Er det umoralsk, når politikere løber fra indgåede aftaler på valgaftenen?

Foto: Liselotte Sabroe, Jacob Nielsen, Torben

MED AFSTEMNING: I kølvandet på kommunalvalget følger konstitueringerne af byrådene. Vanen tro tales der i flere kommuner om kup og rævekager. Flere eksperter peger dog på, at kommunalpolitikerne langt hen ad vejen er hæderlige folk

Et kup. Sådan kalder Erik Lund (K), Allerøds snart forhenværende borgmester, det, han blev udsat for tirsdag aften i denne uge, på dagen for kommunalvalg 2013.

Inden valget havde han lavet en aftale med Venstres borgmesterkandidat, John Køhler, om, at det borgerlige parti, der fik flest stemmer, også ville få lov at sidde på borgmestertaburetten. Så da det på valgaftenen blev tydeligt, at Det Konservative Folkeparti ville ende med at få flest stemmer, så det ud til, at Erik Lund havde sikret sig borgmesterposten. Men sådan kom det imidlertid ikke til at gå. For i stedet for at holde sig til den fælles aftale var John Køhler hurtig til at konstituere sig med partierne til venstre for midten herunder Enhedslisten uden om Erik Lund, så Venstre-politikeren i stedet selv kan smykke sig med borgmestertitlen fra 1. januar.

LÆS OGSÅ: Analyse: Politiske bobler har det med at revne

Hændelsen i Allerød er langtfra den første af sin slags i dansk kommunalpolitik, og da byrådene i kommunerne ifølge loven først skal have konstitueret sig endeligt den 15. december, kan det heller ikke udelukkes, at vi i den kommende tid vil se lignende sager. Ved sidste kommunalvalg i 2009 var der specielt mange kup under konstitueringerne hele 12 af slagsen, viser en optælling, som DR har lavet.

Rævekager kaldes det også, når politikere indbyrdes laver aftaler i det skjulte, hvor de går bag om ryggen på andre politikere for egen vindings skyld. Nogle hævder, at for at der skal være tale om en rigtig rævekage, skal det involvere en person, der smutter fra sit eget parti, fordi vedkommende derved kan få en personlig fordel ud af det.

En sådan rævekage var der blandt andet tale om i Kerteminde Kommune i 2009, hvor socialdemokraten Sonja Rasmussen en uge efter valget blev tilbudt borgmesterposten, hvis hun konstituerede sig med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Borgerlisten. Tilbuddet sagde hun ja til, og hun meldte sig ud af Socialdemokratiet og blev løsgænger.

I år havde Sonja Rasmussen så et personligt rigtig godt valg, og Borgerlisten, som hun stillede op for, gik frem fra tre til seks mandater. Alligevel har hun måttet vinke farvel til borgmesterposten, idet alle de andre partier konstituerede sig uden om hende og Borgerlisten.

Det er historier som ovenstående, der gør det relevant at spørge om, hvorvidt det i etisk og moralsk henseende er et problem, når folkevalgte lokalpolitikere løber fra aftaler, kupper hinanden og bager rævekager i de hektiske timer og dage efter valget.

Erling Tiedemann, tidligere amtsborgmester for Venstre i Vejle Amt og tidligere formand for Det Etiske Råd, medgiver, at de rigtige rævekager er problematiske, fordi det altid er uetisk at svigte den tillid, man er blevet givet i dette tilfælde af vælgerne. Derimod mener han, at medierne alt for ofte er med til at piske en unødvendig og usaglig stemning op.

For nogle medier handler det ofte om at kunne pege på de steder, hvor det er gået mest muligt galt. Der er stor interesse for at opprioritere den slags forløb. Men man bør huske på, at nogle af disse forløb faktisk er ganske naturlige, også selvom de måtte stride mod forventningerne. Men man er altså tilbøjelig til hurtigt at fremstille dem som rævekager, siger han.

Ifølge Erling Tiedemann kan mange faktorer spille ind, når det udefra ser ud, som om politikere løber fra løfter og aftaler givet og indgået inden valget. Man glemmer for eksempel at tage højde for, at blandt andet fintællingen kan flytte mandater, at nogle af dem, man regnede med at konstituere sig med, mod forventning slet ikke kommer ind, og at andre i stedet tager pladserne. Alt det betyder, at der let kan være tale om, at grundlaget for ellers indgåede aftaler er skredet.

Alt i alt mener den tidligere amtsborgmester ikke, at borgerne har nogen nævneværdig grund til at være nervøse for politikernes troværdighed.

Der er slet ikke så mange rævekager, som man tror. De kommunalpolitikere, der er kloge, hører vi også gå rundt og sige, at de intet vil sige, før de endelige tal er kommet. For gør de det, risikerer de bare at blive hængt ud for at have bagt rævekager, siger han.

Det er dog ikke alle, der mener, at politikerne overvejende handler i demokratiets og vælgernes interesse, når de er med til at kuppe deres politiske kolleger eller løber fra aftaler.

Verner Christian Petersen, dr.phil. og tilknyttet Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet, har af og til på fornemmelsen, at nogle politikere under en konstituering handler mere ud fra egen interesse end til det fælles bedste.

Det væsentligste er at se på motivet til handlingen. Politikere er bundet af deres overbevisninger, og dem må de helst ikke skifte ud undervejs, hvis de vil fremstå som troværdige. Jeg har desværre en mistanke om, at vi generelt i samfundet og således også i politik har en tendens til, at alt skal handle om mig, mig, mig, og at jeg er vigtigst. Den eneste, man er tro imod, er sig selv men det bliver en karikatur, fordi man netop ikke længere er tro mod almindelig moral og troværdighed, siger han og påpeger, at meningen med at holde valg destrueres, hvis man ikke er tro mod sine vælgere.

Der kan dog være enkelte situationer, hvor det kan være legalt at bage en såkaldt ægte rævekage altså et partispring mener Verner Christian Petersen. Men det er kun i tilfælde, hvor der er tale om en alvorlig splittelse i et parti, og hvor man forlader det måske for at starte et nyt, sådan som det var tilfældet med det daværende Ny Alliance.

Og partiskift er åbenlyst ikke noget sjældent syn i lokalpolitik i valgperioden fra 2009 til 2013 har der været i alt 174 partiskift, hvilket vil sige,at syv procent af alle kommunalpolitikere har skiftet fra det parti, de blev stemt ind for, og over til et andet. Det er en kedelig tendens og urimeligt over for vælgerne, synes Verner Christian Petersen.

Efter min mening burde det i langt de fleste tilfælde være en suppleant, der overtog pladsen. Det virker ofte, som om politikerne tænker, at alt det, de sagde, inden de blev valgt, er hamrende ligegyldigt, så længe de bare beholder magten, siger han og fortsætter:

Min vurdering er, at det ret sjældent er i den højere sags tjeneste, at folk laver rævekager. Og hvis politikerne handler, som det tjener dem selv bedst, hvorfor skal jeg eller andre vælgere så gøre noget, som tager hensyn til andre, spørger han.

Provst og præst Jørgen Pontoppidan fra Hvornum og Snæbum ved Hobro er netop blevet valgt ind i byrådet for partiet Venstre i Mariagerfjord Kommune. Det er ikke nyt for ham han har i mange år været involveret i lokalpolitik og var også i en årrække borgmester. Han medgiver, at tiden efter et kommunalvalg kan byde på det uventede.

Indtil den 15. december, hvor konstitueringen endeligt finder sted, kan ingen i princippet føle sig sikre. Da jeg selv var borgmester, var jeg også først tryg, da jeg sad i byrådssalen, og hænderne var oppe, fortæller han.

Den nyvalgte Venstre-mand erkender, at personlige ambitioner spiller en rolle, når man vælger at stille op til et kommunalvalg, og at man selvfølgelig helst vil sidde der, hvor man har mest indflydelse. Men det er op til den enkeltes egen moral, hvor langt man vil gå i kampen for magten.

Det er ikke flinkeskolen, når du skal konstituere dig, men man kan nok ikke lovgive omkring det, sådan er det bare. Men hvis for eksempel en Venstre-mand peger på en rød borgmester ud fra den begrundelse, at han så selv kan få en udsøgt post, er det da rent ud sagt utilbørligt. Han snyder jo den, der har sat krydset ved ham, og måske kunne man godt lave nogle regler for at undgå de situationer, siger Pontoppidan.

Men ellers er kommunal-politikere ofte bedre end deres rygte tit kan man, når man læser i aviserne, ellers få det indtryk, at de alle sammen er nogle værre røvere, mener Jørgen Pontoppidan. Han vil dog godt være ved, at man som politiker hele tiden balancerer på en knivsæg.

Jeg kender da godt til konflikten, hvor man sidder og inderst inde har lyst til at gøre noget, man godt ved, man ikke kan, fordi det ikke ville være i orden over for vælgerne. Men jeg tror ikke på, at det kan betale sig at satse på de kortsigtede succeser, siger Jørgen Pontoppidan.

Om kommunalpolitikerne skal have succes eller ej, er vælgerne med til at bestemme, og når vi har valg hvert fjerde år, er det netop for, at der kan følges op på det, som politikerne har rendt og lavet i valgperioden. Det påpeger chefredaktør på Fyns Amts Avis og politisk kommentator Troels Mylenberg, der også maner til besindelse, fordi vi indimellem er lige hurtige nok til at pege fingre og råbe rævekage og aftalebrud.

Jeg oplever, at der naturligvis under konstitueringer er nogle kampe, og at der bliver lagt arm. Indimellem er hensynet måske også mere til den enkelte, men grundlæggende er det min opfattelse, at det, der foregår, er redeligt og hæderligt, siger han og opfordrer i øvrigt til lidt mindre snæversyn:

Jeg tror, at tilgangen til politik bliver lidt for fladpandet, hvis vi tror, at det hele handler om personlig succes. Der er hundredvis, der stiller sig til rådighed for demokratiet til en latterlig lav timeløn. Man skal være særligt indrettet i sit arbejdsliv, hvis man kan blive rig på det. Som vælgere bør vi være mere indstillede på at se på resultater i stedet for processer. Det ville sikkert blive mindre dramatisk, men til gengæld ville vi nok se bedre politik.