Læger: Sagen om Carina er helt ekstrem

Læger advarer mod at ændre retningslinjer for samtaler om organdonation efter en sag om en kvinde, der vågnede op, selvom lægerne havde opgivet håbet

Forældrene havde taget afsked med den 19-årige Carina og indvilget i, at hendes organer kunne bruges til transplantation. Selvom hun endnu ikke var erklæret hjernedød efter en voldsom trafikulykke, slukkede lægerne på Aarhus Universitetshospital for respiratoren, fordi de vurderede, at den videre behandling var udsigtsløs. Men et døgn senere genoptog de behandlingen, da hun alligevel viste livstegn.

LÆS OGSÅ: Læger frygter færre donorer efter dokumentar

Dokumentaren om Carina, der blev vist på DR i onsdags og set af en fjerdedel af alle danskere, har vakt voldsom debat. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har efter udsendelsen bebudet, at der skal indføres nye retnings-linjer, så samtalen om organdonation først må finde sted, efter at hjernedøden er indtrådt.

Men ifølge en af landets førende hjernedødseksperter, overlæge Michael Kosteljanetz fra Neurokirurgisk Klinik på Rigshospitalet, er sagen så speciel, at det vil være helt forkert at bruge den som argument for at indføre nye retningslinjer.

Min erfaring siger, at tv-udsendelsen viser et helt ekstremt tilfælde, og man skal ikke begynde at lave retningslinjer på baggrund af en enlig svale. Vi kan ikke med 100 procents sikkerhed sige, at det aldrig er sket før, men selve hjernedødsdiagnosen er så entydig, at der ikke kan begås fejl. Problemet er selvfølgelig, hvis lægerne vurderer, at en person er uafvendeligt døende, og så undlader en videre behandling. Den vurdering baseres på et lægeligt skøn, og i den pågældende sag lyder det, som om lægerne har foretaget et fejlskøn, siger Michael Kosteljanetz.

LÆS OGSÅ: Dokumentarfilm sender donorer til telefonen

Han frygter, at hjerter, lunger og andre organer risikerer at gå tabt, hvis lægerne på landets intensivafdelinger først må tale med de pårørende om organdonation, når hjernedøden er indtrådt.

Overlæge og tidligere chefneurokirurg på Rigshospitalet Svend Erik Børgesen kritiserede i udsendelsen lægerne på Aarhus Universitetshospital for deres behandling af Carina. Men han mener samtidig, at det vil være forkert at indføre nye retningslinjer på baggrund af en helt særlig sag.

Lægerne i Aarhus lavede et alvorligt fejlskøn. Patienten havde stadig reaktioner, og scanningen så ikke så slem ud, da hun blev indlagt. Alligevel vurderede de, at hun ville dø, siger Svend Erik Børgesen, som mener, at læren af sagen er, at læger aldrig må give op, så længe man ikke har sikkerhed for, at døden vil indtræde.

Man kan spørge, hvorfor lægerne begik det fejlskøn. Der sker nogle gange det, at lægen indstiller sig på en diagnose og har svært ved at opgive den. Derfor må det aldrig være en læge, der træffer beslutningen, siger Svend Erik Børgesen.

Han finder det samtidig ulykkeligt, hvis organdonorer lader sig afskrække af en så speciel sag.

Der har i medierne været spekulationer fremme om, at lægerne tænkte på at få organer, men en læge vil have interesse i at redde liv. En sag, hvor en patient vågner op, selvom lægerne har vurderet, at behandlingen er udsigtsløs, er ekstremt sjælden.

Centerleder Helle Haubro Andersen fra Center for Organdonation mener heller ikke, at sagen fra Aarhus bør føre til, at lægerne skal vente endnu længere med at tage samtalen med de pårørende:

Vi kan ikke indføre faste standarder, der betyder, at sundhedspersonalet først må informere om muligheden for organdonation, når hjernedødsdiagnosen er stillet, for familierne og situationerne er forskellige. Men sagen viser, at der er behov for retningslinjer for, hvornår lægerne erklærer, at behandlingen for en patient er udsigtsløs.