Kan man være statsborger i to lande på én gang?

Det skal ikke være tilladt at få dobbelt statsborgerskab, for man kan ikke dele sin nationale identitet mellem to lande, mener Dansk Folkeparti. Men statsborgerskab og national identitet hænger ikke nødvendigvis sammen

Efter at Venstre i sidste uge meldte ud, at partiet nu modsat tidligere er parat til at stemme for dobbelt statsborgerskab, er der bredt flertal i Folketinget til det lovforslag, som regeringen fremsætter til efteråret.

Dermed kan Danmark slutte sig til det flertal af EU-lande på 20 ud af 27, der tillader dobbelt statsborgerskab til stor fortrydelse for Dansk Folkeparti.

Partiet mener, at statsborgerskab er så stor en del af ens identitet, at man ikke kan være statsborger i to forskellige lande.

Man kan ikke dele sin loyalitet, sin nationalitet, sin identitet ud over flere lande. Når man er statsborger, er man statsborger med de rettigheder og pligter, der følger med. Og det virker ejendommeligt, at man kan dele det ud på flere lande, sagde Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, i weekenden til Danmarks Radio.

Ifølge Uffe Østergaard, professor og historiker ved CBS Handelshøjskolen i København og specialist i europæisk identitetshistorie, er det imidlertid en misvisende udlægning af spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab, idet statsborgerskab og national identitet er to forskellige ting.

Humlen er, at statsborgerskab ikke er identisk med national identitet. Det har vi bare besluttet os for her i Danmark, at det skal være. Og i Danmark gør vi det til en meget stor identifikationsfaktor, fordi vi både kobler det sammen med kultur, samfund og sprog. Og i nogle tilfælde også med religion, siger han.

Statsborgerskab er ifølge Uffe Østergaard et spørgsmål om rettigheder og pligter, som Pia Kjærsgaard også omtaler. Blandt andet kan man stille op til valg og stemme, ligesom mænd kan aftjene værnepligt.

LÆS OGSÅ: Blå blok: Lars Løkke laver politiske kovendinger

Statsborgerskab med rettigheder og pligter er ikke det samme som denne store pakke af følelsesmæssig identifikation, som Pia Kjærsgaard omtaler. Men som mange andre danskere også tænker på, når spørgsmålet om statsborgerskab kommer på tale.

Ikke mindst blandt Dansk Folkepartis vælgere er opfattelsen af en sammenhæng mellem statsborgerskab og national identitet udbredt, fremhæver Uffe Østergaard.

Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har taget godt imod Venstres kursændring. Det indgår i regeringsgrundlaget, at Danmark skal tillade dobbelt statsborgerskab.

Regeringen vil fremlægge et konkret lovforslag i efteråret.

Ifølge Rasmus Glenthøj, post.doc. ved Syddansk Universitet og forsker i dansk historie og national identitet, baserer debatten om dobbelt statsborgerskab sig på to forskellige opfattelser af national identitet: oplysningstidens og romantikkens. I det ene hjørne står oplysningstidens og Den Franske Revolutions statsborgerlige opfattelse af national identitet, typisk repræsenteret ved De Radikale. I det andet hjørne står romantikkens kulturelle opfattelse af national identitet, typisk repræsenteret ved Dansk Folkeparti.

For Dansk Folkeparti handler det om, at det at være dansk indebærer et kulturelt, historisk og emotionelt tilhørsforhold til Danmark. Det frygter partiet bliver undergravet med et dobbelt statsborgerskab, siger Rasmus Glenthøj.

Omvendt er det i høj grad også et emotionelt spørgsmål for udlandsdanskere, der gerne vil deltage i demokratiet i det land, hvor de bor, men som har svært ved at give slip på det land, hvor de er født, mener Rasmus Glenthøj.

Den erfaring deler Naser Khader, tidligere folketingspolitiker og nuværende forsker ved Hudson Institute i Washington, USA. Han har tidligere haft syrisk og jordansk-palæstinensisk statsborgerskab, men har siden fået dansk statsborgerskab og bor i dag det meste af tiden i USA.

I en globaliseringstid kan der godt være plads til mere end én identitet. Det handler om at være både-og ikke enten-eller, som Dansk Folkeparti fremlægger det. Jeg er både araber og dansker samtidig. Og hvorfor skulle man ikke kunne være det? Jeg forstår ikke den gammeldags holdning, Danks Folkeparti har til det, siger Naser Khader.

Det er kun 8 ud af 46 europæiske lande, der i øjeblikket forbyder dobbelt statsborgerskab. Og der er ikke historisk set noget, der taler for, at en national identitet ikke kan knytte sig til mere end ét land, mener Rasmus Glenthøj.

Tidligere kunne man sagtens have to fædrelande. Også i den danske stat. Set i et større perspektiv var der før 1864 tyskere, der forstod sig selv som danske statsborgere, selvom de havde tysk som modersmål. Der var nordmændene før 1814, som talte om Norge som deres naturlige fædreland, men som anså den danske stat for deres statsborgerlige fædreland. Så de havde et dobbelt fædrelandsbegreb, siger han.