Omsorg eller unødig overvågning?

Medierådets seneste opgørelse viser, at 81 procent af de 9-10-årige har en mobiltelefon. - Foto: Kissen Møller Hansen Denmark

En ny mobiltelefon med indbygget gps er populær blandt danske forældre, som gerne vil vide, hvor ungerne er, og hvem de ringer til. Eksperter advarer mod at udfordre grænsen mellem kontrol og omsorg

En julidag midt i et overfyldt dansk sommerhusområde er det en tillokkende tanke at sætte en form for overvågning på familiens yngste. Når den niårige ikke dukker op til aftalt tid og sted, kan forældrene ikke gøre andet end at spejde mellem masserne af glade feriegæster og lade panikken brede sig. Er han faret vild? Nær vandet eller med en legekammerat?

Denne uro var netop en af årsagerne til, at direktør Jesper Ravn fik ideen til en særlig børnetelefon, der med en indbygget gps kan spore barnet ved hjælp af Google Maps, så forældrene kan se på et kort, præcis hvor barnet befinder sig.

På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 400 forældre konstaterede Jesper Ravn, at han ikke var alene med ønsket om elektronisk overvågning. 78 procent af de adspurgte vurderede en gps-telefon som "meget relevant", og for kort tid siden lancerede hans firma så telefonen Wigomo One, der ud over et indblik i barnets færden også giver forældrene mulighed for at begrænse, hvornår og til hvem barnet ringer.

- Vi er overraskede over, hvor stor interesse der har været for telefonen. Jeg får mange e-mail fra forældre, der synes, det er alle tiders opfindelse. Faktisk har den eneste negative tilbagemelding været fra en far, som ikke syntes, at der var hyppige nok opdateringer på gps'en, siger Jesper Ravn fra RACE Telecom A/S, der står bag Wigomo One.

Den særlige børnetelefon, som er målrettet børn mellem 5-10 år, er blot et af eksemplerne på, at den teknologiske udvikling giver forældre flere muligheder for at følge deres børns færden. På skolevejen og på internettet.

Med den sociale netværkstjeneste Facebook har forældre til teenagere fået et vindue til en tilværelse med fester og nye kærester for blot at nævne en anden af de muligheder, der findes for at holde øje med, hvad barnet laver, når mor og far ikke er med. Men med denne udvikling opstår nye etiske dilemmaer. For ligesom de færreste voksne vil bryde sig om, at deres arbejdsgiver kan følge hvert et skridt, sætter flere eksperter spørgsmålstegn ved forældrenes trang til at tjekke deres børn.

Er det blot et udtryk for sund interesse eller en unødig kontrol, der krænker barnets ret til at have et privatliv, når man giver dem en mobil med indbygget gps?

Der er tale om et klassisk etisk dilemma, forklarer medlem af Det Etiske Råd, professor i informationsvidenskab ved Aalborg Universitet, Peter Øhrstrøm, som blandt andet beskæftiger sig med it-etik.

- Udfordringen ligger i at afbalancere forældrenes helt forståelige og rimelige omsorg for deres poder med børnenes ret til privatliv. Det er ikke nogen enkelt sag, for de to hensyn, som man principielt begge bør følge, strider mod hinanden. Både børn og forældres behov bør respekteres, men forældrene kan ikke få mulighed for at udfolde deres interesse og omsorg helt, samtidig med at børnene har deres privatsfære, siger Peter Øhrstrøm, der understreger, at overvågning jo både kan opfattes som et udtryk for kontrol og omsorg.

- For børnene behøver det ikke nødvendigvis at være noget negativt. Nogle gange er det at blive overvåget også en sikkerhed. Det kan være godt at vide, at der er nogle, der holder øje med en. Det er blandt andet derfor vi har overvågningskameraer på for eksempel tankstationer. Det giver ekspedienten en tryghed, siger Peter Øhrstrøm:

- Det kender vi også fra en kristen kontekst, hvor nogle ser det, at Gud passer på os, som en kontrolinstans, mens andre opfatter det som et udtryk for, at vi ikke bliver ladt alene. En mor, der kigger på sit barn - er det kontrol eller omsorg? Det kan være begge dele, siger Peter Øhrstrøm.

Tidligere har man blandt andet diskuteret overvågningsproblematikken i forhold til demente, og lige nu sidder Peter Øhrstrøm med spørgsmålet om dataadgang i det europæiske projekt HANDS, hvor børn med autisme får hjælp via deres mobiltelefoner.

- Vi pejler efter, at der skal være samtykke fra børnene, siger Peter Øhrstrøm, der mener, at det er afgørende, at børnene ved, hvad forældre og andre voksne kan se:

- Hvis man er stor nok til at bruge en mobiltelefon, er man også stor nok til at give et informeret samtykke til, hvilke af ens data forældrene skal kunne se. Det kan man sagtens gøre til genstand for børnenes beslutning, og så kan de sige nej. Det er vigtigt at opdrage børnene til at tage det ansvar, og det værste, man som forældre kan gøre, er at gøre det til noget fordækt.

Jakob Friis fra Jelling ved Vejle er far til Magnus på otte år. For nylig købte han en Wigomo-mobil til sin søn, så han og hustruen fik bedre styr på, hvor drengen var henne efter skole.

- Det giver os en sikkerhed at vide, at han altid kan ringe eller skrive, hvor han er henne. Hvis vi en dag bliver urolige over, at han ikke kommer hjem, kan vi tjekke, hvor han er henne i stedet for at ringe rundt til Gud og hver mand, siger Jakob Friis, der dog ikke agter at bruge gps-funktionen.

- I starten prøvede min kone og jeg den for sjov, og der kunne vi se, at han opholdt sig uden for legepladsen i frikvarteret, men det var ikke noget, vi kunne finde på at sige til ham. Han skal ikke opleve det som overvågning, og hvis jeg misbruger den, begynder han bare at lyve om, hvor han er henne.

Overvågning eller ej. Når muligheden er der, og teknologien er udviklet og fungerer fint, ville det være dumt ikke at benytte sig af den, mener Jakob Friis.

- Da vi var børn, lavede vi aftaler om, at vi måtte blive ude, til gadelamperne blev tændt, men sådan er det ikke mere. Min generation af forældre er på grund af medierne blevet mere bevidste om, at verden er et farligt sted.

På internettet udtrykker forældrene sig også positivt om de nye muligheder for at følge ungernes færden.

En far skriver:

"Det handler ikke om overvågning, men om sikkerhed (...) Ligeledes på ferien, på de helt store campingpladser, kan man godt blive lidt urolig for, at de bliver væk, men med en mobiltelefon tør man godt sende dem ud og lege ... det er vel også frihed ..."

Sikkerhed og frihed. Hvem kan være imod det? Formand for Børns Vilkår Peter Albæk er ikke i tvivl:

- Jeg vil på det kraftigste advare forældre mod at bruge en mobil med gps til at holde øje med deres børn. Børn har ret til et privatliv, og det er ekstremt vigtigt, at den relation, forældre har til deres børn, er præget af tillid.

Formand for Medierådet for børn og unge, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Birgitte Holm Sørensen er også skeptisk.

Hun mener, at den nye mobil kan give forældrene en falsk tryghed.

- Yngre og yngre børn får mobiltelefon, og for mange forældre har mobilen en sikkerhedsfunktion. De tror, at det er sikrere at sende børnene af sted, når de har en mobil med, hvad det også i mange sammenhænge er. Men når børnene ved, at de bliver overvåget med gps, kan de blot slå telefonen fra.

Medierådets seneste opgørelse viser, at 81 procent af de 9-10-årige har en mobiltelefon. Tallet er 98 for de 10-13 årige og hele 99 procent for de 14-16 årige.

- Det er rigtigt, at det kan give forældrene en tryghed, men børn har krav på informations- og ytringsfrihed og på at gøre noget for sig selv. I stedet for kontrol og overvågning bør man hellere opdrage sine børn til, at de kan færdes sikkert, siger Birgitte Holm Sørensen.

George Orwells klassiker "1984" tegnede et entydigt og uhyggeligt billede af overvågningens negative konsekvenser. Men når forældre i dag kæder begrebet sammen med plusord som tryghed og frihed, er det ikke tilfældigt, fortæller filosoffen Anders Albrechtslund, der forsker i etik og overvågning ved Aalborg Universitet:

- Tidligere har der været en udpræget frygt for at krænke privatlivets fred, men siden terrorangrebet i USA i 2001 er overvågning blevet knyttet tættere sammen med ord som tryghed og sikkerhed i den offentlige debat, og det har ændret vores opfattelse.

Overvågningsudstyr er blevet helt almindeligt i boligforeninger, skoler og private hjem, og Anders Albrechtslund nævner, at der ligefrem findes fuglekasser med kamera indbygget, så man kan holde øje med livet i reden.

- Det er blevet en integreret del af vores hverdagsliv, og det er ikke overraskende, at forældre tænker i de baner, når det gælder deres børns sikkerhed, siger Anders Albrechtslund, der dog advarer mod at tro, at overvågning løser alle problemer.

- Teknologien giver os mange muligheder, men nu skal vi finde ud af, hvordan det skal fungere i vores almindelige liv. Også i forhold til de etiske aspekter.

Hos Jesper Ravn, der står bag den særlig børnemobiltelefon, går man nu skridtet videre og tilbyder en særlig funktion, hvor forældrene modtager en sms, hvis barnet bevæger sig uden for en radius, som forældrene på forhånd har fastsat.

- Personligt vil jeg gerne have en sms, hvis jeg tror, at min søn er henne om hjørnet, men han i virkeligheden står i Lyngby. Det er bare et tilbud, og synes man, at det er for meget, kan man jo bare lade være med at bruge det, siger Jesper Ravn.

terkelsen@kriseligt-dagblad.dk