indvandrere. Det første år har klinikken fået godt 1300 henvendelser fra omkring 600 personer, heraf var 10 procent gravide kvinder.

LÆS OGSÅ: Udlændinge-klinik har mange patienter

Vi har været overraskede over, at så mange gravide har henvendt sig. Vi har både mødt kvinder, der lever under jorden, og kvinder, der søger om familiesammenføring, men ikke får hjælp af det offentlige, siger lederen af Klinikken for Udokumenterede Migranter, Vibeke Lenskjold.

Enhedslisten har tidligere på sommeren henvendt sig til sundhedsminister Astrid Krag (SF) for at få ændret lovgivningen, så kvinder uden lovligt ophold kan få gratis graviditetshjælp og børnevaccinationer. Partiet venter nu på en redegørelse fra sundhedsministeren.

Næstformanden for Folketingets sundhedsudvalg, Hans Andersen fra Venstre, mener til gengæld, at den nuværende lov er god nok.

Jeg er af den opfattelse, at vi overholder konventionerne. Såfremt det ikke er tilfældet, må sundhedsministeren sikre, at det bliver en realitet, siger Hans Andersen.

Sundhedsminister Astrid Krags presserådgiver oplyser, at ministeren afventer en undersøgelse af problemets omfang, før hun vil udtale sig.