Skal udenlandske hjemløse sendes hjem?

"Bæredygtig hjemsendelse" er en del af et nyt initiativ, der skal forbedre vilkårene for udenlandske hjemløse. Man kan man overhovedet sende hjemløse mennesker hjem? Kristeligt Dagblad har spurgt tre parter, hvad de mener

I sidste uge vedtog Københavns Kommune en offentlig plan for hjemløse udlændinge. Planen, der er den første af sin slags herhjemme, skal gøre det lettere at være arbejdssøgende afrikaner fra Spanien, pantsamler fra Polen eller husvild rumæner. 

Det er første gang, at det offentlige støtter en samlet indsats for de udenlandske hjemløse.

Planen, der kaldes for et "transitprogram", har to dele. 

På den ene side får private organisationer flere midler til at sørge for husly, mad, lægehjælp og rådgivning til migranterne.

På den anden side vil kommunen forbedre indsatsen for at sende hjemløse udlændinge tilbage til deres hjemland. Det kalder kommunen for "bæredygtig hjemsendelse".

"Det er vigtigt, at vi hjælper udlændingene til at se, at mulighederne for et arbejde og en fremtid måske ikke er så realistiske her," forklarer Jesper Christensen (S), der er socialborgmester i København.

Men er det etisk forsvarligt at sende de udenlandske hjemløse hjem til deres fødeland? Og løser det noget? 

Kristeligt Dagblad har spurgt en gadepræst, et medlem af Dansk Folkeparti, en jurist og Kirkens Korshær, hvad de mener.

"De skal hjem"

Finn Rudaizky, medlem af Dansk Folkeparti og i Socialudvalget i Københavns Kommune mener:

Dansk Folkepartis overordnede formål i den her problemstilling har hele tiden været, at de udenlandske hjemløse skal hjælpes hjem. Vi mener, at det er bedst socialt, kulturelt og sprogligt, at den udenlandske hjemløse er i sit eget land.

I den tid hvor forberedelse og forhandling med de udenlandske myndigheder foregår, har vi selvfølgelig fuld forståelse for, at ingen skal dø af sult eller af kulde. Vi er med i budgetforliget om transitrummet, men det er ikke Dansk Folkepartis opfindelse, og vi frygter faktisk, at transitløsningen bliver en permanent tilstand uden reel hjemsendelse.

Det er helt forkert, hvis vi for eksempel begynder at lære de her udlændinge dansk. Hvad skulle vi dog det for ? Det ville være en bjørnetjeneste.

Det er bedre at forberede den hjemløse mentalt og reelt på hjemsendelsen, så hjemkomsten bliver rimelig god. Som svage borgere tror de hjemløse, at de kan klare sig bedre her i Danmark, men det jo kun en mindre del af dem som reelt er arbejdssøgende.

Det er det samme, hvis der er problemer med børn i Danmark. Her løser vi problemet med udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. Og det bedste for den udenlandske hjemløse er helt sikkert, at blive hjulpet hjem.

"Ydmygelsen er stor for hjemsendte"

Peder Thyssen, gade- og sognepræst i Odense mener:

Migranterne har først og fremmest brug for et arbejde. De fleste er jo meget ressourcestærke. Hvis du kan tage den beslutning at forlade dit hjemland, så har du nogle ressourcer. Det kræver mod.

Men hjemsendelse er en god idé, når det bliver gjort ordentligt. Det er ikke en værdig tilværelse, hvis alternativet er, at de ender på gaden. I Hamborg ved jeg for eksempel, at en kirkelig organisation har en polsk medarbejder ansat, der kan tage kontakt til socialsystemet i deres hjemland.

Så en god hjemsendelse forudsætter medarbejdere, der kender migranternes kultur og sprog, så der sker en integration i tilbagetrækningen.

Men en god hjemrejse er ikke tvungen. Migranternes største problem, hvis de kommer tomhændede hjem, er ydmygelsen. Du drager jo bort for at blive en rig mand. Når du så kommer hjem som en fattig, er det en ydmygelse. Du tager ud som en eventyrer, men kommer hjem som en tigger. 

"Det er ikke ethvert menneske, der skal sendes hjem"

Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær mener:

Kirkens Korshær driver allerede rådgivningscenteret Kompasset ved hjælp af indsamlede midler. I samarbejde med Københavns Kommune håber vi nu at kunne gøre en mere helhedsorienteret indsats i forhold til de fattige tilrejsende. 

De fattige tilrejsende, som går på gaden uden hjælp, falder let i misbrug og håbløshed, og det øger deres sociale deroute. De mister meget hastigt fodfæste og helbred.

En rådgivning kan derfor godt ende ud med at vise, at der ikke er muligheder for dem i Danmark. For eksempel hvis de ikke har adgang til arbejdsmarkedet.

Men det er ikke ethvert menneske, der skal sendes hjem. En rådgivning kan pege begge veje.

For nogle er forholdene i hjemlandet nemlig så håbløse, at de foretrækker at samle pant i Danmark under usle forhold.

Men netop derfor er det vigtig, at der også sættes ind med forbedringer i hjemlandet. Jeg ved eksempelvis, at der er kirker i Wien, der laver hjælpeprogrammer i landsbyer i Rumænien, hvor mange af Østrigs tiggere kommer fra. De har etableret et forhold til byerne og hjælper med at lægge vand ind.

Dét er en bæredygtig indsats.