Britiske myndigheder bruger terrorlov til at udspionere borgerne
Den nye regering vil begrænse lokale myndigheders ret til at overvåge borgerne
I de forgangne to år har lokale britiske myndigheder brugt anti-terror love til at udspionere borgerne flere end 8500 gange.
Myndighederne bruger både videoovervågning og telefonaflytning. Og ingen bagatel er for lille. Selv hundeejere, der ikke samler deres kæledyrs efterladenskaber op, har været genstand for hemmelig udspionering. Lokale myndigheder overvåger tilmed deres egne medarbejdere, hvis de ikke tror på sygemeldinger, eller de ikke mener, den ansatte gør sit arbejde godt nok.
Den sag, som har fyldt mest i den britiske debat, handler om Jenny Parton og hendes familie i byen Poole. Gennem tre uger udspionerede de lokale myndigheder familien, hvor ansatte, som var de privatdetektiver, fulgte familiens gøren og laden. Årsagen til den intense overvågning var, at de lokale myndigheder mistænkte Jenny Parton for at have løjet om familiens adresse, så parrets datter fik ret til at blive optaget på en særlig eftertragtet skole.
Mistanken viste sig at være ubegrundet, og i stedet var det de lokale myndigheder, der endte med røde ører og offentlighedens vrede, da de tre ugers intense overvågning og udspionering af en uskyldig familie kom frem.
Den til tider groteske overvågning af borgerne er dog fuldt lovlig. Tilbage i 2000 gennemførte den daværende Labour-regering en lov om overvågning, som siden er ændret flere gange. Oprindeligt handlede loven om national sikkerhed og overvågning af terrormistænkte, men loven har også givet kommunale myndigheder nye redskaber til at bekæmpe social snyd og asocial opførsel.
Det fører til et overvågningssamfund, mener organisationen Big Brother Watch. Ved hjælp af loven om offentlighed har organisationen fået aktindsigt i, hvor ofte de lokale myndigheder har brugt loven om overvågning. Deres opgørelse viser, at 372 forskellige lokale myndigheder brugte reglerne over 8500 gange på to år. Det svarer til 11 tilfælde om dagen.
Direktør Alex Deane fra Big Brother Watch kalder det i den britiske avis The Guardian "grotesk", at lokale myndigheder i så stort omfang bruger loven om overvågning mod borgerne.
"Vi skal have den magt væk fra de lokale myndigheder," fastslår Alex Deane.
Han hilser det derfor velkomment, at den nye konservativt-liberale regering har en begrænsning af myndighedernes overvågning af borgerne som en del af regeringsaftalen. Heraf fremgår det, at overvågning kun må bruges ved mistanke om alvorlig kriminalitet, og kun hvis der på forhånd er indhentet en dommerkendelse. Noget som ikke er nødvendigt i dag. Hvordan begrænsningerne skal gennemføres, har den konservative indenrigsminister Theresa May endnu ikke annonceret.
Alex Deane vil gå længere end regeringsaftalen.
"Det er helt fint, at regeringen vil sikre, at der skal være en dommerkendelse før myndighederne udspionerer os. Men det er ikke godt nok. Hvis en forbrydelse har en karakter, som retfærdiggør overvågning, er det en sag for politiet," siger Alex Deane.