Fokus på tryghed kan give utryghed

Stigende fokus på tryghed kan øge følelsen af utryghed. Foto: Morten Stricker

Et nyt initiativ sætter fokus på tryghed for borgerne. Men snak om tryghed kan få modsat effekt, siger forsker

Politikerne taler om "tryghedspakker", boligforeninger vil sætte overvågningskameraer op, og politiet bør være synligt i bybilledet. Tryghed på gader og stræder er et stadig mere vigtigt emne for danskerne, og nu slutter et nyt privat initiativ sig til udviklingen.

Den trygge kommune er navnet på et projekt, der i går blev lanceret af det private videnscenter European Institute for Risk Management (EIRM). Projektet er et tilbud til landets kommuner om rådgivning og erfaringsudveksling med andre kommuner i forbindelse med udviklingen af tryghedsskabende projekter.

Til at varetage den opgave har instituttet nedsat en tværfaglig, rådgivende komité, der blandt andet består af repræsentanter fra Det Kriminalpræventive Råd, Kommunernes Landsforening, Københavns Politi, Børns Vilkår og Statens Byggeforskningsinstitut.

– Det er vigtigt at få tematiseret trygheden, og hvad der skal til for at skabe den. Nu er platformen lavet, og så er det op til kommunerne at bruge af den, siger direktør for EIRM Finn Kjær Jensen.

Typisk vil der være tale om helt konkrete tryghedsskabende elementer i nærmiljøet som for eksempel anlæggelse af stisystemer, den rette belysning og overvågning, men også skabelsen af en stærk borgerinvolvering i nærmiljøet.

Men er vi nu så utrygge, som alle siger?

Sammen med lanceringen af projektet, der er privatfinansieret af Gjensidige Forsikring, udgav EIRM i går rapporten Tegn på tryghed. Gennem interview og byvandringer med mange forskellige typer borgere konkluderer rapportens forfattere, at danskerne i det store hele føler sig trygge i deres hverdag. Flere af interviewpersonerne udtrykker irritation over især mediernes fokus på utryghed, mens de samtidig peger på mennesker i bybilledet – og ikke sikkerhedsforanstaltninger – som tryghedsskabende.

Alligevel mener direktør for EIRM Finn Kjær Jensen, at der er behov for debatten om tryghed.

– Generelt føler folk sig trygge, men der, hvor der er utryghed, gælder det om at imødekomme den. På den måde er man også med til at styrke den eksisterende tryghed, siger han.

Projekter som Den trygge kommune kan dog lige så godt give bagslag, mener Peter Lauritsen, leder af Forum for Overvågningsstudier ved Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet.

– Når man skaber denne type initiativer, kan det fremme en følelse af utryghed. Utryghed er en følelse, der kan tales op og ned og således skabes af omtale alene, siger han.

I nogle områder, som for eksempel har været hærget af ildspåsættelser, kan det dog skabe mere tryghed at fjerne den konkrete årsag til utryghed ved eksempelvis overvågning af områderne. Men generelt har den type præventive foranstaltninger ingen eller ligefrem modsat effekt, mener Peter Lauritsen.

– Det, der beviseligt hjælper til at skabe en følelse af tryghed, er, at vi kan se hinanden. Hvis der er folk på gaderne, skaber det mere tryghed end et kamera, siger han.

dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk