Kommune sporer socialt udsatte med GPS

Odense Kommune har i et projekt undersøgt, om de kan placere kaffestuer og bænke de steder, hvor de socialt udsatte opholder sig Foto: Christian Lindgren/Scanpix

Udsatte borgere i Odense har i sidste uge fået kortlagt deres færden med en GPS som del af et kommunalt projekt. Dyneløfteri, mener kritiker

Kan du forestille dig at gå rundt med en GPS i lommen, hvis signaler giver din kommune oplysninger om, hvor du befinder dig døgnet rundt? 

Måske ikke, men ikke desto mindre har det den seneste uge været virkeligheden for 20 socialt udsatte borgere i Odense, der frivilligt har indvilliget i at lade sig spore. Målet er at give Odense Kommune ny viden om de udsatte og hjemløses færden.

”Vi gør det her for at få en mere præcis viden om, hvordan de udsatte bevæger sig rundt i vores by for at kunne skabe bedre tilbud til dem,” fortæller Steen Møller (K), der er rådmand for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune. 

Hver dag i sidste uge fik 20 udsatte borgere således kortlagt deres rute rundt i byen. De fik udleveret GPS’en på en varmestue og har frivilligt og anonymt meldt sig til projektet, som de til gengæld har modtaget tre madbilletter for at deltage i. 

GPS-sporingen skal give Odense Kommune viden om, hvor de udsatte og hjemløse opholder sig i løbet af dagen. På den måde kan kommunen placere kaffestuer og bænke strategisk på steder, hvor man ved, der opholder sig socialt udsatte og hjemløse. 

”En by i Odenses størrelsesorden vil altid have socialt udsatte. Og de har også ret til at være i byen. Byen er til for alle! Men det er ikke altid, at samfundet vil have, at de skal opholde sig der, hvor de er. De udsatte kan opleve at føle sig jaget rundt. Derfor er det vigtigt, at de har nogle hellesteder,” siger Tom Rønning, der er boligstrategisk konsulent for Odense Kommune og en af de ansvarlige bag projektet.

Rådmand Steen Møller uddyber:

”Det grundlæggende spørgsmål, som projektet skal besvare, er, hvor skal vi placere vores hellesteder, som er steder med eksempelvis bænke og offentlige toiletter, hvor de udsatte kan være i fred og i tryghed. Hellestederne skal ligge steder, der giver mening for de udsatte, men samtidig skal det også være steder, hvor de to parter – de udsatte og det omkringliggende samfund - kan fungere sammen,” siger han.

Hvorfor spørger I ikke bare de socialt udsatte, hvor de befinder sig? Er det nødvendigt at spore dem?

”Vi har været ude og snakke med de udsatte. Det var første del af projektet. Men det kan være svært for dem at huske præcis, hvor de har været. Nogle af dem er påvirkede, og så kan de ikke huske, hvor de har været dagen forinden. Det er netop på baggrund af en dialog med de udsatte selv, at vi i fællesskab har besluttet os for, at det var en god idé med GPS’er for at få en mere faktuel viden,” siger Steen Møller.

Hos De Hjemløses Landsorganisation (SAND) hilser man initiativet fra Odense Kommune velkommen:

”Jeg synes, det er en god idé. Det er altid godt at tænke utraditionelt og inddrage brugerne på en anden måde. Det gør Odense Kommune her,” siger Ask Svejstrup, der er sekretariatsleder for SAND. 

Samtidig er det vigtigt at understrege, at det her ikke kan stå alene. Man bør ikke sætte hellesteder op alene på baggrund af sporingerne. Der ligger jo en kæmpe fejlkilde i, at det langt fra er alle udsatte, der får muligheden for at bære GPS’en. Og at det er langt fra alle, der har lyst til at deltage og lade sig spore. Man bør ikke placere tilbud alene på baggrund af dem, der har lyst til at medvirke. Man må supplere med dialog og møder med de udsatte, de hjemløse og eksempelvis os i SAND,” siger Ask Svejstrup. 

Hans kollega Pia Nedergaard, der er næstformand for bestyrelsen i SAND, tidligere hjemløs og selv bor i Odense, efterspørger også mere dialog og debat mellem kommunen og de socialt udsatte. Hun skulle ikke selv nyde noget af at blive sporet:

”Jeg synes, det tenderer til dyneløfteri. Jeg ville ikke gøre det, hvis det var mig,” siger Pia Nedergaard. 

GPS-sporingen er et pilotprojekt, men planen er, at forsøget skal gentages hvert halve år.