Din færden bliver registreret fra morgen til aften

En gennemsnitlig dansker sætter hundredvis af digitale fingeraftryk hver dag. Og fremtiden byder kun på mere overvågning, vurderer overvågningseksperter

Det er ikke mange minutter i løbet af en gennemsnitlig dag, du ikke er under overvågning på en eller anden måde.

Allerede inden du vågner, er det muligt at spore, hvor du er henne, såfremt du har en tændt mobiltelefon. Og når du efter morgenkaffen kører hjemmefra med mobiltelefonen i lommen, bliver det på samme måde registreret, hvor du bevæger dig hen. Når du i løbet af dagen bruger samme mobiltelefon til at foretage et opkald eller til at sende en sms, bliver det også registreret, hvem du er i kontakt med.

Det er den såkaldte logningsbekendtgørelse, der blev indført med terrorpakke II i 2006, der pålægger teleselskaberne at registrere, hver gang du ringer eller sender en sms, og at registrere, hvor din mobiltelefon befinder sig på et givent tidspunkt.

I det øjeblik, du tænder din computer og besøger en hjemmeside, dukker du igen op på den digitale radar. Logningsbekendtgørelsen foreskriver nemlig også, at det bliver registreret, hver gang du besøger en hjemmeside. Og hver gang du sender en email, bliver det igen registreret, hvem du er i kontakt med.

Det anslås, at der i 2008 blev lagret 415 milliarder oplysninger om danskernes tele- og internetkommunikation, hvilket svarer til 82.000 registreringer om hver dansker på ét år. I 2012 var tallet mere end fordoblet til 900 milliarder registreringer. Deraf anslås det, at alene den såkaldte internetlogning udgør 90 procent.

Jeg tror, at de færreste endnu ved, at hver eneste gang, vi ringer eller skriver en sms, hver gang vi besøger en hjemmeside på nettet, bliver oplysningerne gemt af teleselskaberne. Ligesom det bliver registret, hvor vi er henne, når vi har en mobiltelefon, siger Troels Møller fra internettænketanken Bitbureauet.

Han mener, at særligt internetlogningen er problematisk af flere grunde. Blandt andet at den ikke har den ønskede effekt. En redegørelse fra Justitsministeriet fra februar har vist, at de mange milliarder af registreringer har været anvendelige for politiet i bare tre konkrete sager siden 2007. Ingen af de tre sager drejer sig om terrorbekæmpelse, og i kun én af sagerne stammer oplysningerne fra såkaldt sessionslogning.

LÆS OGSÅ: Danskernes brug af telefon, internet og mail overvåges også

Man samler en masse data, men man kan ikke finde ud af at bruge dem, så de ligger bare ét eller andet sted. Og så er det dyrt. Det koster teleselskaberne mange penge at lave denne registrering, og den regning bliver jo sendt videre til forbrugerne, siger Troels Møller.

Logningsudstyret kostede ifølge en opgørelse fra tele-industrien 200 millioner kroner at etablere, og registreringerne koster dertil teleselskaberne 50 millioner kroner årligt.

Det væsentligste problem ved internetlogningen er dog ifølge Troels Møller det principielle problem i, at man overvåger telefon- og internetbrugere. Og særligt når man masseovervåger, hvilket vil sige, at man overvåger alle på én gang uden at have nogen mistanke.

Et hyppigt argument for internetlogningen er, at hvis man ikke har noget at skjule, skal man heller ikke frygte overvågning. Men det er logisk forkert. For alle mennesker har noget at skjule. Man kan sagtens have lyst til at skjule noget, selvom det ikke er kriminelt, og alle mennesker har noget i deres liv, som de gerne selv vil kontrollere hvem der ved. Derfor er det værd at værne om sit privatliv, siger Troels Møller.

Når du på vej hjem ordner de daglige indkøb, er det også sandsynligt, at du figurerer på en lang række overvågningsvideoer.

Ifølge de seneste estimater fra SikkerhedsBranchen sidder der omkring 350.000 overvågningskameraer rundt omkring i Danmark. Det er omkring ét kamera for hver 15. dansker. Og SikkerhedsBranchen vurderer, at der hvert år bliver sat omkring 50.000 nye kameraer op.

Størstedelen sidder i storcentre, banker, biografer, kommunernes borgerservice, benzintanke, togstationer og i de fleste former for offentlig transport. Men der er også kommet en række lempelser af reglerne for udendørs overvågning. Den væsentligste kom i 2007 med muligheden for at overvåge uden for eksempelvis banker, hoteller, restaurationer og detailbutikker.

Så det er en ret stor andel af en almindelig dag, de fleste mennesker er under tv-overvågning. Det er der ingen tvivl om. Det bemærkelsesværdige er, at ingen af os går og tænker over det. Man vænner sig hurtigt til det, og så går man rundt, som man plejer, og piller næse uden at tænke over, om man er overvåget eller ej. Det er der heller ingen problemer i, hvis ellers anlægsejeren overholder loven, for så ser han typisk kun på optagelserne, når han har været udsat for kriminalitet. Desværre er ukendskab til loven efter vores mening ret udbredt, siger Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen.

Ifølge Troels Møller er der ingenting, der peger på, at tendensen til øget overvågning vil vende.

Jeg tror kun, at vi vil se en oprustning i fremtiden. Og at det bliver mere og mere hemmeligt, hvordan eksempelvis efterretningstjenesterne overvåger os. Så jeg tror, at det i fremtiden vil blive sværere for almindelige mennesker at gennemskue, hvordan overvågningen foregår. Men jeg håber også, at der kommer mere offentlig debat om emnet, og at folk i Danmark bliver mere opmærksomme på det, siger han.