Astrid Kragh modarbejder en fri og lige adgang til sundhedsvæsenet

Sundhedsministeren har netop fremsat et lovforslag der fjerner det offentlige tilskud til endnu en ydelse hos tandlægen

HAR DANSKERNE en sundhedsminister eller en sygdomsminister? Tja! Som sundhedsarbejder er jeg ærligt talt kommet i tvivl.

I gamle dage havde Danmark også et Krigsministerium, som siden er blevet afløst af et Forsvarsministerium. Det lyder da meget pænere, men er det kun et ord?

I samme boldgade må man, efter at regeringen nu igen kommer med et rystende angreb på folkesundheden, spørge sig selv, om Danmark har en sundhedsminister. En minister, som i ordets rette betydning burde arbejde for sundhed for landets befolkning.

LÆS OGSÅ: De svageste ældre går glip af tandlægehjælp

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har netop fremsat et lovforslag, som med et varsel på bare tre uger skal træde i kraft den 15. juli. Lovforslaget fjerner det offentlige tilskud 100 procent til endnu en ydelse, som de fleste danskere får hos deres tandlæge.

Denne gang går det ud over kontrol efter regelmæssig undersøgelse. Det er den samme ydelse, som de fleste i befolkningen kender som den, der tidligere hed det halvårlige eftersyn.

For bare et halvt år siden, nemlig den 1. januar 2013, fjernede regeringen tilskuddet til tandrensning, hvis man havde brug for mere end en tandrensning om året. Altså øget brugerbetaling. Besparelserne blev ikke brugt på sundhed, men på fængslerne. Det er unægtelig svært at se sammenhængen.

I en artikel om brugerbetaling i sundhedsvæsenet bragt den 3. juli i Børsen glæder Astrid Krag sig over, at danskerne i høj grad forkaster idéen om mere brugerbetaling på blandt andet sundhedsvæsenet: Det siger mig, at der er en grundlæggende forståelse af, at vi har fri og lige adgang til sundhedsvæsenet.

Astrid Krag tilføjer: Jeg frygter helt konkret, at vi vil komme til at stå med en meget større regning i sidste ende, fordi vi ikke får opsporet sygdomme i tide, og det dermed bliver meget dyrere at skulle behandle det.

Dertil må jeg sige, at det er i sandhed en frygt, som jeg deler med Astrid Krag. Og hvor er den røde tråd i regeringens sundhedspolitik?

SUNDHEDSMINISTEREN erkender altså, at det kan komme til at blive meget dyrere, når vi skal til at behandle sygdomme i den sidste ende i stedet for som vi gør nu at forebygge sygdom og vedligeholde sundhed. Samtidig vil hun lave 100 procent brugerbetaling på tandeftersyn.

Men det er måske, fordi tandlæger ikke er en del af sundhedssystemet? Tandlægerne har ellers igennem mange års arbejde netop bevist deres værd i forhold til sundhed, da vi arbejder helt systematisk med forebyggelse, og det viser sig at give pote.

De samlede udgifter til tandpleje er i øvrigt i den senere årrække dalet fra 0,4 procent af bruttonationalproduktet, BNP, til 0,2 procent af BNP. Forebyggelse er både bedre og billigere for den enkelte og for Danmark. Så hvorfor ødelægge dette velfungerende system, som beviseligt virker sundhedsfremmende og samfundsøkonomisk fordelagtigt?

Hvordan mon regeringen forestiller sig, at det kommer til at gå med de unges tandsundhed, når de skal til at betale hele beløbet selv? En ung person under 26 år, som sandsynligvis er på SU, får ved dette lovindgreb pludselig øget sin regning med 185 procent. Og lige netop denne gruppe er kendt for i forvejen at droppe ud af systemet med regelmæssig tandpleje.

Hvad sker der med den kommende generations sundhed, når tandlægebesøg bliver valgt fra, fordi brugerbetalingen bliver for høj for den enkelte?

Hvad kommer det ikke til koste rent menneskeligt både for de unge og for pensionisterne, som alle ved er en voksende gruppe, og hvoraf mange har beskedne midler til rådighed. Det giver i hvert fald ikke fri og lige adgang til sundhedsvæsenet og er stik imod det, Astrid Krag angiveligt også vil arbejde for. Samtidig har regeringen også sat prisen ned på sodavand, så der vil uvægerligt ad denne vej komme en regning i form af masser af huller i tænderne og syreskader.

Tandlægerne har i mange år arbejdet med tandeftersyn, som er tilpasset den enkeltes individuelle behov. I virkeligheden burde det hedde mundeftersyn. Tænderne er nemlig kun en del af det, som bliver tjekket. Tandlægen undersøger også, om der er parodontose, mundhulecancer eller forstadier til dette og mange andre lidelser, som netop kan blive opdaget af tandlægen på et tidligt tidspunkt. Det er en kendsgerning, at der er en stor sammenhæng mellem parodontose og blandt andet hjerte-karsygdomme samt sukkersyge.

Desuden er det klart, at mange vil udskyde deres tandlægebesøg, når de selv skal betale det hele for et eftersyn.

Fjernelse af dette tilskud er ikke sundhedspolitik. Det er et lovindgreb, som regeringen foretager for at skaffe penge. Det ville klæde Astrid Krag og den øvrige regering at kalde en spade for en spade og sige dette rent ud. I stedet for at prøve at pakke det ind som noget der er sundhedspolitisk anbefalelsesværdigt.

Regeringens politik er ikke god for danskerne og er langt fra sundhedspolitik.

Det er og bliver sygdomspolitik.

Hanne Nørgaard, praktiserende tandlæge, Strøget 12, 7430 Ikast.