Storbyer vil tvinge unge i uddannelse

ARKIV--Landets største bykommuner vil tvinge arbejdsløse unge helt op til 30 år til at søge en uddannelse. (Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2011) Foto: Steffen Ortmann

MED AFSTEMNING: Landets største bykommuner vil tvinge arbejdsløse unge helt op til 30 år til at søge en uddannelse

Danmarks måske kommende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), sagde under valgkampen, at den voksende ledighed blandt unge bliver hendes første mærkesag.

LÆS OGSÅ: S-SF vil tvinge unge i uddannelse

Nu kommer de seks største danske bykommuner - København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - hende i møde med et udspil til en gennemgribende reform af indsatsen for at få flere unge i uddannelse og job.

Det skriver Politiken onsdag.

- Vi har brug for et samlet offensivt bud på, hvad der skal ske, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev (R).

LÆS OGSÅ: S vil tvinge indvandrerfamilier på kursus

Hun peger på, at det især er landets større byer, der mærker ungdomsarbejdsløsheden, fordi de unge søger ind til byerne.

Kommunerne ønsker blandt andet at kunne tvinge unge helt op til 30 år, der melder sig ledige, til at søge uddannelse på SU-vilkår i stedet for at modtage kontanthjælp eller dagpenge.

- I København er ledigheden blandt unge steget med over 100 procent. Der skal ske noget hurtigt, så vi ikke ender med en situation som i Spanien, hvor over 50 procent af de unge går ledige, siger hun til Politiken.

Næsten 48.000 unge mellem 16 og 29 år er registreret som ledige. Den allerhøjeste ledighed, på 8,7 procent, findes blandt de 25-29-årige - og den er voksende, mens tendensen for de lidt yngre er svagt faldende.

LÆS OGSÅ: Debat: Bekæmp fattigdom. Der er nok at tage fat på for en kommende regering

I dag gælder der "uddannelsestvang" for unge under 25, som ikke har en kompetencegivende uddannelse.

De kan simpelthen blive beordret af jobcentret til at melde sig ind på en uddannelse, hvis de ikke vil miste deres forsørgelse, skriver Politiken.

LÆS OGSÅ
: Synspunkt: Lad ikke økonomi reducere menneskelivet