Filosof: Politikere bør ikke fritstilles i etiske spørgsmål

Den hollandske abortgruppe »Women on Waves«' flydende klinik forlod havnen i Den Helder i forgårs med kurs mod Portugal. (Foto: Scanpix) Foto: Henning Bagger

MED AFSTEMNING Når politikere kan stemme efter egen overbevisning i stedet for partipolitisk i etiske spørgsmål, ved vælgerne ikke, hvad de vælger. Filosof Thomas Søbrik Petersens lancerer her tre argumenter imod politikeres mulighed for at stemme efter egen etisk overbevisning

Vil en venstrepolitiker stemme ja eller nej til finansloven? Politikeren skal stemme ja.

Vil en venstrepolitiker stemme ja eller nej til aktiv dødshjælp? Det spørgsmål kan til gengæld ikke besvares, for det kommer an på politikeren.

ETIKPANELET:Kære kommende regering...

I etiske spørgsmål kan politikere som regel stemme, hvad de vil, i stedet for hvad partiet vil.

Selvom Folketingets partier ofte har en holdning til etiske dilemmaer som for eksempel aktiv dødshjælp, kunstig befrugtning eller abort, så behøver partiets medlemmer ikke at stemme efter, hvad partiet officielt mener.

Det kaldes "at fritstille" politikerne. Det sker enten, når et parti ikke har lagt sig fast på en holdning, eller fordi man ikke mener, at etiske problemstillinger egner sig til traditionel partipolitik.

Tre argumenter imod fritstilling

Denne praksis er problematisk. Det mener i hvert fald Thomas Søbirk Petersen, lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet og medlem af Etikpanelet på etik.dk.

På sin nyoprettede eftertanke.dk-blog lancerer han i dag tre argumenter for, at partierne i Folketinget bør stræbe efter mere partidisciplin:

1) Fritstilling kan give signalforvirring for vælgerne. Hvis du som vælger er meget optaget af etiske spørgsmål, ved du ikke, hvad du får, hvis du stemmer på et parti, der fritstiller sine medlemmer i visse sager.

2) Fritstilling kan gøre det uoverskueligt at forhandle mellem partierne, fordi man ikke kan være sikker på, hvad medlemmer vil stemme.

3) Svar på etiske spørgsmål har en tendens til ikke at blive underbygget med argumenter, da holdningen bag fritstilling netop ofte er, at etik er "en personlig sag", og at etik blot handler om at ventilere personlige synspunkter. Denne tendens er farlig, da et folketingsmedlem således ikke behøver at argumentere for sin holdning.

Hvad er egentlig etik?

"Endelig", fortsætter Thomas Søbirk Petersen i bloggen, "vil jeg gøre opmærksom på, at distinktionen mellem såkaldte etiske og politiske spørgsmål er vilkårlig."

"Hvorfor er bioetiske spørgsmål blot etiske spørgsmål og ikke også politiske spørgsmål vedrørende regulering af for eksempel kunstig befrugtning og organdonation? Og hvad med spørgsmålet om hvorvidt vi bør (eller burde) gå i krig i Irak, Afghanistan og Libyen - er det et etisk eller politisk spørgsmål?"

"Både etiske og såkaldte politiske spørgsmål (som for eksempel traditionel fordelingspolitik og herunder skattepolitik) handler jo om, hvordan man mener, at verden bør være indrettet. Hertil kan man sige, at det er praktisk umuligt, at alle partimedlemmer bliver enige om alle etiske og politiske spørgsmål. Det er nok sandt men pengene vil være givet godt ud, hvis man prøver at skabe en partidisciplin på områder, der optager mange menneskers liv."

Følg Thomas Søbirk Petersens blog her.

Thomas Søbirk Petersen er medlem af Etikpanelet på etik.dk. Derfor har du mulighed for at stille direkte spørgsmål til ham. Skriv til: spoerg@etik.dk

_____________________________________________
P.S. Hvad partierne mener om aktiv dødshjælp, kan man indtil videre ikke få svar på. Men etik.dk har spurgt ordførerne, hvad de, personligt, mener. Læs deres svar her.