Retsfilosof: Ja, det kan være klogt at betale

At beskytte sin familie kan forsvare, at man betaler til kriminelle, mener retsfilosof Jesper Ryberg

Bør man betale penge til kriminelle for at redde sine kære?

Ja, det kan i visse situationer forsvares, lyder det fra retsfilosof Jesper Ryberg, professor ved Roskilde Universitet.

Der kan være gode grund til at betale penge i de situationer. Hvis man vurderer, at det er den eneste måde, man kan undgå, at nogen kommer til skade eller oplever ubehageligheder, og hvis man ikke tror, at man ved at betale fremmer kriminel aktivitet.

Men risikerer man som regel ikke det sidste? I det øjeblik en rocker eller en gidseltager i Somalia erfarer, at han kan få penge, inspirerer det vel til at prøve at afpresse flere mennesker?

LÆS OGSÅ: Politiet går ind i Samuelsen-sag

Det er rigtigt. Derfor er man også i sager som gidseltagningen i Somalia meget opmærksom på ikke at gøre det til en god forretning at kidnappe mennesker og kræve løsepenge af dem. Det er også derfor, det er svært at svare entydigt ja eller nej. Det må hele tiden være en vurdering i den enkelte sag.

I den akuelle sag lod Anders Samuelsen være med at tale med politiet efter at have betalt pengene. Hvordan bør man forholde sig til det, hvis det er et led i kravene fra de kriminelle, at man ikke må samarbejde med politiet?

Ved at samarbejde med politiet efter at have betalt pengene kunne man forestille sig, at man netop kan modvirke, at den kriminelle part bare kan fortsætte med at udsætte andre for det samme. Så medmindre der er helt akutte årsager til det, vil det være rimeligt at kræve, at borgerne samarbejder med politiet i de her sager.

Men man kan vel aldrig være sikker på, om sager som disse fører til repressaliser over for sine kære?

Nej, det traditionelle problem her er, at samfundet dybest set har mest gavn af, at man ikke samarbejder med kriminelle. Men spørgsmålet er, hvor meget man skal risikere at ofre af sig selv og sin egen familie for samfundets skyld. Det er derfor, det kan være klogt at betale, men man bør overveje at løbe risikoen ved at samarbejde med politiet om opklaringen.

Gør det en forskel, når der er tale om en narkogæld? Altså at der er indgået en handel, som ganske vist er kriminel, men hvor der er leveret en vare, som der derefter kræves betaling for. Det skaber vel principielt et andet økonomisk mellemværende, end hvis der var tale om opkrævning af løsepenge for kidnapning af en sagesløs?

Jeg vil ikke kommentere den konkrete sag, men generelt synes jeg ikke, man kan sige, at den enkelte er moralsk forpligtet til at betale sin gæld i forbindelse med en ulovlig handel. Der kan meget vel indgå helt urimelige krav i en sådan handel, som den pågældende ikke kan ændre på, fordi der også indgår elementer af trusler.