Organdonation skal være lettere på tværs af EU-grænser
Nye EU-regler skal sikre, at flere men-nesker får livsvigtige organer. Men man har glemt familierne, mener EU-parla-mentariker Margrete Auken (SF)
Et overvældende flertal i Europa-Parlamentet stemte i går ja til nye regler for organdonation og transplantationer, der skal gøre det lidt nemmere at udveksle organer hen over grænserne.
56.000 mennesker i unionen står ifølge EU-Kommissionen på venteliste til et organ. Og 12 mennesker dør hver dag, fordi de ikke kan få adgang til livsnødvendige transplantationer. EU-politikerne håber, at regelsættet kan være med til at skabe kortere ventelister og færre tabte chancer, hvor organer, der kunne have hjulpet nogen, ikke når frem.
Reglerne betyder, at der i hvert enkelt land udnævnes en myndighed, der får ansvaret for, at transplantationer sker efter bogen fra donationsøjeblikket til efter operationen. Samtidig indføres der sammenlignelige minimumsstandarder, der skal borge for organernes kvalitet og sundhed og donorernes sikkerhed. Dermed bliver mulighederne også bedre for at matche organer og patienter over grænserne.
Desuden forbydes al handel med organer. Og betaling til levende donorer begrænses til kun at måtte dække tabt arbejdsfortjeneste og transportomkostninger.
Margrete Auken fra SF, der er formand for parlamentets bioetikgruppe, støtter forslaget. Men hun er ked af, at man ikke har adresseret de efterladte til døde og døende donorer, der ofte står i en meget svær situation.
"Lige så snart der er givet tilsagn, forsvinder de pårørende ud af interessefeltet. Hele sjælesørgeraspektet er ikke med. Og det skal det, ellers får man ikke menigmand med på det. Folk vil ikke føle sig som et reservedelslager," siger Margrete Auken.
Hun mener, at respekten for den døende og de pårørende skal være en del af diskussionen, hvis man vil have flere til at melde sig som donorer.
Parlamentarikerne har sideløbende med de egentlige regler vedtaget en betænkning om manglen på donorer. Her foreslås det, at folk skal spørges, om de vil være organdonorer, når de får udstedt kørekort eller pas. Ligesom donorinformation kan skrives på nationale id-kort eller kørekort.
Danmark er blandt de lande, der har færrest donorer.