Plan om indsamling af døendes organer kritiseres

ARKIV--Martin Pedersen har sandsynligvis brækket hoften under træning og ligger på hospitalet til behandling. Den tidligere Leopard Trek-rytter Martin Pedersen kolliderede tirsdag med en bil under træning i Italien. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 201 Foto: Christian Lindgren/ Denmark

Sundhedsstyrelsen vil undersøge, om man kan få flere organdonorer ved at skride tidligere ind over for dødeligt kvæstede. Problematisk, mener medlemmer af Det Etiske Råd, mens overlæge kalder det krænkende for de pårørende

Hvis man bliver dødeligt skadet i en trafikulykke, er man i modsætning til eksempelvis kræftpatienter velegnet som organdonor.

I dag kommer mange potentielle donorer dog aldrig frem til hospitalernes intensivafdeling, fordi lægerne stopper behandlingen allerede ved skadestedet. De pårørende når derfor aldrig at tage stilling til eventuel organdonation.

Derfor vil en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen undersøge muligheden for at holde hårdt tilskadekomne i live, indtil familien på hospitalet kan tage stilling til, om man ønsker at give organerne væk.

Forslaget fremgår af en rapport, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort.

LÆS OGSÅ: Ny plan om indsamling af organer møder kritik

Baggrunden for arbejdsgruppen er at undersøge, hvordan vi kan få flere organdonorer. Vi tænker, at det kan være en god idé at se på muligheden for at overveje donorforløb tidligere i behandlingen. Hvis lægeambulancen kommer frem til et større færdselsuheld, kan man overveje, om man skal sætte de dødeligt skadede patienter i respirator, så man har muligheden for organdona-tion senere, siger Søren Brostrøm, der er formand for arbejdsgruppen og enhedschef i Sundhedsstyrelsen for Sygehuse og Beredskab.

Bodil Abild Jespersen, der er overlæge ved det palliative team på Aarhus Universitetshospital, er bekymret for de pårørende:

Det er jo totalt overvældende, at man ud af ingenting bliver ringet op og får at vide, at et familiemedlem skal dø. Og det er meget problematisk, hvis man så også skal forholde til organdona-tion. Mange familier vil opleve det som krænkende eller et decideret overgreb. Det er en smuk tanke, at man skal hjælpe andre, men hvis ens elskede er ved at dø i et trafikuheld, er det altså vanskeligt at tænke på andre, siger hun.

En holdning der bakkes op af Poul Jaszczak, der er medlem af Det Etiske Råd og tidligere formand for Lægeforeningens etiske udvalg.

Han peger på, at man i stedet burde bruge flere kræfter på oplysningskampagner og derigennem få flere danskere til at melde sig som donor.

De pårørende vil være stressede nok i forvejen, og det er et problem at lægge endnu mere pres på dem. Hvis man i en så svær situa-tion skal træffe beslutning om organdonation, er der en risiko for, at man fortryder valget senere i livet. Jeg mener, man underkender det vigtigste, der er at få flere danskere til at tage stilling til, hvad der skal ske med deres krop, når de dør, siger han.

Gorm Greisen, der er næstformand i Det Etiske Råd og klinisk professor og overlæge på Rigshospitalet er også opmærksom på de etiske udfordringer ved forslaget, men ser samtidig muligheder:

I nogle tilfælde vil det være en win-win-situation, fordi der ud af tragedien trods alt kan komme noget godt. Men de pårørende kan også føle, at det er en meget svær dagsorden at skulle forholde sig til. De kan være i chok og føle sig forulempet ved at skulle tage stilling til det, siger han.

Henning Nabe-Nielsen, hospitalspræst på Rigshospitalet, ser tiltaget som en etisk udfordring, men mener samtidig, at det kan være nødvendigt:

Det er i det hele taget en ulykkelig højspændt krise, man er i, hvis ens nærmeste er kommet ud for en voldsom ulykke. Og det er svært både for de pårørende og for sundhedspersonalet at skulle tale om, hvorvidt man må bruge organerne. Det er en vigtig debat, fordi det gør os opmærksomme på, at hvis vores nærmeste kommer i ulykke, bliver vi nødt til at tage stilling, siger han.

Afdøde donorer pr. million indbyggere i Europa 2012