DF vil have udlændinge i dna-register
MED AFSTEMNING Nyt dna-register skal hjælpe politiet med bl.a. at fange kriminelle udlændinge, foreslår DF. Men hverken V, S eller SF vil være med
Dansk Folkeparti gør nu endnu et forsøg på at få indført et landsdækkende dna-register.
Efter at justitsminister Lars Barfoed (K) tidligere har afvist at bogføre alle danskernes dna i et politiregister, foreslår VK-regeringens støtteparti et beskåret register.
LÆS OGSÅ: Pas på udlændingekortet
Alle nyfødte og udlændinge, der tager ophold i Danmark, og som ikke er EU-borgere, skal registreres i dna-registret, mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.
"De mange spektakulære kriminalsager, hvor dna-prøver har resulteret i opklaringen, må gøre indtryk på regeringen. Det burde være i alles interesse at få stoppet gerningsmændene hurtigst muligt, inden de begår nye forbrydelser," siger han.
LÆS OGSÅ:SF: DF's dna-registerforslag er dødfødt
Folketinget besluttede i 2005 at ændre reglerne for dna-registret, så det blev sidestillet med fingeraftryk- registeret.
Dna-registret består af en persondel og en spordel. I dag står 56.000 personer registreret i persondelen, mens 34.000 spor fra gerningssteder er registreret i spordelen.
Meningsmålinger har vist, at et flertal af befolkningen støtter et landsdækkende dna-register.
Når Dansk Folkeparti går på kompromis og foreslår et beskåret dna-register, skyldes det ikke blot regeringens hidtidige modstand mod at registrere alle. Mænd – og ikke mindst mænd fra ikke-EU-lande – tegner sig for langt størstedelen af alle forbrydelser.
"Det er de kolde fakta," siger Dansk Folkepartis retsordfører.
Venstres retspolitiske ordfører, Kim Andersen, advarer dog om, at fordelene ved at udvide dna-registret ikke kan forsvare ulemperne.
"Vi ønsker ikke et overvågnings- og kontrolsamfund. Folk er altså frie og uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Det kan godt være, at man vil kunne opklare nogle få sager. Men det kan hverken forsvare mistænkeliggørelsen af alle, samt hvad det vil koste at oprette og drive et sådan register," siger Venstres retspolitiske ordfører.
Til gengæld er både Socialdemokraterne og SF mere positive over for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, selvom ingen af de to oppositionspartier kan stemme for det i sin nuværende form – og specielt ikke forskelsbehandlingen af danskere og udlændinge.
"Jeg er selv ikke bange for at blive registreret. Men det er en så radikal ændring, at jeg ikke bare kan stemme ja eller nej til et beslutningsforslag, uden at vi har haft en offentlig diskussion. Og den har vi slet, slet ikke haft," siger Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup.
SF's retspolitiske ordfører, Karina Lorentzen, kalder dog forslaget for en "dødfødt debat". Det sker med henvisning til, at Menneskerettighedsdomstolen i 2009 reelt tvang Danmark til at sætte en tidsfrist på 10 år for, hvor længe der i dna-profil-registret må registreres oplysninger om dna-profiler af personer, der har været sigtet, men som ikke er blevet dømt, fordi de for eksempel er blevet frifundet.
"Så det er mest ønsketænkning fra Dansk Folkeparti," siger Karina Lorentzen.