Den lange vejrudsigt er iskold for udenlandske hjemløse

Herberger med driftsoverenskomst med kommunen må ikke lukke hjemløse udlændinge ind. Foto: Søren Staal.

Regeringen lukker til januar hovedstadens eneste overnatningsmulighed for udenlandske hjemløse. Minister: Herberger løser ikke de hjemløses problemer

De flere hundrede hjemløse med udenlandsk baggrund, der anslås at befinde sig i København, går en hård vinter i møde. Hovedstadens eneste permanente overnatningstilbud, hvor udlændingene har lov at overnatte uden at identificere sig, mister fra den 1. januar sin bevilling.

LÆS OGSÅ: Skal man altid give udenlandske hjemløse en seng at sove i?

Kirkens Korshær har siden 1995 drevet Natcaféen på Nørrebro i København for penge fra hjemløsepuljen og satspuljen. Men ved den seneste ansøgning af satspuljemidler har Natcaféen uden nærmere begrundelse fået afslag på en bevilling på 3,7 millioner kroner. Afslaget betyder ifølge korshærschef Helle Christiansen, at herberget må lukke, hvis ikke der findes alternative midler. Det har store konsekvenser for nogle af samfundets mest udsatte.

Fattigdomsbilledet i Danmark har ændret sig voldsomt efter EUs østudvidelse, og vi oplever flere hundrede hjemløse uden dansk sygesikringskort, der vandrer forhutlede rundt i gaderne. Som det er nu, er Natcaféen hovedstadens eneste tilbud, som tager alle ind. Vi er derfor utroligt bekymrede på brugernes vegne, siger Helle Christiansen.

Det samme er gadeplansmedarbejder i organisationen Projekt Udenfor, Bo Heide-Jochimsen.

Gennem sit opsøgende arbejde har han direkte kontakt til flere end 200 hjemløse med udenlandsk baggrund i København, men anslår, at det faktiske tal er en del højere. Og at den eneste overnatningsmulighed for udenlandske hjemløse lukker betyder ikke, som nogle hævder, at færre socialt udsatte fra andre lande vil søge mod Danmark, mener Bo Heide-Jochimsen.

Jo dårligere vi behandler de udenlandske hjemløse, jo større er risikoen for, at de bliver hængende, fordi deres deroute går hurtigere, og de dermed ikke kan lægge langsigtede planer og ikke har overskud til andet end lige at overleve. I Natcaféen kan de komme ind at sove, når det er koldt, de er syge eller har brug for en pause fra deres vanvittigt stressende og benhårde liv på gaden. En lukning er en klar svækkelse af deres overlevelsesstrategi, understreger Bo Heide-Jochimsen.

Når Natcafeen, der hver nat har 25-40 overnattende, er det eneste herberg i København, der lovligt kan give udenlandske hjemløse en overnatningsplads, skyldes det, at herberger med driftsoverenskomst med kommunen ikke må lukke hjemløse udlændinge ind. Af samme grund kan Københavns Kommune ikke påtage sig driften af natherberget.

Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen kalder lukningen meget uheldig og mener, Danmark under EU-formandskabet har gjort for lidt for at løse problematikken på EU-niveau.

Det er utrolig skidt, hvis vi ikke har noget mere solidt at tilbyde, når kulden sætter ind. Samtidig er det tydeligt, at der er brug for at gøre noget ved problemet i EU-sammenhæng, og det kunne man passende have brugt det danske EU-formandskab til at sætte fokus på. Det er en oplagt mulighed, man helt har forspildt, siger Jann Sjursen.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) mødtes tidligere på året med blandt andet Kirkens Korshær for at drøfte mere langsigtede løsninger for, hvordan man kan løse problematikken med de udenlandske hjemløse.

Vi vurderede, at Natcafeen havde en realistisk mulighed for at finde anden støtte, men vi kan nu konstatere, at det ikke er lykkedes, og vi må i satspuljekredsen se på, om der eventuelt kan findes andre muligheder, skriver Karen Hækkerup i en e-mail til Kristeligt Dagblad.

Hun mener som Jann Sjursen, at løsningen med udenlandske hjemløse skal findes på EU-niveau og påpeger, at Danmark under EU-formandskabet blandt andet har arrangeret en international konference om hjemløshed.

Løsningen for de udenlandske hjemløse er ikke at blive i Danmark og hutle sig igennem fra dag til dag og overnatte på herberg. Den langsigtede løsning skal findes på EU-niveau, for eksempel ved at sikre vækst og social balance i EU-landene. På det korte sigt har vi i de seneste år hvert år afsat penge til nødovernatningspladser, så ingen er tvunget til at sove på gaden, siger Karen Hækkerup.