Dilemma: Skal politikere fortsat bestemme deres egen løn?

Fagbevægelse og økonom ryster på hovedet over politikernes timing med ny lov, der kan give de folkevalgte højere lønninger. Politikerne er i gang med at underminere det demokratiske princip, lyder det fra professor. Men kritikken er tegn på stor uvidenhed, mener folketingets formand

Både forundring og forargelse er fulgt i kølvandet på en ny lov om Folketingets egne lønninger, som politikerne vedtog i sidste uge.

Loven kan betyde, at Folketingets medlemmer får en større lønstigning i en tid, der ellers er præget af økonomisk krise og løntilbageholdenhed.

Politikernes beslutning vækker især forargelse, når man ser på, hvilke budskaber politikerne selv har sendt til parterne på arbejdsmarked. Fagforbundet FOA kalder det ligefrem "voldsomt provokerende", at politikerne gør det præcis modsatte af, hvad de beder andre om at gøre. Den markante offentlige kritik har rejst spørgsmålet, om det er en rimelig ordning, at politikernes lønforhold skal bestemmes af dem selv.

LÆS OGSÅ: V forsvarer enegang om gyldent håndtryk

Arbejdsmarkedsøkonom fra tænketanken Kraka, Andreas Højbjerre, mener, at politikernes nye lov er udtryk for dårlig timing:

"Både i regeringens 2020-plan og i oplægget til de seneste trepartsforhandlinger var det en vigtig pointe, at konkurrenceevnen skulle forbedres blandt andet ved at holde igen med lønstigningerne. Derfor virker det skævt, at politikerne så kort efter vælger at belønne sig selv med højere lønstigninger," siger han.
|
Ifølge Altinget.dk er politikernes grundløn og særlige tillæg på 659.000 kroner om året hidtil blevet reguleret efter lønstigninger for en tjenestemand. Med den nye lov skal lønningerne reguleres efter samme lønramme, som gælder for chefer i ministerier og styrelser. Det betyder, at politikerne nu kommer til at følge de ofte høje lønstigninger, som cheferne i de statslige styrelser får.

Samtidig forringer den nye lov folketingsmedlemmerne gunstige pensionsvilkår og reglerne for eftervederlag.

LÆS OGSÅ: Sådan forringes Borgens pensionsvilkår

Ingen ved endnu præcis, hvor store politikernes lønændringer bliver. Men beregninger, som fagforbundet DJØF har foretaget for Avisen.dk, viser, at hvis lønreguleringen var blevet vedtaget for 10 år siden, ville politikerne i dag få 33.165 kroner mere i årsløn, end de gør nu.

At politikerne vælger at give sig selv udsigt til bedre lønstigninger er demokratisk set noget rod, lyder det fra professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, John Andersen.

"Det er en uheldig udvikling, hvis politikerne bliver til en ophøjet klasse i samfundet med særlige privilegier. I længden vil det underminere tilliden til demokratiet, hvis politikerne får for store personlige gevinster for deres demokratiske arbejde," siger John Andersen.

Han forklarer, at der grundlæggende er to modsatrettede principper i spil i debatten om politikeres lønninger. I den ene ende står konkurrence-princippet, der siger, at folk primært drives af økonomisk motivation. For at tiltrække de bedste talenter til politikerstillingerne, er det derfor i orden at sammenholde politikernes løn med høje stillinger i det private erhvervsliv.

Over for det synspunkt står det demokratiske princip, der siger, at man er demokratisk valgt politiker på grund af sine ideer, overbevisning og evner. Og ikke på grund af den økonomiske gevinst.

"Med den nuværende lønstigning tager politikerne et skridt væk fra det demokratiske princip," siger John Andersen.

LÆS OGSÅ: Thorning giver sine ministre lavere løn

Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) giver ikke meget for kritikken af den nye lov.

"Det bunder i dyb uvidenhed, hvis man påstår, at vi har givet os selv en stor lønforhøjelse," siger Mogens Lykketoft.

Han mener, at blot fordi politikerne nu er trådt ind i en ny lønramme, som er steget markant de seneste 10 år, er der ingen, der kan vide, om det også vil fortsætte sådan fremover.

"Man kan akkurat lige så godt argumentere omvendt og sige, at når der de senere år har været en relativ lønforbedring, sker det nok ikke igen de næste år. Det er fuldstændig en gættediskussion," siger Mogens Lykketoft.

Politikernes beslutning om at skifte lønramme handler ifølge Folketingets formand om, at det skal blive lettere for dem at følge den reelle lønudvikling. I stedet for at politikerne med jævne mellemrum skal tage stilling til, hvordan deres løn ligger i forhold til andre ledende stillinger, følger den nu udviklingen for en fast defineret gruppe chefer, som folketinget betegner det som relevant at sammenligne sig med.

Ikke desto mindre har der været gentagende kritik fra politikernes side over, at deres lønninger over de seneste år ikke er steget i et niveau, der svarer til andre tjenestemænd. Og ifølge Venstres gruppeforman Kristian Jensen er den nye lov også et forsøg på at få politikernes lønstigninger op på et højere niveau.

Netop fordi spørgsmål om lønninger på Borgen altid vækker stor offentlig diskussion, har Venstre foreslået, at der bliver nedsat en uafhængig lønkommission, der skal komme med forslag til, hvordan politikere skal aflønnes.

"Det er forkert, at vi fortsætter med at fastsætte vores egen løn. Vi bliver hele tiden beskyldt for at have sat lønnen for højt, eller at vores ordningerne er for lukrative. Hele den debat tror vi ikke bliver løst, så længe vi fastsætter vores egen løn," siger Kristian Jensen.

Venstres forslag blev dog stemt ned af syv ud af Folketingets otte partier.

Mogens Lykketoft mener ikke, at en lønkommission ville gøre en forskel. I sidste ende er det alligevel politikerne, der skal udstikke retningslinjerne for, hvad sådan en kommission skal lave.

"Uanset hvad, kan vi ikke løbe fra ansvaret for at skulle bestemme, hvad vi selv får i løn," siger han.