Opfører Vesten sig dobbelt-moralsk over for Rusland?

MED AFSTEMNING: EU og USA tager skarpt afstand fra folkeafstemningen på Krim-halvøen og kalder den i strid med folkeretten. Afsættelsen af Ukraines præsident fulgte heller ikke reglerne, men her lukkede Vesten øjnene

96,77 procent af vælgerne på Krim sagde forleden ja til at løsrive sig fra Ukraine, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har nu skrevet under på en aftale, der gør Krim til en del af Rusland.

Men afstemningen strider imod Ukraines forfatning og international ret, lyder det fra Vesten, som derfor har taget skarpt afstand fra afstemningen ved at indføre sanktioner. Det er dog at underkende folkets valg, mener den tidligere sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov, som i medierne har kritiseret Vesten for, at folkets frie valg har ledt til sanktioner. Og i Danmark har udenrigsordfører Søren Espersen (DF) kaldt Vestens fordømmelse principløs og dobbeltmoralsk. For Vesten må respektere borgernes selvbestemmelsesret selvom man er uenig, siger han.

Det overvældende ja er uden tvivl urealistisk, vedkender han, men ikke helt uden bund i virkeligheden. Derudover er der andre fortilfælde, hvor Vesten har set igennem fingre med brud på folkeretten.

Her nævner han Kosovos løsrivelse fra Serbien i 2008, hvor Danmark dengang anerkendte Kosovo som en selvstændig stat, selvom der var et stort flertal, der ikke ønskede selvstændighed. Så uenighed eller ej, så må Vesten acceptere og respektere flertallets stemme på Krim, siger Søren Espersen.

Men at bruge Kosovo som eksempel til at påpege, at Vesten handler dobbeltmoralsk, er som at sammenligne nat og dag, mener lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen. I tilfældet med Kosovo havde man over lang tid prøvet at finde en fredelig løsning, men da det ikke lykkedes, handlede man.

LÆS OGSÅ: En ny verdensorden på Uafhængighedspladsen

Selvfølgelig kan man finde nogle ligheder i forhold til slutresultatet, men processen var en helt anden, og Nato brugte meget energi på at beskytte det serbiske mindretal, hvad Rusland ikke gør. Så at bruge Kosovo som argument i det her tilfælde er at drive det alt for langt. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi i Vesten altid handler etisk og ud fra idealer, siger Peter Viggo Jakobsen og nævner Tunesien som et eksempel på et dobbeltmoralsk Vesten. Her sagde vestlige regeringer nemlig ikke noget, da en islamistisk, men demokratisk valgsejr blev annulleret ved et militærkup. Nu er det derimod Vestens tomme retorik, man bør sætte fokus på:

I virkeligheden er det uetiske og dobbeltmoralske i det her tilfælde, at Vesten giver ukrainerne et falsk håb. For når det kommer til stykket, er vi ikke villige til at risikere noget som helst for Ukraine, som ikke er en del af Nato, og vi ønsker ikke at gøre russerne bange.

Netop forskellen mellem Vestens ord og handlinger er det etisk essentielle i dette, mener også professor Uffe Østergaard fra Handelsskolen i København, CBS.

Vesten er stærkt i tvivl, og derfor taler man højt, mens man krydser fingre bag ryggen. Vi mener det jo ikke så meget, at vi er villige til at handle på det. Alle er jo hundeangste for, at Rusland begynder at nationalisere, for det har også konsekvenser for dansk økonomi.

Men når nu Vesten siger ét og gør noget andet, og der er historiske eksempler på, at Vesten tidligere har lukket øjnene for handlinger Libyen og Egypten er gennem tiden nævnt som eksempler der strider mod menneskerettigheder og folkeret, kan vi så overhovedet kalde os demokrater?

Ja, mener Uffe Østergaard, for man kan ikke komme uden om, at formalia ikke har været i orden i forbindelse med folkeafstemningen på Krim. Men det viser også, siger han, at demokrati er en bred betegnelse.

Der er meget dobbelthed i det her, og det er på tide med en mere håndfast, politisk realisme. Det er fint med spillereglerne, og vi skal appellere til, at de bliver overholdt, men samtidig er vi i en realistisk situation, hvor stater har interesser. Derfor er det klogt og ansvarligt og til en vis grad etisk at se på, hvordan ens politik bliver opfattet. Den er ikke bare, hvad vi siger, den er. Den skal være realistisk og ikke fyldt med tomme ord, siger han og mener, der har været en enorm naivitet fra EU og Vestens side, når man så hurtigt har konstateret, at den kolde krig var slut. Man har så at sige valgt at glemme historien hurtigt.

Vesten har ment, at nu er der fred og ingen fare, og russerne må bare rette ind. Men det er at indrette sig for kortsigtet og lukke øjnene for realiteterne. Og hvorfor er det, man ikke kan flytte grænser? Som historiker vil jeg sige, at man ikke kan flytte grænser, indtil man gør det. Og det kommer EU til at se i øjnene. Den har jo selv to folkeafstemninger om løsrivelse foran sig Skotland og Catalonien hvor man forhåbentlig kan flytte grænser uden at føre krig. I international politik har det ellers lydt, at man kun kan flytte grænser under en krig. Nu skal EU vise, at den kan gøre det anderledes.

Og Vesten har ikke nogen god sag, når den angriber det, der er sket på Krim, ud fra et folkeretligt synspunkt. Det siger professori systematisk teologi ved Aarhus Universitet Svend Andersen, der mener, det er relevant at tale om dobbeltmoral fra Vestens side. For det, der var udgangspunktet for situationen på Krim afsættelsen af Ukraines præsident fulgte jo heller ikke de juridiske, retlige spilleregler.

Det viser, at situationen på Krim mere handler om magtpolitik end om etik og moral. Så når Vesten går ud og siger, at afstemningen strider imod folkeretten, så er det en del af en politisk magtkamp. Etisk set er det sørgeligt, netop fordi respekten for de internationale principper og retningslinjer bliver brudt på begge sider.

Men hvorfor bruger Vesten så denne retorik, når man i virkeligheden står svagt ved at gøre det?

Hvornår griber folk til moralske bebrejdelser? Det gør de, når de er afmægtige. Vesten er jo ikke parat til at bruge de samme midlersom Vladimir Putin. Men så kan man i hvert fald fremstille modstanderen som uetisk og udemokratisk ogpå den vis forsøge at stå stærkere. Men at bruge folkeretten er et virkeligdårligt argument, hvis ikke man selv følger de retlige spilleregler og er fuld-stændig konsistent i det. Hvilket Vesten jo tydeligvis ikke er.