Flere alvorligt syge unge kræver en særlig indsats

Unge patienter passer hverken ind på børne- eller voksenafdelinger, men har brug for særlig omsorg og tilbud

Diabetes er en alvorlig kronisk sygdom, og behandlingen kræver streng disciplin.

Men alt det clasher med, at man er 16 år og bare gerne vil ud og drikke øl.

Sådan siger Søren Grønnegaard Andersen. Han har haft diabetes, siden han var 13 år. I dag er han fyldt 28, arbejder som programmør og har mange års erfaring som kronisk syg i sundhedssystemet.

LÆS OGSÅ: Diabetes skal gøre synlig i medierne

Rigtig mange unge med diabetes lader være med at passe deres sygdom. Men det kan have forfærdelige konsekvenser for individet og kan blive ekstremt dyrt for samfundet, siger han.

Omkring 10 procent af en ungdomsårgang lider af en kronisk sygdom, men tallet stiger i disse år. Det skyldes, at stadig flere unge får konstateret astma og diabetes, men også at langt flere børn overlever livstruende sygdomme som for eksempel kræft og hjertelidelser. Der findes ikke et samlet tal for stigningen, men eksempelvis er antallet af diabetespatienter i alderen 10 til 19 år steget med 84 procent fra 2000 til 2010 fra 1603 til 2948 patienter.

De unge bliver ofte hjemløse i sundhedsvæsenet. På børneafdelingen føler de sig ikke tilpas blandt hospitalsklovne og bamseplakater, og voksenafdelingerne forventer selvstændige patienter, der kan tage ansvar og træffe egne valg. Det har de unge svært ved.

Der er en voksende gruppe patienter her, som vi mange steder i sundhedsvæsenet ikke er gearede til at tage os af. De er hverken store børn eller små voksne de er unge. Og de er særligt sårbare, fordi de stadig er i udvikling og samtidig er ved at løsrive sig fra deres forældre. Samtidig er de i en alder, hvor ungdomslivet med kammeraterne betyder utrolig meget, hvilket kan være svært, når man er kronisk syg, siger Kirsten Boisen, afdelingslæge og ph.d ved Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospitalet, som siden 2008 har forsøgt at skabe bedre forhold for unge i hospitalsvæsenet.

Især overgangen mellem børne- og voksenafdelingerne kan være svær, siger Søren Grønnegaard Andersen:

På børneafdelingen bliver man holdt i hånden, hvilket kan være træls, hvis man gerne vil være en selvstændig teenager, men når man bliver 18 år, bliver man pludselig flyttet til voksenafdelingen, hvor stemningen er en helt anden, og man selv har ansvaret og sjældent møder nogen på sin egen alder. Så det ville være superlækkert, hvis der var et decideret ungeafsnit, siger Søren Grønnegaard Andersen.

På hospitaler i mange andre lande samler man unge på tværs af diagnoser på særlige afdelinger. Det findes ikke i Danmark.

På mange hospitaler ville det give rigtig god mening at indrette afdelinger for de unge på deres præmisser, hvor man samler dem ligesom på børneafdelingen, uanset om de har astma eller blindtarmsbetændelse. For de unge har meget til fælles, og de risikerer ofte at blive ensomme, fordi de møder så få ligesom dem selv, siger Kirsten Boisen, der peger på, at ungeområdet i disse år er et felt på vej frem i forskningen og på hospitalerne.

På Rigshospitalet har 200 ansatte været på kursus i kommunikation med den unge patient, og 40 sygeplejersker har modtaget et intensivt uddannelsesforløb som unge-ambassadører. Mange steder er der fokus på de unge patienter, og i Aarhus har man for eksempel indrettet et særligt afsnit for unge på en voksenkræftafdeling.

Danske Regioner er i samarbejde med en række patientforeningers ungdomsafdelinger i gang med at arrangere en konference i 2013 om unge i sundhedsvæsenet. Her kan særlige ungeafsnit på hospitalerne være et af punkterne på dagsordenen, siger Steen Bach Nielsen (S) regionsrådsformand i Region Sjælland:

Vi mener ikke, der er fokus nok på den særlige gruppe i hospitalsvæsenet. Derfor vil vi gerne inddrage de unge patienter og høre deres synspunkter, så de kan være med til at sætte spotlight på deres problemer.