Nyhedsbrev fra Arbejdsmarkeds-Etisk Råd, oktober 2006
Arbejdsmarkeds-Etisk Råd udsender nyhedsbreve ca. 4 gange årligt.
Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet online her eller ved at ringe på tlf.: 82271773 / 61639848.
Nyhedsbrevet sendes gratis pr. e-mail og kan til enhver tid afmeldes.
PRESSEDÆKNING AF AMER
Arbejdsmarkeds-Etisk Råd (AMER) sætter løbende fokus på arbejdsmarkeds-etik.
I perio-den august – december 06 vil vi særligt skabe debat om etik i aflønningsformer.
Siden udgivelsen af vores sidste nyhedsbrev har vi haft følgende mediedækning:
09 2006: MAGASINET ARBEJDSMILJØ, kronik: Hvad med de privatansattes ytringsfrihed?
08.09.06: Djøf-bladet (dansk jurist- og økonomi-forbunds fagblad), kommentar; Ytringsfrihed
– et spørgsmål om jura eller kultur?
23.08.06: Fagforbundet 3F’s Website; Resultatløn og Bonusordninger skævvrider.
23.08.06: Lynx Media laver radiointerview med konsulent; Krista E. Blaabjerg, om etik og
bonus-ordninger. Interviewet sendes i 45 lokalradioer i Danmark.
23.08.06: Jyllands-Posten, artikel; Kritik af bonus-ordninger.
15.08.06: Jyske Vestkysten, artikel; Stillerum til privat snak.
Følg med i vores presserum.
KONFERENCE OM ETIK I AFLØNNING
Årets konference: ’Etik i Aflønnings-former’ afholdes på PricewaterhouseCoopers i Hellerup
den 14. november 2006.
Arbejdsmarkeds-Etisk Råds konference om ETIK I AFLØNNINGSFORMER gennemføres i samar-
bejde med DET SOCIALE INDEKS, under Beskæftigelses-ministeriet, som Pricewaterhouse-
Coopers agerer sekretariat for.
Dagen byder på spændende oplæg om etikken – eller den manglende etik - i diverse former
for aflønningssystemer. Fokus vil dog særligt være på de nye former for resultataflønninger,
da de vinder frem i stor stil i brancher, hvor bonusløn førhen var ukendt.
På konferencen kan du blandt andre høre arbejds-markedsforsker; Flemming Ibsen, som er
kendt for aktivt at debattere nye lønformer og arbejds-markedsforhold generelt.
Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
DEBATOPLÆG
På sekretariatet bliver vi løbende bedt om at holde oplæg. I nærmeste fremtid kan flg. nævnes:
Sekretariatschef; Jes A. Jessen: Sundhedspolitik på den kommunale arbejdsplads, den 30.
oktober
Konsulent; Krista E. Blaabjerg:
Sundhedsetik på Arbejdspladsen, den 24. oktober, Healthgroup
Etik - er det kun for burhøns? - Om Rådets arbejde og de hotteste trends indenfor etik,
den 24. oktober, Beskæfti-gelsesministeriet
Er sundheds en privat sag?, den 21. november, TEMADAG for sikkerhedsorganisationen i
Ribe Amt
Læs mere om de arrangementer, vi medvirker ved her.
BALANCE I ARBEJDSLIVET
I Arbejdsmarkeds-Etisk Råd følger vi den offentlige debat om familie og arbejdslivsbalance
ligesom vi deltager i arrangementer, der omhandler emnet.
I uge 44 løber Danmarks første nationale uge for work life balance af stablen.
Ugen er et initiativ fra ’Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv’ med støtte fra
Beskæftigelsesministeren, StrategyLab, Professor Steen Hildebrandt og Anders Drejer samt
forskellige erhvervsfolk.
Visionen er, at skabe en uge med et frirum for løsninger og debat. Læs mere på:
http://www.cbaf.dk/
Vi deltager i ovenstående arrangement, og vi vil også blande os i debatten udadtil. Hvis du har
idéer og/eller forslag til emner, der skal sættes spot på, så skriv direkte til krista@etik.dk.
NYT OM ARBEJDSMARKEDSETIK
I vores sidste nyhedsbrev introducerede vi dette punkt, hvor vi formidler udvalgte nyheder,
der relaterer sig til arbejdsmarkeds-etik. Vi modtager gerne input hertil. Det kan f.eks. være:
Nye historier i medierne, forskningsresultater, lovgivning, bogudgivelser og’gode eksempler’ mv.
Beskæftigelsesministeren bakker op om erhvervslivets sociale ansvarlighed
Opløbet om Netværksprisen, Erhvervslivets Ridderkors 2006, er i fuld gang og kandidaterne
er begyndt at melde sig med deres gode bud på, hvordan man kan løfte den sociale
ansvarlighed i virksomhederne. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen mener ikke,
at det er så afgørende hvad virksomhederne gør, bare de gør det på deres egne præmisser,
og det de er gode til. ” Det kan være de er gode til at få sygefraværet ned, og så er det jo et
væsentligt bidrag! Derfor bakker jeg op om Netværksprisen”, siger ministeren.
Se mere på www.netvaerksprisen.dk
Søvn og stress
Op mod hver femte dansker har svært ved at falde i søvn eller vågner flere gange om natten.
Årsagerne er mange, men søvnforskere giver bl.a. stress på jobbet skylden for søvnløsheden.
Frekvensen er øget meget pga. vores hæsblæsende tempo, hvor vi sover alt for lidt.
De fleste er søvnløse pga. stress og for høj arbejdsbelastning og mangel på kundskab om
deres krop, når det gælder søvnen, forklarer overlæge ved søvnklinikken Scansleep,
Søren Berg.
”Vi har ikke længere fri i den forstand, at begge ægtefolk er på arbejde. Samtidig er der børn,
hus og fritid at passe. Vi sover desuden ca. en time mindre, end da vi alle var ’bønder for Vor
Herre.’ Derfor går mange af os rundt og har konstant søvnmangel. Vi arbejder ikke længere i
naturens rytme”.
Læs mere på:
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Arbejdsmiljoviden_dk/Aktuelt/Magasinet_Arbejdsmiljo/
Magasinoversigt/2006/09/En%20kvart%20million%20danskere%20tager%20sovemedicin.aspx
Psykisk Arbejdsmiljø - Mobning
På Grafisk BARs nye site: www.mobning.info, kan du læse om forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Det centrale omdrejningspunkt for sitet er håndbogen, der er skrevet af to erhvervspsykologer. Håndbogen forklarer, hvad mobning er, hvorfor det opstår, og hvordan man forebygger det. Sitet præsenterer en række værktøjer, der kan modvirke mobning, bl.a. en guide til udarbejdelsen af en ”anti-mobbe-politik” på arbejdspladsen. Der er desuden en test, hvor du kan finde ud af, om du tænker som en kriger eller som et offer.
Arbejdsmiljørådets website har lagt temasider ud om 2010-handlingsplanen
2010-handlingsplanen - regeringens prioriterede indsats inden for arbejdsmiljø frem til 2010 – har nu fået sine egne temasider på Arbejdsmiljørådets website: www.amr.dk.
Temasiderne er helt logisk inddelt i de fire store indsatsområder: Ulykker, støj, psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær.
ARBEJDSMARKEDS-ETISK RÅDS MATERIALE
Det er stadigt er muligt at rekvirere debathæfter om ’Sundhedsetik på Arbejdspladsen’ og ’Globalisering og Etik’ samt bogmærket ’10 gode råd til effektiv forhandling med god etik’.
De bedste efterårshilsner på vegne af Arbejdsmarkeds-Etisk Råds medlemmer og sekretariatet.
Krista E. Blaabjerg