Borgere mødes af sundhedsevangelisation alle vegne
MED AFSTEMNING Kommuner og organisationer bryder i stigende grad ind i borgernes hverdag for at snakke om sundhed. Borgerne er glade, melder repræsentanterne for sundhedskampagnerne, men sundhedssociolog advarer om, at synet på det gode liv bliver afgrænset
Hvad enten man er nede i det lokale supermarked, en tur på borgerservice, i zoologisk have eller sågar bare hjemme ved sig selv, er der i dag sandsynlighed for at bliver mødt af offentligt ansatte eller frivillige i organisationer, der ønsker at minde en om at værne om sit helbred.
Sundhedsbudskaber bliver nemlig i stigende grad spredt gennem opsøgende arbejde.
LÆS OGSÅ: Nogle steder banker jeg på 10-15 gange, før de vil snakke med mig
I det vestlige Esbjerg ringer Helle Hansen eksempelvis på hos borgere for at tilbyde en snak om deres sundhed og trivsel. Hun er ansat af kommunen i et projekt, der skal forbedre borgernes sundhed gennem forskellige initiativer, og det opsøgende arbejde har indtil videre fået positiv respons, siger hun:
Folk er ofte lidt skeptiske i starten, men så snart jeg har præsenteret mig, åbner de op. Jeg har ikke mødt mange, der ikke ønskede at snakke med mig. I steder har de fleste været meget positive over at få en at tale med.
LÆS OGSÅ: Syv sagsbehandlere tager sig af én borger
Positive reaktioner er også, hvad Hedensted Kommune har modtaget for sine sundhedskampagner, fortæller sundhedskonsulent Lene Rosenkrans Gjedsted. Siden 2008 har kommunen markeret den årlige internationale sundhedsuge for mænd, Mens Health Week, ved at tilbyde sundhedstjek ved byggemarkeder, dagligvarebutikker, borgerservice eller senest ved genbrugspladser, hvor knap 100 mænd fik målt blodtryk, BMI, blodsukker og lungefunktion.
De syntes, det var et godt tilbud, og flere sagde tak, da de gik derfra, og kaldte det et godt initiativ, siger hun.
Og ikke blot kommunerne står klar til at kontakte borgerne i det offentlige rum. Som en del af Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens fælles sommerkampagne, Skru ned for solen mellem 12 og 15, har frivillige stået i sommerlandet og zoologiske haver og sikret sig, at gæsterne havde husket solcremen. Efterfølgende undersøgte Kræftens Bekæmpelse, hvad borgere havde syntes om at blive opsøgt, hvortil reaktionerne har været positive, fortæller daglig faglig leder for kampagnen Line Rasmussen. Eksempelvis fandt 92 procent af de 200 adspurgte i Københavns Zoologiske Have det relevant at blive opsøgt i situationen, og 94 procent så det som en positiv oplevelse.
LÆS OGSÅ: Det nordiske køkken beskytter mod kræft
Men om borgerne er positive er i og for sig underordnet i denne sammenhæng, mener sundhedssociolog Nanna Mik-Meyer fra Copenhagen School of Business. Ifølge hende lægger de opsøgende sundhedstiltag op til en mere principiel diskussion:
Tiltagene er et eksempel på, at det store fokus, vi har på sundhed, automatisk fjerner andre måder at definere et godt liv på. Når man opsøger borgere for at hjælpe dem til at leve sundt, bliver sundhed lig med det gode liv. Den fysiske krop kommer i centrum, og lægerne bliver altså eksperter med patent på at fortælle os, hvad det gode liv er. Pludselig skal man stå i sin egen dør og argumentere for, at man gerne vil blive ved med at ryge er det rimeligt, at kommunen har tilladelse til det?, siger hun og svarer selv på spørgsmålet:
Jeg synes, at staten skal trække sig tilbage her. Spørgsmålet er, hvor meget vi skal gøre borgerne til patienter, og om de borgere, der er glade for tiltagene, ikke bare selv bør henvende sig i stedet for omvendt.