S-tog: Overvågning virker

Siden januar har DSBs overvågning forhindret flere hundrede farlige situationer. Men kun få tilfælde af vold

Mange passagerer frygter vold og overfald i s-togene og på stationerne. Men et kig på videoovervågningsbåndene afslører ifølge DSB S-tog, at frygten er overdrevet.

Langt de fleste af de ting, der registreres af videokameraerne, handler om graffitimaling, folk, der går på togskinnerne, cykler på perronen eller står for tæt på perronkanten.

Det viser en ny opgørelse fra DSB S-togs overvågningscentral, der holder øje med samtlige 84 stationer på s-togsnettet.

I alt har overvågningscentralen registreret 463 hændelser siden årsskiftet. 21 af dem er vold, fremgår det af DSB's medarbejderblad.

- Det er under én gang om ugen, og når man tænker på, at vi har 300.000 kunder om dagen, så er det en forsvindende lille del, siger Jes Hundrup Sørensen, afdelingsleder for Videoovervågning S-tog.

I 448 tilfælde opdagede overvågningscentralen, at en farlig situation var ved at udvikle sig og fik alarmeret politi, lokomotivfører eller vagtfolk, inden det gik galt. Endvidere har overvågningerne ifølge medarbejderbladet bidraget med at opklare forbrydelser.

Og så giver det jo god mening at have overvågning, mener chefjurist Jakob Mchangama fra den borgerlige tænketank Cepos.

- Når noget tyder på, at overvågningen gavner, giver det mening, siger Jakob Mchangama, der sædvanligvis taler dunder mod, at der sættes overvågningskameraer op på gader og stræder.

- Overvågning i metroen, på S-togsstationer og i lufthavne er ikke dét, der bekymrer mig mest. Det er jo strategiske knudepunkter, hvor der kan være frygt for terror. Problemet er selvfølgelig stadig, hvordan optagelserne bruges bagefter, siger han.

Videoovervågning S-tog blev oprettet i efteråret 2009 som en del af Tryghedspakken.