Folkestyret som taber

Politik- og politikerlede følger i kølvandet på skandalerne

Selvom Venstre i meningsmålingerne er gået tilbage, efter at sagen om Lars Løkke Rasmussens (V) rejsebilag tog fart, så er det på sigt svært at se, at sagen har bidraget til andet end blot at lægge endnu en alen til den voksende politik- og politikerlede, som mange almindelige mennesker i forvejen føler. Ingen vinder ved en sådan sag, derimod er der en klar taber, nemlig demokratiet og det politiske system, og det er trist, at vi efterhånden er nået dertil, at politik er mest interessant, når en eller anden politiker rent ud sagt har kvajet sig.

LÆS OGSÅ: Løkke-sagen er formentlig en politisk parentes

Fra historiebøgerne husker de fleste af os Alberti-sagen fra 1908. Den havde et omfang, der heldigvis var større end nogen af vor tids skandaler. Men efterhånden som pressen er gået tættere på, er der kommet flere af de moralske skandalesager, hvor politikere handler for egen vindings skyld eller på en måde, de fleste finder anstødelig. Listen over sager, hvor politikere har handlet i modstrid med den gængse opfattelse af god moral og anstændighed, er således lang. Blandt de tidligere kan nævnes Ritt-sagen med det dyre hotelophold i Paris, Brixtofte-sagen, finansminister Thor Pedersen (V), der måtte tilbagebetale EU-midler, miljøminister Hans Christian Schmidt (V), der blev kritiseret for at favorisere venner og kolleger, tidligere justitsminister Pia Gjellerup (S), der måtte træde tilbage, fordi der var rod i regnskabet i en kursusejendom, hvor hun var bestyrelsesformand, og tidligere justitsminister, nuværende overborgmester Frank Jensen (S), der blev kritiseret for at bruge sin ministertitel til at fremme sin broders skilsmissesag.

Der er så mange af den slags sager, at det er umuligt at nævne dem alle. Senest gik bølgerne højt i sommeren 2010, hvor de konservatives daværende leder, Lene Espersen, måtte undskylde offentligt, at hun havde valgt ferie med familien i stedet for et arktisk topmøde, og socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, måtte afbryde sin ferie for at tage til genmæle i skattesagen mod sin mand. Den aktuelle sag om Lars Løkke Rasmussen adskiller sig ikke væsentligt fra de tidligere. Lars Løkke har ikke gjort noget ulovligt, det gjorde Lene Espersen heller ikke, da hun blev væk fra det arktiske topmøde, ej heller havde Helle Thorning og hendes mand overtrådt nogen skattelov. Men fælles for de tre er, at de alle er toppolitikere, og af vores politiske ledere forventer og forlanger vi personlig integritet og en dadelfri optræden.Sådan er det bare, og om det er rimeligt eller ej, er for så vidt sagen uvedkommende. Det kan derfor undre, at disse sager bliver ved med at dukke op med jævne mellemrum. Og især undrer det, når sådanne sager i flertal knyttes til samme politiker. Hvis sagen om Løkkes rejsebilag kan føre noget positivt med sig, kunne det være, at politikere i magtpostitioner begynder at tænke sig om og agerede i forhold til det ansvar, vælgerne forventer af dem. Det ville alle være tjent med. Ikke mindst folkestyret og demokratiet.