Handicappede fratages stemmeret

Pave Benedikt XVI har i 2005 haft et rigtig godt regnskabsår Foto: colourbox.com

MED AFSTEMNING Hundredvis af danskere mister deres stemmeret, fordi de kommer under en værges tilsyn. Det rammer ikke mindst handicappede og psykisk syge. Loven om værgemål er på flere punkter konventionsstridig og forældet, konkluderer ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder

Fejlslagne investeringer, en gæld på 70.000 kroner og en psykiatrisk diagnose. Det var årsagerne til, at Lasse Jensen for 15 år siden kom under værgemålslovens strammeste paragraf § 6.

Det betyder, at den 58-årige mand ikke længere bestemmer over sine penge og ikke må skrive under på retligt bindende dokumenter.

LÆS OGSÅ: Debat: Ludomaner og købemanikere fratages stemmeret i strid med menneskerettighederne

Men samtidig har han mistet sin ret til at stemme. Og særligt det plager ham:

Jeg fatter ikke hvorfor. Og jeg har aldrig kunnet få en god forklaring det er bare noget, der automatisk sker, når man kommer ind under den paragraf. Men det gør mig da bitter, siger Lasse Jensen, der godt er klar over, at han skal have hjælp og støtte til at administrere sin økonomi. For 35 år siden fik han diagnosen skizofreni. Det har dog aldrig afholdt ham fra at sætte sit kryds ved samtlige valg altså indtil han kom under værgeloven i 1997:

Jeg er ikke sofavælger. Jeg har altid interesseret mig for politik. Jeg mener, det er en borgerret at stemme ja, faktisk ikke kun en ret, men også en pligt, siger Lasse Jensen.

Og han er langtfra den eneste: Alene i 2011 blev knap 200 danskere sat under værgemålsloven størstedelen af dem handicappede og psykisk syge. Men loven er i strid med både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FNs Handicapkonvention begge konventioner, som Danmark har forpligtet sig til at efterleve.

Det konkluderer Institut for Menneskerettigheder, som har undersøgt brugen af værgemål i Danmark og i en ny rapport anbefaler en lang række ændringer af loven. Lisbeth Garly Andersen, projektleder ved Institut for Menneskerettigheder, er en af forfatterne til rapporten:

Det er en fundamental rettighed at kunne stemme og deltage demokratisk i sit eget samfund. Det skal alle have ret til inklusive mennesker med et handicap eller borgere, som af andre årsager er sat under økonomisk administration. Hvis du for eksempel har en købemani hvad har det så at gøre med, om du kan stemme eller ej, spørger Lisbeth Garly Andersen.

|Værgemål er en støtteforanstaltning, hvor en værge indsættes for at hjælpe og beskytte en borger. De fleste personer over 18 år, der får tildelt en værge, har et handicap. Udover tab af stemmeret kritiserer rapporten også, at værgemålene ikke regelmæssigt tages op til revision, og at nogle værger har en for overfladisk kontakt til den person, han eller hun er værge for.

Siden loven blev indført i 1997, har der ydermere været en meget stor stigning i antallet af værgemål. I 1997 iværksatte man 48 værgemål, mens der i 2011 blev iværksat 194 værgemål. Altså en firedobling. Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, mener, at loven bør laves om:

Loven er relativt ny, men den er gammeldags og ude af trit med virkeligheden og folks grundlæggende rettigheder. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man reelt og i praksis kan blive frataget sin stemmeret, blot fordi man har nedsat forståelse eller en knap så høj IQ. Eller hvis man bare er dårlig til at håndtere sine penge. Værgemålsloven skal beskytte borgerne, men der er da ikke nogen, der skal beskyttes fra at kunne stemme.

Men hvilken glæde har man af sin stemmeret, hvis man for eksempel er udviklingshæmmet?

Man skal have retten til som alle andre at have indflydelse på, hvem der bestemmer over en. Det er noget af det mest grundlæggende i et demokrati, siger Stig Langvad.

Justitsminister Morten Bødskov (S) har ikke ønsket at kommentere rapporten, men retsordfører for SF, Meta Fuglsang, siger:

Det er et meget alvorligt indgreb at fratage et menneske sine demokratiske rettigheder. Det, at man ikke kan styre sin økonomi, hænger jo ikke naturligt sammen med, at man ikke kan tage stilling politisk. Og hvis loven er i strid med internationale konventioner, er vi nødt til at kigge på det. Konventioner er noget, vi tager alvorligt at leve op til, siger Meta Fuglsang.

Debat side 11

©RICHARD COTTENIER/MAXPPP ; ELECTIONS HANDICAPE. Foto: .