Politikere tager dårlige sager i opløbet

Politimand checker bilist i forbindelse med spritrazzia i København fredag d. 15 december 2000. (se Ritzau historie 161218) (Foto: NILS MEILVANG/SCANPIX NORDFOTO 2000) Foto: NILS MEILVANG Nordfoto

Spritkørsel er en af de forseelser, politikere meget hurtigt skal fortælle offentligheden om, hvis de vil undgå at skade deres parti

En ting, politikere efterhånden har lært om dårlige personsager, er, at de ikke skal gemmes væk.

De konservatives energiordfører, Per Ørum Jørgensen, blev i weekenden sigtet for spritkørsel, og han sendte omgående en pressemeddelelse ud om sagen.

Beklagede sin gerning, sygemeldte sig og begrundede spritkørslen med stress og personlige problemer, som han nu vil søge professionel hjælp for.

Ifølge ekspert i politisk kommunikation lektor Anders Esmark fra Roskilde Universitetscenter er det som taget ud af krisehåndteringens ABC.

– Det er en kontrolleret envejs-kommunikation gennem en pressemeddelelse. Der siges undskyld, men markeres samtidig en grænse mellem det offentlige og private, og så gemmer man ellers personen væk.

Håbet er, at det er tilstrækkeligt til at ride stormen af, siger Anders Esmark.

Han mener, at der i politisk kommunikation herhjemme er usædvanlig stor respekt for private forhold.

Derudover er den politiske kommunikation blevet stærkt professionaliseret, både bagudrettet og fremadrettet.

Også lektor Rune Stubager fra Aarhus Universitet hæfter sig ved, at partierne reagerer hurtigere på dårlige sager. De er meget opmærksomme på, at de ikke vil hilses "velkommen på forsiden".

Per Ørum Jørgensen har ikke været så fremtrædende en politiker for De Konservative, og derfor får historien i sig selv ikke den store betydning, vurderer han.

– Men det gør selvfølgelig sagen mere uheldig for De Konservative, at de har en forhistorie med hensyn til spirituskørsel. Nu kommer de gamle sager om Hans Engells og Per Stig Møllers sager frem igen, siger Rune Stubager.

– Generelt er spirituskørsel langt mindre accepteret, og det smitter af på politikerne. Nogle vælgere mener jo, at politikere helst skal være lidt bedre end menigmand. Tidligere var man mere tilbøjelig til at se gennem fingre med for eksempel spritkørsel, end man er i dag, siger Rune Stubager.

Da Hans Engell i 1997 kørte ind i en betonklods på Helsingør-motorvejen, forsøgte han i første omgang at beholde sin post som partiformand. Først efter et voldsomt pres gik han af.

Trafikken har i det hele taget voldt De Konservative anseelige kvaler. For nylig kom det frem, at justitsminister Brian Mikkelsen (K) var kørt fra et trafikuheld i Nordsjælland, ganske vist efter at have ringet efter hjælp, men der er fortsat tvivl om, hvad faktisk hændte.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen fik i 2006 en bøde for at have kørt en knallertkører ned i en højresvingsulykke.

Det har været hævdet, at spritkørsel skulle være mere belastende for De Konservative end for andre partier, fordi De Konservative er et "lovogorden-parti", men den tolkning kan Anders Esmark ikke følge.

–Det er en lille smule søgt, for der er nogle regler, som er universelle. Lige meget hvilket parti, du kommer fra, vil man sige, at det er forkert at køre spritkørsel, siger han.

Heller ikke De Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, mener, at der gælder et særlig moralkodeks for konservative.

– Vi er et parti som alle andre, og vi tager afstand fra spirituskørsel. Vi tror på, at den bedste lektie, man kan lære, er at se, hvor galt det kan gå, hvis man kører spirituskørsel.

Per Ørum Jørgensen er jo et tydeligt eksempel på, hvad en menneskelig tragedie kan betyde for ens politiske karriere. Her er der ikke brug for moraliseren, for eksempel i form af nye kampagner, siger Henriette Kjær.

Hun afviser også, at politisk arbejde øger risikoen for stress, alkoholmisbrug og måske spritkørsel.

– Nej, det kan ikke bruges som undskyldning, at jobbet som politiker skulle være særlig stressende og belastende for familieforhold. Vi har lagt meget om i det politiske arbejde for at gøre det mere familievenligt, og der bliver ikke drukket alkohol ved møder på Christiansborg, fremhæver Henriette Kjær.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk