Handicappede børn må GPS-overvåges

Foto: Ritzau Scanpix/Claus Fisker

Psykisk handicappede børn må gerne overvåges med GPS. Det foreslår socialministeren efter at Århus Kommunen hidtil har fået afslag

En håndfuld forældre og deres psykisk handicappede børn i Århus glæder sig over, at det nu alligevel bliver muligt på forsøgsbasis at afprøve GPS-overvågning af børnene.

Socialrådmand Hans Halvorsen (S) er tilfreds med, at socialminister Karen Ellemann (V) nu vil ændre loven, så overvågningen bliver lovlig for GPS-overvågning af personer under 18 år.

- Jeg har svært ved at forstå, at ældre demente godt må have en GPS

på sig, når børn med psykiske handicap, som er i fare for sig selv,

ikke må, siger rådmand Hans Halvorsen.

Århus Kommune har på forsøgsbasis ønsket at afprøve GPS-overvågning

af børn på døgninstitutioner som et nyt redskab i det faglige

arbejde med børn med psykiske handicap. Det lille apparat kan sættes i barnets bælte.

Kommunens jurister har vurderet, at det efter loven er i orden. Men det har Socialministeriet så sent som i november afvist.

Kommunen har bedt ministeriet genoverveje sagen, og socialminister

Karen Ellemann vil nu undersøge muligheden for at få ændret lovgivningen, så

det alligevel kan lade sig gøre.

- Det er jeg meget tilfreds med. Vi er i dialog med flere forældre, hvis

højeste ønske er at anvende GPS-overvågning, fordi det kan skabe

større tryghed for at deres barn kan bevæge sig frit omkring og i

yderste konsekvens redde barnets liv, siger Hans Halvorsen.