Efterretningstjenesterne i Sydeuropa delte millioner af data med USA

Et af de steder, der angiveligt skal være udsat for aflytning i Italien, er Vatikanet. Det italienske tidsskrift Panorama har oplysninger om, at pave Frans skal være blevet aflyttet, inden han blev valgt til pave. Foto: GABRIEL BOUYS Denmark

Selv pave Frans kan være blevet aflyttet, men Vatikanets talsmand siger, at det ikke bekymrer ham

Efterretningstjenesterne i Spanien, Frankrig og Italien har i stor stil delt informationer om deres borgerne med den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Kopierede optagelser af millioner af samtaler, smser og e-mails er blevet sendt til NSA. I løbet af kun 30 dage opsnappede spiontjenesterne eksempelvis henholdsvis 60, 70 og 46 millioner samtaler og kommunikationer i de tre lande.

Et dagblad i hvert af de tre Nato-lande har i de seneste dage afsløret den omfattende spionage. Men det er kun den franske efterretningstjeneste DGSE, der indtil nu har indrømmet, at den har delt den store mængde data med USA.

Et af de steder, der angiveligt skal være udsat for aflytning i Italien, er Vatikanet. Det italienske tidsskrift Panorama har oplysninger om, at pave Frans skal være blevet aflyttet, inden han blev valgt til pave. Ugeskriftet citerer dokumenter fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden for, at den amerikanske spiontjeneste overvågede Vatikanets samtaler i hvert fald i perioden fra den 10. december 2012 til den 8. januar 2013. Men Panorama skriver, at det har begrundet mistanke om, at aflytningen har stået på, indtil pave Benedikt XVI abdicerede, og argentineren Bergoglio blev valgt til ny pave den 13. marts. Og måske også i flere år før, fordi hans navn optræder i de dokumenter, som Wikileaks lækkede for nogle år siden. Heri står, at den amerikanske spiontjeneste NSA holdt øje med Bergoglio, dels fordi han allerede dengang var nævnt som en mulig kandidat til pave, dels fordi han havde et dårligt forhold til Argentinas nu afdøde præsident Nestor Kirchner.

Men Vatikanets talsmand, Federico Lombardi, har afvist at kende til aflytningen, og han siger, at den heller ikke bekymrer ham.

I Spanien og Frankrig har spionagen trukket store overskrifter de seneste dage. Det spanske dagblad El Mundo og det franske Le Monde skrev, at NSA havde fået adgang til henholdsvis 60 og 70 millioner samtaler og kommunikationer i de to lande. Chefen for NSA gik straks ud og meddelte, at det var falske oplysninger. Og samme dag skrev The Wall Street Journal, at det ikke var NSA, men derimod efterretningstjenesterne i Spanien og Frankrig selv, der havde delt oplysningerne med USA.

Frankrig har indrømmet, at der eksisterer en aftale fra slutningen af 2011 og begyndelsen af 2012, der formaliserer udvekslingen af hemmelige data mellem de to lande. Men selvom oppositionspartierne presser på for at få en forklaring på den omfattende spionage, vil den spanske regering først lade chefen for efterretningstjenesten CNI forklare sig i kongressens hemmelige kontroludvalg i næste uge. Indtil da må oppositionen nøjes med premierminister Mariano Rajoys ord, at hvis oplysningerne er sande om, at USA har udført spionage i stor stil, så er det en uacceptabel og upassende praksis mellem venner og partnere.