Børn er en af de mest overvågede befolkningsgrupper

Overvåger vi vores børn for meget? Det mener en forskeren Peter Lauritsen i en ny bog. Foto: Cottereau FabienPHOTOPQRSUD OUEST

Moderne teknologi og kameraer ved skoler har gjort, at børn i dag er mere overvågede end nogensinde. Og mere end voksne ville finde sig i, siger overvågningsforsker, som i en ny bog advarer mod negativ kontrol af børnene

Vi overvåger vores børn allerede før fødslen med fosterskanninger, lytterør og blodprøver fra moderen. Og de seneste år er der kommet flere muligheder for bekymrede forældre inden for såkaldt lokationsbaseret overvågning, som tæller gps-sendere og overvågningsprogrammer til mobiltelefoner, som gør det muligt at følge med i, hvor børnene befinder sig. Samtidig kommer der stadig flere overvågningskameraer på landets skoler.

I udgangspunktet er den stigende overvågning et udtryk for omsorg, konstaterer Peter Lauritsen, lektor og overvågningsforsker ved Aarhus Universitet, i bogen Big Brother 2.0 om Danmark som overvågningssamfund. Bogen udkommer på mandag. For den intensive overvågning skyldes, at vi gerne vil undgå, at de små kommer til skade eller roder sig ud i kriminalitet.

Jeg tror altid, at forældre har været interesseret i at holde øje med deres børn. Nu har man nogle teknologiske muligheder, som fremmer den mulighed. Nu kan vi sende dem af sted til skolen på cyklen, og så kan vi se på computeren, om de faktisk når frem, siger Peter Lauritsen.

Men overvågningen har også en bagside, og Peter Lauritsen er ikke i tvivl om, at det for mange forældre kan blive en måde at udøve negativ kontrol over deres børn på.

Forældre kan blive overbeskyttende, og man kan forestille sig alle mulige scenarier, hvor forældre på alle mulige måder misbruger disse teknologier til at holde for meget øje med deres børn, siger overvågningsforskeren.

Et andet eksempel på overvågning af børn er videoovervågning på skoler. En rundspørge foretaget af dagbladet Politiken sidste efterår viste, at 37 af 46 kommuner bruger kameraer på deres folkeskoler. Og det er ifølge Peter Lauritsen en overvejelse værd, om det er rimeligt at overvåge børn på et sted, hvor de er tvunget til at være. For dermed placerer man børnene i en situation, som voksne ikke ville finde sig i.

Der skal man i hvert fald være helt klippefast i, hvordan man bruger de billeder. Vil man for eksempel også bruge dem, når to børn har skubbet til hinanden i skolegården? Det kunne måske være fornuftigt, men så har man i hvert fald overskredet en grænse, hvor man holder øje med børnene på distance, mens de er i skole, siger Peter Lauritsen.

Og børn skal have et rum, hvor de kan være i fred for de voksne, siger Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet. Mobiltelefoner er anvendelige til at sikre, at børnene til enhver tid kan komme i kontakt med deres forældre. Men det er ikke sundt for børns selvstændige udvikling, at de konstant overvåges og hjælpes med det hele.

Selvfølgelig skal man drage omsorg og sørge for, at de ikke kommer til skade. Men det er engang imellem godt at løse sine problemer selv, når man kommer ud for dem. Det fratager vi dem mere og mere, når vi konstant er på forkant med, at de kan få problemer, siger Lisbeth Zornig Andersen.

Peter Lauritsen peger også på, at det er vigtigt, at forældre og personale ikke bruger overvågning til at fralægge sig et ansvar.

Når skoler eller boligforeninger overvåger børn, fordi de begår hærværk eller anden kriminalitet, så kan man måske få de unge til at begå deres kriminalitet et andet sted. Men det er en bekymrende udvikling, at det bliver i orden at løse problemerne ved at flytte dem. Det kan godt være, man kan spare på hærværkskontoen, men man får jo ikke børnene på ret kurs ved at hænge kameraer op, siger Peter Lauritsen.

LÆS OGSÅ: Børns rettigheder skal styrkes

mcghie@k.dk